POSTxdigitaliseringogsocialemedier


Tanke ♦ Lyd ♦ Ord Billede
I takt med, at stadig flere medier konverteres og bliver digitale, vokser behovet for at sætte fokus på den del af den almene dannelse, som vedrører vores brug af de digitale medier. Tanker, lyd, ord og billeder bliver digitaliseret, og der er nogle Tech-firmaer i Silicon Vally, der for længst har forstået, at den teknologiske udvikling har åbnet nye muligheder for kommunikation, og ikke mindst for meget betydelige indtægter.
Jo flere der færdes på den digitale informations Superhighway – internettet, som den amerikanske politiker og senere vicepræsident Al Gore talte om allerede i 1991, jo flere ”likes”, jo mere vokser Googles og alle de andres milliardindtægter.


For ikke ret længe siden kunne en professionel fotograf ikke forestille sig at bruge et digitalt kamera. En musiker drømte ikke om at indspille og udgive sin musik på digitale medier. En typograf holdt stædigt fast på, at det var ham der med traditionel teknologi skulle behandle al tekst der skulle trykkes. Men nu er alting forandret, der står næsten digital foran alle de fænomener, objekter eller informationer, som vi bruger. De gamle teknikker var analoge, de nye er digitale, eller en kombination af analog og digital.
Som et eksempel på den teknologiske udvikling, kan man bruge et analogt kamera, hvor billedet blev dannet på en filmstrimmel, som efterfølgende skulle fremkaldes, hvorefter man så kunne tage et aftryk på fotopapir – det endelige billede. På filmen var det millioner af bittesmå sølvkorn, som blev påvirket af det lys, der kom ind igennem kameraets linse. Når filmen så med forskellige kemikalier blev fremkaldt, flød kornene ud og formede billedet. Fordi der var så mange millioner korn, kunne de flyde ud og genskabe enhver af de former, som motivet indeholdt.

Digital betyder fænomener, objekter eller information beskrevet og formidlet med tal. Fordelene ved digitalisering er åbenlyse, det gør informationen langtidsholdbar og uforgængelig1. Et digitaliseret objekt kan kopieres i al evighed uden tab af information, og sendes til alle områder på jordkloden, ja mere end det, ud til alle universets planeter.

I det digitale kamera er der ikke mere nogen film, men et billedfelt, der er opdelt som et gitterværk af enkeltstående felter, som individuelt kan registrere det indkommende lys fra motivet. Det er klart, at en cirkel vanskeligt kan tegnes af firkanter. Men efterhånden som firkanterne blev mindre, meget, meget mindre, kan de fungere lidt på samme måde som sølvkornene på de analoge film.

Efterhånden måtte selv professionelle fotografer erkende, at de ikke længere kunne se forskel på analoge og digitale billeder. Det illustreres med nedenstående eksempler, der viser, at det først er ved meget store forstørrelser man kan se, at et digitalt billede er opbygget af firkanter. Er billedet taget med et analogt kamera, så kan man også ved ekstremt store forstørrelser se ”sølvkornene”.

1) Så længe billedets data opbevares på en harddisk, der løbende vedligeholdes.

I denne version kan man ikke se de enkelte pixels.
I denne 500% forstørrelse af et udsnit kan man tydeligt se de små firkanter.

 

Et udsnit af en cirkelbue uden synlige firkanter.
Et udsnit af den samme cirkelbue i en ekstrem forstørrelse med synlige firkanter.

Et analogt foto, kan forstørres meget betydeligt uden at forandres synligt. Det er som vist i eksemplerne ikke tilfældet med et digitalt foto, hvor man kan se de enkelte pixels når billedet forstørres mange hundrede procent. Det er dog muligt at øge antallet af pixels pr. tomme (PPI), og så kan man forstørre mere uden at se de enkelte pixels.

Her er alle temaerne du kan lukke op for
hvis du tegner medlemsskab…


Om et billede er analogt eller digitalt spiller ikke mere nogen rolle, kun for meget få fanatikere. For digital lyd er udviklingen den samme, selvom der stadig er nogle, der sværger til ikke-digital lyd, fordi de siger, at den rummer noget andet end den digitaliseret. Det må dog fastholdes som en del af den digitale dannelse, at man fortsat har fokus på kvalitet – at man har kendskab til forskellen mellem analog og digital kommunikation.

Der er i dag ikke nogen tekniske eller faglige argumenter for ikke at kommunikere via den digitale teknologi. Digitaliseringen forringer ganske vidst resultatet sammenlignet med den analoge proces, men forskellen er tæt på usynlig eller ikke hørbar, fordi man har øget antallet af pixels pr. tomme (PPI), og fortsat øger tætheden, når forskellige fænomener, objekter eller information – lyd, ord og billeder bliver konverteret til 1’er og 0’er, og når de lagres og gengives via det binære talsystem.

Det er ikke mange år siden, at den eneste måde en almindelig dansker kunne når ud til en større kreds var at skrive et læserbrev til lokalavisen eller et af de store dagblade, som kun trykte en brøkdel af de læserbreve de modtog. Man kunne også forsøge at blive journalist forfatter eller politiker, og på den måde få spalteplads og taletid i de store medier. Sådan er det ikke mere, nu kræver det bare en PC eller en smartphone, at blive chefredaktør eller studievært på sin egen verdensomspændende kanal, som man så kan reklamere for, på et af de såkaldte sociale medier.

Egne erfaringer som journalist, programmedarbejder i DR, webmaster og forfatter


De sociale medier – millioner af studieværter

Creative Commons Attribution 2.0

Al kommunikation har et formål – man vil påvirke en modtager.
Nedenfor er vist en basismodel for massekommunikation som kan bruges i forhold til de sociale medier, der også er kommunikation fra en til en, få eller mange!

Det nye ved de sociale medier er, at det er utrolig let at være bruger. Det er også nyt, at så megen social kommunikation ikke foregår face to face, det er en af hovedårsagerne til, at der kan være behov for at regulere de sociale medier, og frem for alt påpege, at de principper, som den almene dannelse opstiller for kommunikation, også gælder kommunikation på de sociale medier, der som alle former for digital kommunikation er påvirket af den væsentlige svaghed, at modtager og afsender ikke kan se hinandens ansigtsudtryk og øvrige kropssprog. Det svækker viljen til at agere socialt og etisk på nettet.

Ettrins-modellen.

