POSTituddannelse


Fordør og bagdør en gang til
Sigge Winther Nielsens begreb Fordøren til demokratiske beslutninger, bruges til at forklare politikere og skolefolks store fokus på den digitale skole. Man kæmper om at være først med det nye, men ved Bagdør, når den nye teknologi er indkøbt til skolerne, så ved man egentlig godt, at det ikke kommer til at virke i virkelighedens verden, som de visioner man har opstillet, for at få digitalise-ringen vedtaget og finansieret.


Tec-giganterne kan vejlede og ”villede”

Ny teknologi kan beruse de fleste, og i høj grad de politiske beslutningstagere. fx Apple er kom-met ind på mange skoler – og selv helt ned på 0. klasses niveau. Tilsyneladende gode indkøbsaf-taler og stærke marketingkræfter, har hjulpet den digitale skole på vej, i det mindste i de velha-vende kommuner. I Rudersdal har man sendt flere delegationer til Silicon Valley.
”Alt for mange er overbevist om, at teknologi er hovedfaktoren i udformningen af vores livsstile, værdier, institutioner og andre elementer i vores samfund,” en opfattelse som professor Dr. Melvin Kranzberg har problematiseret længe før ”Den digitale skole” blev et udviklingsmål.

iPads i folkeskolen truer demokratiet

Læsning er nøglen til læring. Kan man læse, kan man tilegne sig viden og blive klogere på tilværelsen. Forskning viser, at papir fortsat er det foretrukne medie, hvis man skal læse længere tek-ster, især når det drejer sig om dybere forståelse og vidensopbygning.

Læsning af længere tekster er nødvendigt for udvikling af færdigheder som fx koncentration, udbygning af ordforråd og hukommelse.

Men skærmlæsning er fortsat i vækst, selvom pædagoger og forskere erkender, at skærm-mediet ikke er velegnet til fx fordybelse. I busser og S-tog glor halvdelen af passagererne ned i den lille skærm. Ingen drømmer om at tale med den nærmest siddende, og meget få læser i ”Ud & Se”, der ellers frit kan hentes i bladholderen.

      • Mig, mig, mig. Er vi blevet for egoistiske? ”Selfie-generationen” synes at leve efter følgende princip: Det er mine behov, der kommer før alle andres, men I skal ikke kræve noget af mig. At få dækket mine behov er vigtigere end at få dækket di-ne. Danskere er blevet mere egoistiske med årene, fordi netop tankegangen at ‘det er min ret til at gøre det, jeg gør, og så må andre indordne sig’ bliver mere og mere udbredt.
        Mit synspunkt

    Digital læsning giver dårligere tekstforståelse

    Her er alle temaerne du kan lukke op for
    hvis du tegner medlemsskab…


    Vi lever i en tid med stadig hurtigere og mere gennemgribende digitalisering, siger forskningsle-der, for det fireårige forskningsprojekt E-READ, Theresa Schilhab. Over de sidste fire år har om-kring 200 akademikere og videnskabsfolk indenfor læsning, forlagspraksis og litteraturvidenskab fra hele Europa undersøgt digitaliseringens indflydelse på læsning og læsepraksisser. En af undersøgelsens konklusioner er, at undervisere skal gøres bevidste om, at den hastige udskiftning af trykte materialer, papir og blyanter med digitale teknologier i grundskolen ikke er neutrale, det kan medføre et fald i udviklingen af børns læseforståelse og deres begyndende kritiske tænkning. Der er ingen undersøgelser eller forskningsresultater der viser, at en iPad fremmer læseforståelsen. Alligevel bruger fx Rudersdal kommune tocifrede millionbeløb på at digitalisere folkeskolen. Selv i de mindste klasser får børnene en kommunal iPad.