Det område der – i den tidligere behandlede ettrins model – nu er indrammet med en rød stiplet cirkel, er det område, hvor der kan opstå problemer, fordi afsenderens kodning af budskabet kan fejle i forhold til afsenderens hensigt. Det sker bla. fordi man ikke kommunikere face to face, og derfor ikke kan danne sig en præcis vurdering af modtagerne.

 

Alle medier, der gør det muligt for mennesker at indgå i sociale relationer eller fællesskaber online, kaldes med et fælles udtryk Sociale Medier. En søgemaskine som Google er på en måde også et socialt medie, fordi den er et værktøj, der formidler både information og etablering af online kontakt.
”Sociale” sættes ofte i anførselstegn, fordi det bestemt ikke er socialt at blive svinet til på Facebook, eller blive udsat for hate Speach. Billedmanipulation i eksempelvis TikTok eller Snapchat, kan heller ikke karakteriseres som socialt, i ordets positive forstand.


 

De mest brugte sociale medier i Danmark

Sociale medier har fået en stor rolle i mange menneskers tilværelse siden Facebook og andre sociale medier blev lanceret i midten af 2000’erne.
Blogging, chatting og deling af billeder forbinder os med vores venner og bekendte. Det er blevet en del af hverdagslivet. Hele 77%2 af den danske befolkning, er ifølge mns.com brugere af den ene eller anden form for sociale medier, unge som gamle!
2) https://www.msn.com/da-dk/

    • Vi er mere forbundne end nogensinde før – altså digitalt – men vi mødes og ses ikke mere personligt – face to face, måske mindre!

     


    1. Facebook

    Facebook var oprindelig bare en hjemmeside, der blev oprettet i 2004 af Mark Zuckerberg. Hjemmesiden henvendte sig til hans medstuderende, lidt på samme måde, som den ”Blå Bog”, en humoristisk og satirisk ”bog”, der udgives om danske gymnasiers afgangselever. Facebook blev populær, og spredte sig til andre universiteter. I 2006 blev den tilgængelig for alle med adgang til internettet. I dag er Facebook det mest benyttede sociale medie i hele verden. Antallet af brugere opgøres i milliarder.

    • 70% af alle danskerne har en profil på Facebook hvilket betyder omkring 3.8 millioner profiler (statistik fra keilbergchristiansen.dk, april 2019 og Danmarks Statistik, november 2018.)
    • 63% af alle danskere over 12 år bruger Facebook dagligt (Danmarks Radio, januar 2019)

     


    2. Instagram

    Instagram blev lanceret i 2010. Det blev hurtigt et meget populært medie blandt unge såvel som gamle. Det skyldes bl.a. den mere billedorienterede indfaldsvinkel.
    Mediet er primært mobilbaseret. Man kan tage et billede direkte i app’en, som derefter umiddelbart kan uploades på din profil med filtre, billedtekst (herunder de berømte hashtags) og placeringsangivelse.
    I 2012 blev Instagram solgt til Facebook for 1 milliard dollars (omkring 6,6 milliarder danske kroner), selvom det efter sigende skulle være 100 gange så meget værd.

    • Der findes omtrent 250.000 aktive danske profiler og 350.000 private på Instagram, hvilket udgør i alt 34% af den danske befolkning (tal hentet fra Danmarks Statistik, november 2018, red.).
    • 24% af alle danskere over 12 år bruger Instagram dagligt (Danmarks Radio, januar 2019)

     


    3. Snapchat

    Snapchat blev tilgængelig i 2011 og har siden da været en populær app til billed- og beskeddeling. Tjenesten blev særligt populær på grund af sin tidsbegrænsende funktion, hvor billederne (også kaldet snaps) kun vises i en begrænset tid, inden de forsvinder igen.
    Facebooks forsøgte efter sigende at opkøbe rettighederne til Snapchat for 3 milliarder dollars (19,8 milliarder danske kroner) tilbage i 2013, men blev afvist. Facebook begyndte herefter at bruge Instagram til at underminere Snapchats muligheder for vækst.

    • I Danmark er 35% af befolkningen på Snapchat (tal fra Danmarks Statistik, november 2018)
    • 18% af danskere mellem 16-89 år bruger Snapchat på daglig basis (Danmarks Statistik, november 2018)

  • 4. Twitter

    Twitter er et såkaldt mikro-blogging-værktøj, der blev grundlagt i USA i 2006. Man kan bruge det til at vælge forskellige problemstillinger, som man så kan konkludere, eller gøre status over. Det gjorde Donald Trump mere end 50.000 gange indtil hans konto blev lukket.
    Da det handler om hurtigt at gøre status skal budskabet begrænses til 280 tegn, der dog kan udvides med vedhæftede billeder, videoer og links.

    • Ca. 350.000 danskere har en Twitter-profil (Overskrift.dk, marts 2017)
    • 6% af alle danskere over 12 år bruger Twitter dagligt (Danmarks Radio, januar 2019)


5. LinkedIn
LinkedIn er et socialt netværk lanceret i 2003. Det opnåede popularitet på grund af sin erhvervsorienterede opbygning, hvor brugerne kan skabe et online CV med henblik på jobsøgning og netværksudvidelse. Både privatpersoner og firmaer har således mulighed for at tage kontakt til potentielle arbejdsgivere eller jobkandidater.

    • 2.2 millioner danskere har en profil på LinkedIn (tal hentet fra keilbergchristiansen.dk, april 2017)
    • 6% af alle danskere over 12 år bruger LinkedIn dagligt (Danmarks Radio, januar 2019)


    6. YouTubeYouTube blev startet i 2005. På Youtube kan man frit kan uploade, dele, like og kommentere videoklip. Siden fungerer både som videoportal og socialt medie, da man med sin profil og videoer kan interagere med andre brugere i kommentarfelterne.
    Youtube har været en ekstremt populær tjeneste, siden den blev opkøbt af Google i 2006, og er i dag den anden mest brugte hjemmeside på internettet.

    • 1.500 danskere har en aktiv Youtube-kanal (Overskrift.dk, marts 2017)
    • 51% af alle danskere over 12 år benytter Youtube ugentligt (Danmarks Radio, januar 2019



    7. Pinterest

    Pinterest blev grundlagt 2010 som et socialt netværk med særligt fokus på deling af billeder. Pinterest giver brugerne mulighed for at dele og kommentere fotos, der ligger indenfor deres interessefelt og derved skabe en social identitet.