    Hvad betyder læsning for børns udvikling?
    Men ”læsning er fortsat en afgørende grundkompetence i forhold til børns læring og udvikling, og når de seneste PISA-undersøgelser viser, at omkring 15 procent af de danske elever har me-get svage læsefærdigheder, vækker det bekymring”. Det er en af konklusionerne i rapporten ”Børns læsning 2017 – En kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden”, ud-givet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
    Men – teknologifikserede embedsmænd og politikere – har fokus på at digitalisere folkeskolen i stedet for at holde fokus på udviklingen af børnenes læsefærdigheder, og efterlader lærerne med et krav om at lære børnene den nye teknologi, som mange af dem ikke selv bruger eller forstår.
    Man lærer bedre ved at læse på papir, alligevel ser vi fortsat en stigende interesse – både i skolerne og i hjemmene – for digitale løsninger.

    Citat fra Rudersdal skoleforvaltnings folder

    Den Gode Digitale Skole
    ”Digitalisering kan øge elevernes læring, men også bidrage til at ændre tilgangen til læring, må-den at organisere undervisningen på og bidrage til at nytænke lærerrollen.”
    (helt udokumenteret påstand, min tilføjelse)

    Visionen
    ”Den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere og pædagoger i Rudersdal Kommune, hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige udvikling,” og det mener man utvivlsomt den digitale skole gør.

    ”Hver femte dansker læser aldrig bøger, forklarer Mads Meier Jæger, professor i sociologi ved Københavns Universitet, i en artikel i Kristeligt Dagblad. Jæger fastslår også, at hans forskning ret entydigt viser, at boglæsning – især af faglitteratur – er en vigtig del af, hvad man kunne kal-de en samlet livsstilspakke. En pakke, som sikrer, at man får kontrol over sit liv og kommer til at ligge højt i det sociale hierarki”.

    Hvordan har børns læsning udviklet sig?
    Undersøgelsen ”Børns læsning 2017” viser, at der fra 2010 til 2017 er sket et fald i, hvor ofte børn læser i fritiden. Det gælder på tværs af køn, sproglig baggrund og klassetrin. Den samlede andel af børn, der sjældent eller aldrig læser, er steget fra 25% til 30%. Faldet i børns læsetid er en del af en bredere tendens i befolkningen. Også voksne bruger mindre tid på at læse skøn- og faglitterære bøger i dag end tidligere blandt andet på grund af stigende forbrug af digitale medier.

    Hvordan påvirker børns medieforbrug deres læsning?
    Mens børn og unge bruger stadigt mere tid på digitale medier, bruger de mindre tid på at læse bøger. Og der er en klar sammenhæng mellem de to tendenser – viser undersøgelsen fra tænke-tanken Fremtidens Biblioteker i 2017.
    ”Det er tydeligt, at der sker et markant fald i børns boglæsning mellem 5. og 6. klasse og så igen mellem 6. og 7. klasse. Her har børnene nået en alder, hvor deres brug af sociale og digitale medier stiger markant. Det giver sandsynligvis mindre tid til fritidslæsning,” siger Stine Reinholdt Hansen, der står bag undersøgelsen. Men det er denne udvikling fx skolevæsenet i Ruders-dal understøtter.
    I artiklen ”Det er, hvad forældrene gør, og ikke hvem de er, der har betydning” i tidsskriftet Viden om Literacy kan man f.eks. læse om et studie, der viser, hvor afgørende betydning forældrenes samtaler og ordforråd har for børns sproglige udvikling i de første leveår. Og barnets sproglige færdigheder ved skolestart hænger nøje sammen med senere læsefærdigheder, viser studiet. I artiklen peger Anna Gellert fra Københavns Universitet på nogle mulige forklaringer:

      • at elever med et begrænset ordforråd vil støde på flere ukendte ord i tekster, de læser i skolen
      • at elever, der er gode læsere, generelt har større viden om et emne og derfor bed-re kan forstå teksten
      • at hyppig læsning giver mange, gentagne møder med nye ord, så den i forvejen gode læser kommer til at udvide sit ordforråd mere end den knap så gode læser
  • Hvor meget og hvad læser børn digitalt?