    • 16% af alle danskere har en profil på Pinterest (Danmarks Statistik, november 2018)
    • 9% af alle danskere mellem 16 og 89 år bruger Pinterest dagligt (Danmarks Statistik, april 2018)


8. WhatsApp

WhatsApp er primært udviklet til billed- og beskeddeling. WhatsApp blev grundlagt i 2009 og blev hurtigt populær verden over. I 2012 kunne man fx prale med over 10 milliarder daglige beskeder på verdensplan.
I 2014 opkøbte Facebook Whatsapp for 16 mia. amerikanske dollars (106 mia. kroner).



9. TikTok

TikTok er et socialt medie, der blev lanceret i 2016 i Kina, og som er kendetegnet ved, at brugerne deler korte videoer med hinanden, oftest med tilhørende musik. Det minder om en blanding af Instagram, YouTube og Snapchat. TikTok er i 2022 det hurtigst voksende sociale medie, med omkring 800 millioner brugere på verdensplan.

    • I Danmark er der mere end 200.000 aktive brugere, især børn og unge.
    • 20 procent af alle danske børn mellem 9-14 år er på TikTok.

YouTube har annonceret, at de er på vej med en direkte rival til TikTok kaldet ‘Shorts’.

Klip fra Video med den danske influenser “Laksefisken” TikTok.

Kilde: Finans.dk og https://faktalink.dk/tiktok   DR’s Medieforskning
Kilde: https://www.msn.com/da-dk/nyheder/indland/de-mest-brugte-sociale-medier-i-danmark/ar-AAErIfR

 

Andre sociale fællesskaber

Meme

Et lille digitalt satireindslag, som optræder hyppigt på de sociale medier
Online spil med chat funktioner Chat funktionerne gør spillet til et socialt medie.
Momio
Overvåges af administratorer.
Trafikken er meget begrænset, ifølge hypestate.com

Kilde: keilbergchristiansen.dk.  eller. https://www.holm.dk/
Medieudviklingen:  dr.dk

OBS
Brugertal
og medlemstal og andre data fra de sociale medier kan være misvisende, fordi oplysningerne som regel kommer fra medierne selv. De bruger selvfølgelig tallene som en del af deres markedsføring.
Og hvad skal man registrere – ”cliks”, eller den tid brugerne opholder sig på mediet!
Der er også mange ”osere” på de sociale medier, ligesom når storcentrene holder udsalg. Det er folk der bare lige skal kigge, men de køber ikke noget. Skal ”osere” på de sociale medier regnes med som brugere!

Trafikken på Blogs, Influensers, spillesider og datingsider
– der også er sociale medier – er ikke registreret statistisk.


 

Forskelligt indhold på de sociale medier

Forums – På et forum er der digital dialog og diskussioner. Forumformen, der var et af de første sociale medier, eksisterer stadig i bedste velgående.

Enhver dialog eller diskussioner kan indeholde både berigende informationer og udsagn der næppe kan passere en løgnedetektor. Men den digitale dannelse kan skærme brugerne mod misbrug, hvis de lærer at sortere og vurdere det, de hører, ser eller læser! Digital dannelse kan også medføre, at det kritisk bliver vurderet, hvad der lægges op i sådanne forums.

      • Vær kritisk og deltag ikke i Forums, hvor du ikke har den tilstrækkelige forhåndsviden og erfaringer, der gør det muligt at skelne fup fra fakta. Og så er det en forudsætning, at deltagerne ikke kan skjule sig bag anonymt og derfor optræde upassende.

Blogs – En blog er et forum, hvor en enkelt person (som i nogle tilfælde godt kan repræsentere en organisation eller et firma) har sat sig selv i centrum for at give udtryk for sine egne meninger og synspunkter, som besøgende på blokken så får mulighed for at kommentere og diskutere. En blog med et godt indhold kan motivere andre til at linke til den, og på den måde bygge bro mellem flere typer af sociale medier. Blogging skal dog helst drives af lyst, og må gerne være underholdende, informativ eller interessant på andre måder. Man skal huske, at læserne kommer frivilligt og forventer at få noget med hjem.
Her gælder nogenlunde de samme advarsler som for et forum. Prøv desuden at overveje hvilket motiv der ligger bag den blok du besøger, er det en blog, der ønsker at sælge noget, overbevise dig om en speciel holdning til fx religion eller politik. En blog kan også indeholde reklamer, fx når bloggeren tester og anmelde produkter.

Influencers
”Hej alle sammen! Jeg hedder Cecilie og er en 16-årig pige, der interesserer sig meget for makeup, hvilket også tydeligt ses i mine videoer, hvor der er en masse forskelligt at finde, både som fest makeup og hverdags makeup. Jeg håber at I kan lide mine videoer – og husk at abonnere på min kanal, så I altid er opdateret :-).”
Den sidste opfordring handler om, at nogle firmaer er villige til at betale Influencers for at anbefale deres produkter, hvis de har mange likes.
Citat fra YouTube

’Influencers’ når hver dag ud til hundredtusindvis af danskere på YouTube, Snapchat, Instagram og Facebook. Ofte er der tale om ganske unge piger, som enten brænder for fx mode, eller håber på at tjene mange penge ved at anbefale bestemte mærkevarer. De producerer selv indhold, ofte på en smartphone. Nogle enkelte, meget få, gør ”influncing” til en levevej.

Influencers – kan både være håbløse amatører eller meget professionelle aktører. Som regel er det harmløst, men influensers kan også få især unge til at bruge rigtig mange penge på ting, som de reelt ikke har brug for.
Når en influencer anbefaler en bestemt varer fremstilles det som et ærligt valgt personligt synspunkt, men meget ofte betaler producenten for at få sit produkt lovprist. Det burde gøre anbefalingen mindre troværdig, men det bekymrer ikke brugerne.
Vær også opmærksom på, at en influencers ofte lidt naive optræden kan være tilrettelagt for at komme i øjenhøjde med dem der skal påvirkes. Det er jo bare en, der er lige som en selv!

Hvilke muligheder for selvpromovering giver de digitale fodspor?
Der er selvfølgelig mange fordele ved at kunne optræde online overfor et gigantisk publikum på Instagram eller YouTube. Blandt de mest succesfulde kan nævnes popidolet Justin Bieber, som har mange millioner følgere. De er der, stjernerne på nettet, men der er langt fra så mange, som mange unge og ældre måske forestiller sig, der kan leve af at optræde på nettet, selvom de har tusindvis af følgere der jo ikke bertaler for at opleve stjernerne på nettet. Det gør de kun indirekte, hvis det fx fremmer salget af deres musik.

Et danske eksempel er Laura Arnesen og Marie Wivel fra Gentofte. De startede som henholdsvis 14 og 15 år, med Instagramprofilen HairAndNailInspiration, hvor de delte deres ideer om hårfletning og manicure med over 75.000 følgere over hele verden. Stor succes, men bemærk, at de ”kun” har 75.000 følgere. Deres største succes var ikke på nettet, men i form af udgivelse af en bogen: “Fletninger – step by step guide” som ramte førstepladsen på de danske bestsellerlister over fagbøger3.
3) lokalavisen.dk/tv-flettepigerne-erobrer-bestsellerlisterne-/20140917/artikler/140919544/1266″ Damkjær
Nielsen, Jacob: Flettepigerne erobrer bestsellerlisterne  Lokalavisen.dk, 2014-09-17.
Kilde og inspiration til ovenstående: https://www.msn.com/da-dk/nyheder/indland/de-mest-brugte-sociale-medier-i-danmark/ar-AAErIfR

 


Statistik

Udviklingen går hurtigt, og de statistiske data ændres så hyppigt, at der må henvises til Danmarks Statistik, hvis du ønsker besvaret spørgsmålet, hvor mange danskere bruger de sociale medier.
Nedenfor er nogle eksempler på mediestatistik, som du kan finde opdateret hos Danmarks Statistik.

Link til den viste publikation:
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29450&sid=itbef2020

Kilde: Danmarks Statistik. https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29450&sid=itbef2020

År 2020 var 80 % af alle voksne danskere på de sociale medier

Det fremgår af ovenstående statistik, som reelt ikke siger ret meget! Hvor lidt og hvor meget tid bruger den enkelte de sociale medier. Hvad bruger de dem til? Figuren siger dog noget om aldersfordelingen. Befolkningen over 60 år haler ind på de yngre brugere af de sociale medier.

Hver ellevte dansker læser primært nyheder på sociale medier, det vil sige nyheder, som for det meste ikke har været igennem en redaktionel proces eller fakta check.
Personer med lav indkomst, indvandrere og efterkommere af indvandrere, samt de unge, får i højere grad deres nyhedsbehov dækket via sociale medier og fravælger oftere end gennemsnittet avis, magasiner og tv.

Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-05-22-hver-ellevte-dansker-laeser-primaert-nyheder-paa-sociale-medier

Rapport om sociale medier, brug, indhold og relationer

Hovedresultat og konklusion. Rapporten (se nedenfor) beskriver danskernes brug af sociale medier – især med fokus på brugernes egenproduktion af indhold og vedligeholdelse af sociale relationer.
Rapporten belyser dels brugen af sociale medier i 2019, dels udviklingen over tid.
I det følgende gennemgås nogle af de væsentligste konklusioner, i en rapport udarbejdet til Slots- og Kulturstyrelsen.

Danskere med en profil på sociale medier i 2019 (i %)

Kilde: Kantar Gallup Social Media Life, 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

Rapporten har registreret hvor mange danskere, der har en profil på de sociale medier. Men hvor mange bruger deres profiler, det giver rapporten ikke noget svar på. Er du på Facebook? Nåh ja, men jeg bruger det meget sjældent eller aldrig. Det er ofte svaret, når man dykker lidt ned i folks it-vaner. Det mønster gentager sig når man spørger ind til LinkedIn og YouTube.

      • 77 % af befolkningen har en profil på Facebook i 2019.
      • 41 % har en profil på LinkedIn, 40 % har på Instagram, og 40 % har en Snapchatprofil.
      • 37 % har en profil på YouTube, som er opkøbt af Facebook.

Facebook er fortsat det sociale medie, som langt den største del af den danske befolkning har en profil på. 77 % er næsten dobbelt så stor en andel som LinkedIn, Instagram og Snapchat, som 40-41 % af befolkningen har profiler på Facebook er samtidig det sociale medie, som bruges oftest. 64 % af danskerne bruger Facebook dagligt/flere gange dagligt. Til sammenligning bruges YouTube dagligt/flere gange dagligt af 26 %.

Brugertallet på de sociale medier er selvfølgelig væsentligt, og som det fremgår af grafen er Facebook dominerende (2021), men når man har fokus på Digital Dannelse er det vigtigste, at se på mediernes funktioner, de positive og negative konsekvenser for brugerne, og ikke mindst at pege på metoder til at udruste børn, unge, voksne, ja hele befolkningen med den nødvendige digitale dannelse.

 Grav dybere her:
https://mediernesudvikling.kum.dk/2020/specialrapporter/

 

Sociale medier – statistik der omfatter hele verden:
https://www.statista.com/statistics/
opgraderes jævnligt

Denne E-bog har fokus på Danmark. Men ønsker man at sammenligne med andre lande, så er stastista.com en god kilde.

Sociale mediers positive og negative konsekvenser


Analog eller digital kommunikation
For de fleste er det indlysende, at en kommunikation face to face er bedre end en digital kommunikation. En meget væsentlig grund er, at man face to face kan se begge parters kropssprog og i tilgift bruge alle sine sanser til at lytte, føle, smage, lugte og se sin modpart. Mange har også erfaret, at det er lettere at opføre sig ordentligt, så andre føler sig trygge, når man kommunikerer face to face.

Digital kommunikation retter sig ofte mod ukendte modtagere, og selv om den er målrettet bestemte grupper, skaber den ukendte afstand et tomrum, som gør det vanskeligt, at agere ordentligt socialt og etisk på nettet.


 

Smartphones gør det muligt for folk at forblive i kontakt med deres sociale netværk. Det kan resultere i tvangskontrol for statusopdateringer og beskeder, af frygt for at gå glip af en mulighed.    FOTO: Rawpixel: Creative Commons
FOMO – Fear Off Missing Out

Frygten for at gå glip af noget fedt eller nyt på de sociale medier
Brug for at tjekke telefonen og de sociale medier hele tiden

I 2011 publicerede det amerikanske konsulentbureau J. Walther Thompson Company en analyse af fænomenet FOMO4, som belyste en af de sociale mediers negative konsekvenser. Den viste, at 40% af de yngre amerikanere jævnligt er bange for, at deres liv ikke er spændende nok til at måle sig med andres, som de får kendskab til på de sociale medier.
FOMO er et socialpsykologisk problem. Det handler om, at vi måler os mod vores venner og bekendte i så høj grad, at det bliver en besættelse, som vi ikke bare lige kan zappe væk fra eller gøre os fri af. Behovet for at skabe positive præstationer er hele tiden nærværende.
Unge såvel som ældre er nødt til at finde nye måder de kan præsentere sig på, når de optræder på de sociale medier, hvor de kan følge med i venners og familiens liv 24/7. Hvis de ikke gør det, kan de frygte at miste status eller ikke mere at være en del af en gruppe!