    I undersøgelsen ”Børns Læsning 2017” er børnene blevet spurgt, hvor ofte de læser forskellige tekster på digitale medier. Den type tekster, de oftest læser, er beskeder på telefon, PC og tab-let. 70% af både drenge og piger læser den type tekster hver dag. Websider fundet via søgetje-nester som Google, Wikipedia eller f.eks. Facebook (som regel korte synspunkter uden egentlige argumentation) læses også ofte. 50% af alle læser sådanne tekster næsten hver dag og 71% mindst flere gange om ugen. Lydbøger og netaviser høres/læses af de færreste. Henholdsvis 83% og 84% hører eller læser sjældent eller aldrig denne type tekster. E-bøger og blogs er heller ikke så populære. 79% af alle børn svarer, at de sjældent eller aldrig læser e-bøger, mens 10% læser e-bøger mindst flere gange om ugen.
    Hvor meget læser børn, trykte tekster?
    49% af pigerne og 36% af drengene læser historier og tekster i bøger og blade i op til en time om dagen. 10% af pigerne og 6% af drengene bruger 1-3 timer om dagen på at læse trykte tek-ster, mens 39% af pigerne og 55% af drengene svarer, at de slet ikke bruger tid på at læse trykte tekster. Bogen er det medie, der prioriteres højest, når børn vil lære eller vide noget. Og bogen prioriteres i højere grad som kilde til viden end som underholdning. Det fremgår også af undersøgelsen ”Børns læsning 2017”.
    Hvordan truer iPads i folkeskolen demokratiet
    Brug af iPads – både i skolen og i fritiden – tager tid fra læsning af trykte materialer, og brug af papir og blyanter! Konsekvensen er stadig dårligere læsefærdigheder, som ikke bliver kompenseres af øget skærmlæsning, der ifølge utallige undersøgelser bruges mere overfladisk og slet ikke egner sig til dybdelæsning, vidensopbygning og lange tekster. Utilstrækkelige læsefærdigheder svækker vores evner til at deltage i den demokratiske proces, som primært bygger på, at vi kan tilegne os den viden, der er grundlaget for vores deltagelse i demokratiet.
    De digitaliseringsbegejstrede politikere i Rudersdal og mange andre kommuner bærer derfor et stort ansvar for at understøtte en negativ udvikling, som svækker befolkningens læsefærdighed, fordi man satser alt for meget på den digitale skole.Skal vi skrotte alle skole iPads og tablets. Nej selvfølgelig ikke, men de bør første anvendes, når børnene har opnået en tilfredsstillende læsefærdighed. Folkeskolen skulle gerne udvikle unge, der magter mere end at læse Tweets, fra verdens engang mægtigste mand. Trump og udviklin-gen i amerikansk politik, er et meget dårligt forbillede. Men som med så meget andet, kommer den udvikling nok også til at påvirke Danmark, hvis politikerne og folkeskolen ikke stopper den blinde tro på digitaliseringens vidunderlige egenskaber.


    Kilder:
    Kronik i Information af Claus Bangsholm: https://www.information.dk/debat/2020/01/ipads-folkeskolen-truer-goere-vores-boern-inkompetente-medborgere
    E-READ http://ereadcost.eu/stavanger-declaration/
    http://www.laererjob.dk/redirect.aspx?action=JobSearch,ViewJob&p=jobId%3DLJA-77269189
    Om hvordan pædagoger kan fremme børns forståelse af tekster og ord. Produceret af Nationalt Videncenter for Læsning.
    https://youtu.be/Frv-RNSfvPA

  • Undervisningsmaterialer til digital dannelse

  • Der mangler pædagogisk materiale til læringsforløb om den digital del af den menneskelige dannelse. Men det er på vej. Her er et eksempel.Undervisningsmaterialet, der skal forebygge nye Umbrella-sager og digital mobning.

Undervisningsmaterialet, der skal forebygge nye Umbrella-sager og digital mobning.

Umbrella-sagen
Umbrella-sagen handler om videoer med krænkende seksuelle billeder.
Videoerne blev optaget i et privat hjem i Nordsjælland i marts 2015.
De to drenge, der delte det ydmygende materiale i første omgang, fik bøder på 2.000 kroner for distribution af børneporno i 2016.
Siden da spredte materialet sig på Messenger og