FOMO – Frygten for at være udenfor.
Foto: shutterstock_1136889179.

4) https://www.slideshare.net/jwtintelligence/fear-of-missing-out-fomo-may-2011

Kilde og inspiration:  Tem Frank Andersen
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/fear-of-missing-out-paa-sociale-medier

Links:
JWT’s første update om fænomenet FOMO
JWT’s opdatering af undersøgelsen i 2012
Danskernes Brug af Internettet 2012
FOMO Addiction: The Fear of Missing Out


 

Frygten for at være udenfor har også eksisteret før de sociale medier blev skabt. Men nye medier skaber ofte frygt. De kan også inspirere til nye former for kommunikation som eksemplet med Memes beskriver. Mediebilledet er hele tiden i forandring. Derfor nødvendiggør en ny form for digital dannelse, at vi tænker noget mere over, hvad vi deler, med hvem, hvorfor og hvornår.

Memes
Et meme består typisk af et billede og et stykke tekst over og under billedet.
I et meme skal der være et udfordrende spil mellem billede og tekst.
Memes kan være sjove, skøre og idérige – men de kan også være grove, som i eksemplet til højre, hvor den svenske miljøforkæmper Greta Thunberg sammenlignes med en pige fra det nazistiske Hitlerjugend.

Billedet
Billederne i memes kan være meget forskellige. Ofte er det et billede af en kendt person. Men personen kan også være helt ukendt ofte forvrænget med software til billedbehandling, hvis man vil manipulere et meme billede.

Teksten
”Teksten skal tilføje billedet ironi, sarkasme eller få den, der ser på memet, til at tænke på noget helt andet end det, billedet umiddelbart viser.


Kilde: Red barnet: https://redbarnet.dk/foraeldre/leksikon/hvad-er-et-meme/


 

Hate Speech

Hate Speech kaldes også “hadeytringer” eller “hadsk tale” på dansk. Mest almindeligt er det dog at bruge det engelske udtryk hate speech om den bevidste eller ubevidste handling at sprede hadefulde beskeder/billeder/video mv. om bestemte grupper af mennesker baseret på deres grundlæggende træk – og med det formål at chikanere eller opfordre til vold.
Skolefolk og pædagoger fortæller, at det er et voksende problem.

Tasterne er altid klar til en Hate Speech. foto: shutterstock_328962281
Det er lettere at hade, når man ikke ser sit offer face to face.
foto: shutterstock_1488795377

Hate Speech kaldes også “hadeytringer” eller “hadsk tale” på dansk. Mest almindeligt er det dog at bruge det engelske udtryk hate speech om den hadefulde beskeder/billeder/video mv. om bestemte grupper af mennesker baseret på deres grundlæggende træk – og med det formål at chikanere eller opfordre til vold.

SELMA ønsker en debat om grænserne for hårdt sprogbrug, og hvad det betyder for de mennesker, der er modtagere.

      • SELMA er en forkortelse af begreberne Social and Emotional Learning for Mutual Awareness, og det er et 2-årigt projekt som er medfinansieret af den Europæiske Kommission. Projekt sigter mod at tackle problemet med online hate speech ved, at fremme og promovere gensidig opmærksomhed, tolerance og respekt. bevidste eller ubevidste handling at sprede

Materialet fra SELMA bruger ikke kun eksempler på “rendyrket” hate speech, men ønsker at diskutere, hvordan grænser kan rykke sig undervejs – fra det harmløse til det problematiske. Hvor vigtig er konteksten, offentlighedsgraden og modtagersituationen?


Mange steder i Europa har man registreret en stigning i negativ sprogbrug og hate speech i online arenaer som subforaer, netværksspil og SoMe-grupper. Materialet fra Center for Digital Pædagogik som behandles senere, er en dansk udløber af en større materialesamling som er skabt ifm.: Det europæiske projekt SELMA, som frit kan bruges og formidles til andre.

Fælles europæisk definition af Hate Speech

Enhver form for ytring, skriftlig eller mundtlig:

      • … som udtrykkes og spredes af et individ eller en gruppe af mennesker via alle former for elektronisk digital kommunikation
      • … som er rettet mod et individ eller en gruppe af mennesker, på baggrund af et af individets/gruppens grundlæggende træk
      • … med det formål at sprede had, chikanere, true, direkte eller indirekte at opildne til vold mod de specifikke individer eller grupper i samfundet

Der kan være dele af definitionen som har juridiske konsekvenser (eksempelvis Danmarks racismeparagraf, der er tæt forbundet), men det er vigtigt, at man også taler om bekæmpelse af hate speech som et moralsk problem. Om individuelt ansvar i gruppen, debatkultur og om god stil generelt.

De beskyttede grundlæggende træk som omtales i definitionen af Hate Speech – er faktorer ved et menneske, som man ikke må angribe på et generaliserende niveau. De seks beskyttede “gruppetræk” er:
KØN
KØNSIDENTITET
RACE (ETNICITET)
RELIGION
SEKSUEL ORIENTERING
HANDICAP

Kilde: SELMA – Hacking Hate – materiale om sprog og hate speech
Informationsmaterialet fra SELMA citeres i sin oprindelige form


 

Ytringsfrihed på de sociale medier

For at udvikle digital dannelse bør man også have fokus på vigtigheden af ytringsfrihed, og det ansvar, der følger med en sådan frihedsret. Der kan være ytringer, der går mod juridiske paragraffer, fx racistiske angreb eller had mod bestemte religioner.

      • Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre
        kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken
        en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på
        grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse,
        tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel
        indtil 2 år.

Der kan også være moralske udfordringer, ved bestemte (hadefulde) ytringer fx når det gælder emner som religion og tro, flygtninge, migration og asyl samt ligestilling.
Ytringsfriheden bliver ofte nævnt som et “offer”, når store sociale medier regulerer eller begrænser, hvad vi må sige og dele. På samme måde som den danske lovgivning har begrænsninger i ytringsfriheden, kan sociale medier også selv vurdere, hvilken type delinger, de vil tillade på platformen. Derfor skal man både forholde sig til de juridiske og moralske aspekter – men også særlige regler for indhold på de forskellige platforme. Der er rejst kritik af mediernes egen regulering, som mange mener bør være omfattet af politisk kontrol. Er det OK at Twitter lukker Donald Trumps konto, fordi han bruger Twitter til at udsprede hate speech og løgne.
Avisen The Washington Post har ifølge Politiken dokumenteret over 20.000 løgne eller vildledende påstande i Trumps præsidenttid.


Racismeparagraffen
Racismeparagraffen som den hedder i daglig tale, rummer mange af de udfordringer der relaterer sig til hate speech. Et vigtigt ord i paragraffen er “offentligt”. Hvad vil det sige at noget ytres offentligt? Det kan oversættes til ”åbent” – i betydningen – at ingen er udelukket fra at høre en udtalelse, hvis de altså er til stede, der hvor udtalelsen bliver fremsat, eller har adgang til at læse udtalelsen på tryk.

Ytringsfrihed, hate speech og demokrati
Kort forklaret er det enormt værdifuldt, at vi i Danmark har mulighed for at sige stort set hvad vi har lyst til (med få begrænsninger), men det er en demokratisk udfordring, at så mange vælger online debatter fra. (Tal fra Institut for Menneskerettigheder viser at 71% af unge voksne afholder sig fra at deltage i debatter på Facebook pga. den dårlige debatkultur.)

Synspunkt: “Ærgerligt, hvis dem der larmer mest – fx på Facebook – sætter dagsordenen”, så andre ikke har lyst til at deltage.

Hate speech er i nogle tilfælde begrænset af lovgivningen om ytringsfrihed


Politikere og Techgiganterne kan lave regler
Det er muligt for både politikere og gamingindustrien og de sociale medier at lave regler og love, der gør det svære at ytre sig hadefuldt. Det gøres jævnligt – nogle gange fordi der har været nogle sager på platformene eller i spillene.
Eksempelvis har både YouTube og TikTok fået bøder for ikke at beskytte børn nok, mod grimt sprog. Instagram forsøger at fjerne krænkende likes, og Facebook fjerner selv en masse brugere i kampen mod hate speech, dog ofte først, når der kommer et pres fra politikere.
Men… der produceres et hav af beskeder, posts, snaps, billeder osv. hver dag. Faktisk så mange at det umuligt kan reguleres af Techgiganterne selv.

Synspunkt: Det kræver altid et ansvar hos den enkelte deltager at leve op til lovgivningen, og såvel formelle som uformelle kulturelle normer. Uvidenhed og tankeløshed accepteres sjældent som en god undskyldning.

Positive og negative konsekvenser
Følgende eksempler er taget fra sociale medier (de fleste med en let anonymisering eller en omskrivning til dansk kontekst). Der findes ikke en facitliste eller viden om konsekvenserne for de involverede. Eksemplerne lægger op til en debat om mulige konsekvenser.

De følgende eksempler er gengivet med tilladelse fra Center for Digital Pædagogik der er en selvejende institution. Formålet er socialøkonomisk og dermed almennyttigt/velgørende, og alt overskud tilfalder udsatte børn og unge via geninvestering i det digitale socialpædagogiske arbejde for børn og unge.

CfDPs nye UV-materiale om hate speech er blevet til på baggrund af det tidligere omtalte fælleseuropæiske projekt, SELMA, om bekæmpelse af online hate speech.

 

Eksemplet viser et screenshot fra en dialog mellem to spillere, på gaming platformen Steam.

Det er kun de to spillere der kan se dialogen.

Er det en konkret trussel, eller udtryk for en hård tone, når temperamentet koger over, og gør det          nogen forskel på om det er hate speech eller ej?

En bruger opretter denne status på sin fb-væg. Han deler den med alle sine venner (493)

23 venner har liked, én har delt opslaget og én har skrevet en kommentar.

Stiller brugeren bare et åbent spørgsmål, pga.  uvidenhed, eller er det hensigten at være nedsættende?

Og gør kommentaren en forskel for hvordan man opfatter indlægget som helhed?

En dialog i en messengergruppe med 11 medlemmer, der alle går i samme klasse. 7 drenge og    4 piger.

Der har tidligere på dagen været en snak i klassen om FN´s verdensmål og særligt om ligestilling mellem kønnene.
Emilie, fra klassen var meget engageret, hvilket har affødt dialogen i gruppen her.

Emilie er ikke selv medlem af gruppen.

En bruger har skrevet kommentaren til billedet, som er postet på en åben Instagram profil, med 81.000 følgere.

Brugeren der kommenterer, kender ikke profilens ejer personligt.

Profil-ejeren poster nogle gange, hvad nogle opfatter som, kontroversielle billeder og statements. Det er derfor ikke usædvanligt, at der bliver skrevet lignende kommentarer.

Billede er delt i lukket fb-gruppe med 105.000 medlemmer 105.000.

Der deles mange forskellige ting i gruppen, men der er ingen tvivl om at der er et særligt fokus på at dele grænseoverskridende indhold. Medlemmerne prøver at overgå hinanden og tester, hvor langt de kan gå.

 

Meme er delt i åben fb-gruppe med 42.000 medlemmer, i en tråd hvor den hårde kritik som    Greta Thunberg har oplevet i kølvandet på sin “How dare you” tale til FN´s forsamling.

Trådstarteren skriver at voksne måske lige skulle tænke sig lidt om før de sviner Greta til, selvom de måske er uenige.

Memet deles som en kommentar, uden yderligere forklaring, men det er tydeligt at en del deltagere i tråden har den holdning at Greta “bare” bliver brugt til at skabe frygt og hysteri.

https://prezi.com/view/oyy4yjTuqfhuckH5JjnC/

 

Digitale krænkelser
Det kan være ulovligt, og dermed i lovens forstand en digital krænkelse, hvis:

      • Man optager og videredeler private billeder, film og oplysninger uden samtykke
      • Hvis billeder eller video manipuleres og gøres til ’fake nudes’ eller ’fake porn’
      • Hvis man deler injurierende udtalelser / ”hate speech”

Kilde: Advokat Miriam Michaelsens oplæg på konferencen ”Fra nuttede dådyrøjne til fake nudes”

Clickbait
Overskrifter der skal lokke folks nysgerrighed til at klikke på et bestemt link, og læse en bestemt artikel eller købe en bestemt vare. Clickbait kan også oversættes til: Klik-madding.En clickbait vil ikke altid være sagligt, da den gerne skal gøre reklamen ekstra interessant.

Eksempel på en clickbait.

Konteksten betyder ALT
Hvis man befinder sig i en gruppe eller er medlem af en platform, hvor deling af hadefuldt indhold er det primære formål, er man medvirkende til at sprede had, selvom man ikke deltager aktivt.
Langt de fleste af medlemmerne i gruppen i dette eksempel var ikke aktive. Men var deres tilstedeværelse alligevel medvirkende til at det delte indhold blev grovere og grovere?

Selvom indhold ses med henblik på humor eller “shock value” fremfor sympati, vil det måske opfattes som en blåstempling, når ingen modsiger det. Derfor giver det mening at tale om det at være medløber/bystander.

Du kan handle aktivt

Du kan rapportere.

De fleste platforme gør det muligt at “flagge”, rapportere eller anmelde indhold helt anonymt. Billederne viser eksempler fra Facebook, Instagram, Youtube og Reddit. En anmeldelse er naturligvis ikke garanti for at indholdet fjernes, men en anmeldelse retter platformens opmærksomhed på indholdet, og moderatorer hos de største platforme fjerner dagligt tusindvis af posts- og kommentarer.

Fordelen ved en anonym rapport er, at det er en ret sikker måde at handle på, da anmelder kan forblive anonym.

De to viste eksempler eksemplerne er ikke “forkerte eller stødende” men skal blot visualisere, hvordan man anmelder.
Den bedste respons kan også være at sige sin mening højt. At sige fra og tydeliggøre overfor dem, der skaber og deler hate speech, at man er uenig.
Et godt råd er at trække vejret dybt, og tage den med ro. En vred eller nedgørende kommentar, kan være med til at eskalere en konflikt.
Humor kan være et godt redskab. F.eks. et meme, der både kan lette stemningen, og samtidig tydeliggøre en holdning.

Måske er mange af de gode råd til at undgå Hate Speach så komplicerede, at de fleste ikke orker at bruge dem.

Afslutning – huskeråd

    • Selvom andre i en gruppe hater, behøver du ikke gøre det samme.
    • At kunne sige fra, mærke sig selv og anerkende at der kan være en modtager som bliver stødt, er vigtige kundskaber.
    • Hårdt sprog er ikke nødvendigvis had – men sproget kan rykke grænserne for hvad der er i orden at sige. Hvis man eksempelvis oplever, at det er, bliver ok at bruge ordet “bøsse” som nedsættende betegnelse om en mod- eller medspiller i et spil, hvilke grænser rykkes så næste gang?
    • Det, du deler i et lukket forum, kan flytte sig ud i offentligheden. Og hvad sker der så?
    • Det er naturligvis helt ok at have det sjovt og afprøve grænser for “den gode stil” – men kan du være sikker på at din humor, ironi og hensigt kan afkodes?

     

Gengivet med tilladelse fra CfDP
Creative Commons Attribution-NonCommercial 4.0 International License.
https://prezi.com/view/oyy4yjTuqfhuckH5JjnC/
https://cfdp.dk/wp-content/uploads/2020/04/Hate-Speech-l%C3%A6rervejledning-1.pdf


Nyheder på de sociale medier


Kan man have tillid til nyheder på de sociale medier
Flere og flere får deres behov for nyheder dækket via de sociale medier. De fravælger aviser og TV. De får nyheder fra medier, der som regel ikke gennemfører nogen form for kildekritik og fakta check.


Hver ellevte dansker læser primært nyheder på sociale medier

Af Theis Stenholt Engmann – Danmarks Statistik
Gengivet med tilladelse fra Danmarks Statistik

9 pct. af danskerne får deres nyhedsbehov dækket ved at læse med på sociale medier og er samtidig ikke-brugere af klassiske nyhedsmedier såsom papiravisen og nyheder på tv. De får altså nyheder fra medier, der som regel ikke gennemfører nogen form for kildekritik og fakta check. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse.

”Vi kan se, at folk med lave indkomster generelt har et lavere nyhedsforbrug end gennemsnittet, og at mere af forbruget foregår på sociale medier,” siger specialkonsulent ved Danmarks Statistik Agnes Tassy. Andelen af dem, der dagligt eller næsten dagligt ser, læser eller lytter til nyheder stiger med indkomsten. Undersøgelsen viser samtidigt, at nyhedsforbruget falder med indkomsten.

”Undersøgelsen viser dog ikke, hvilken slags nyheder, som brugerne læser på de sociale medier. Her kan der være tale om nyhedsindhold fra meget forskelligartede udbydere. Alt lige fra klassiske nyhedsmedier til hvad nogle forskere har døbt ’junkmedier,‘” siger Agnes Tassy.

Personer der får nyheder via sociale medier men ikke tv og trykt avis.  4. kvt. 2018

Kilde: Særkørsel på baggrund af Kulturvaneundersøgelsen.

En anden gruppe, som i højere grad end gennemsnittet benytter sig af sociale medier for at tilgå nyheder, er indvandrere og efterkommere. Her svarer 16 pct., at de læser nyheder på sociale medier, men ikke ser nyheder på tv og læser aviser. ”Indvandres og efterkommeres større brug af sociale medier som nyhedskilder kan hænge sammen med deres interesse i nyhedskilder fra deres oprindelsesland,” vurderer Agnes Tassy.

Kulturvaneundersøgelsen viser, at forbrug af udenlandske medier er størst blandt indvandrere og efterkommere, hvor 47 pct. svarer, at de bruger udenlandske nyhedsmedier mod 26 pct. af befolkningen som helhed.

Også de unge bruger ofte sociale medier til at dække deres nyhedsbehov. Her svarer 25 pct. af de 16-24-årige, at de læser nyheder på sociale medier samtidig med, at de ikke ser tv-nyheder eller læser avis. Hvad kan grunden være! Nye vaner, og især ny teknologi, som næsten altid er lige ved hånden, og tilsyneladende kan dække de flestes nyhedsbehov. Den manglende kildekritik og fakta check spiller tilsyneladende ikke nogen rolle.

De fleste danskere tilgår nyheder på flere platforme
Det er dog langt størstedelen af danskerne, som tilgår nyhedsindhold på flere platforme – og ikke begrænser sig til én platform. 70 pct. af danskerne svarer, at de bruger 2-5 nyhedsplatforme til at dække deres nyhedsforbrug, mens 25 pct. begrænser sig til én platform. ”De fleste har et medieforbrug, hvor de kombinerer flere forskellige platforme og medietyper,” siger specialkonsulent Agnes Tassy. ”Vi ser dog også på denne parameter, at indvandrere, efterkommere, unge og personer med lav indkomst i højere grad end gennemsnittet begrænser sig til kun én platform.”

Fakta om danskernes nyhedsforbrug

      • 50 pct. af danskerne ser, læser eller lytter til nyheder flere gange om dagen. TV’et er danskernes foretrukne adgang til nyheder. Her svarer 70 pct., at de er brugere.
      • Folk med lange videregående uddannelser og høje indkomster har højt nyhedsforbrug, hvor hhv. 62 og 61 pct. tilgår nyheder flere gange dagligt.
      • Lavt nyhedsforbrug findes blandt indvandrere og efterkommere, hvor 34 pct. læser nyheder flere gange om dagen. 9 pct. har ikke tilgået nyheder inden for den seneste uge.
      • Personer med en familieindkomst på under 200.000 kr. om året har også et relativt lavere nyhedsforbrug. Her har 42 pct. tilgået nyheder flere gange om dagen og 7 pct. har slet ikke læst nyheder den seneste uge.
      • Alder har også betydning for nyhedsforbruget. 65-74-årige er storforbrugere af nyheder med 74 pct. som tilgår nyheder dagligt. Blandt 16-24-årige tilgår kun 19 pct. nyheder flere gange om dagen.

Sårbare overfor fake news
Når så forholdsvis mange ikke tilgår nyheder på de traditionelle medier, så er det måske en væsentlig del af forklaringen på, at der kan spredes så meget Fake News og anden problematisk information på de sociale medier. En styrkelse af den digital dannelse kunne måske få flere til at vælge medier, der benytter kildekritik og fakta check.
Synspunkt

Kilde: Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse

https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-05-22-hver-ellevte-dansker-laeser-primaert-nyheder-paa-sociale-medier
https://www.loveisrespect.org/content/getting-caught-catfish/

Jump

Catfishing

Catfishing. Du kommunikerer med en ukendt, som kan have
skjulte motiver.
Foto: shutterstock_1194339238

En anden aktivitet på de sociale medier er den såkaldte Catfishing. Det betegner en kommunikation, hvor afsenderen skjuler sig, og lader som om han/hun er en anden.
Det kan have alvorlige konsekvenser fx når en pædofil lokker mindreårige til at mødes, og frister dem til sex.
En Catfisher kan også have andre motiver, fx at lokke en kontakt til at købe en varer, eller investere i tvivlsomme forretninger.

Hvorfor?

      • Hævn, ensomhed & bedrag
      • Fordi man ikke er tilfreds med den man er

Billedmanipulation kan være et effektivt redskab for en Catfisher, der fx sender et billede af en helt anden person.
En Catfisher kan også have stjålet en andens profil på nettet, fx fra Facebook, som så bruges til at narre en kontakt.

Hvor kan en krænket få hjælp?

Få hjælp til at slette
Her på siden – fra Red Barnet – kan du finde vejledninger i, hvordan man kan slette og anmelde informationer, billeder og videoer til forskellige sociale medier. Du kan også læse om, hvordan man kan slette sine profiler.

Klik på billedet.

Det forekommer hyppigt, at unge og ældre, der er blevet krænket på de sociale medier ikke aner, hvordan de skal/kan slette det uønskede indhold. Måske er det en ”hadetekst”, eller et billede – ofte nøgenbillede sendt til en ”kæreste” – der bliver misbrugt. Derfor har Red Barnet oprettet en ”sletterådgivning”, som alle kan tilgå på denne adresse:
https://redbarnet.dk/sletdet-raadgivningen/

    • Digital teknologi kan ikke udelukkes. Der er ikke nogen tekniske eller faglige argumenter for ikke at kommunikere via den digitale teknologi. Digitaliseringen forringer ganske vidst resultatet sammenlignet med den analoge proces, men forskellen er tæt på usynlig eller ikke hørbar.
    • Sociale medier er alle medier, der gør det muligt for mennesker at indgå i sociale relationer eller fællesskaber online. Der kommer hele tiden nye til. Vi er mere forbundne end nogensinde før – altså digitalt – men vi mødes og ses ikke mere personligt – face to face, måske mindre!
    • Pengemaskiner er et betegnende udtryk for de sociale medier, der kan sælges for både to og tre cifrede milliardbeløb – altså i dollars. Apple blev det første selskab der nåede en markedsværdi på over 3000 milliarder dollar. Det svarer til mere end otte gang det danske bruttonationalprodukt (bnp). Forums, Bloks og influencers trives i bedste velgående på nettet – i nogle tilfælde kan disse tjenester generere store indtægter.
    • Tal fra 2020 viser, at over 80% af den voksne befolkning benyttede de sociale medier, med Facebook som den mest dominerende tjeneste. TikTok er primært udbred i Asien.
    • Anonymitet på de sociale medier skaber store udfordringer, men alligevel er der mange som ”er med” fordi de frygter at gå glip af noget fedt eller nyt.
    • Hate Speech kaldes også “hadeytringer” eller “hadsk tale” på dansk. Det er bevidste eller ubevidste handlinger der spreder hadefulde beskeder/billeder/video mv., med det formål at chikanere eller opfordre til vold.
    • Ytringsfrihed er stadig et afgørende fundament i det danske demokrati, men den er udfordret, fordi de digitale medier gør det så let at komme til orde, også selvom man ikke efterlever de klassiske principper om kildekritik og fakta check.
    • Nyhedsstrømmen vokser på et utal af platforme, men det gør mængden af Fake News også. 9 pct. af danskerne får deres nyhedsbehov dækket ved at læse med på sociale medier og er samtidig ikke-brugere af klassiske nyhedsmedier såsom papiravisen og nyheder på tv. De får altså nyheder fra medier, der som regel ikke gennemfører nogen form for kildekritik og fakta check. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse.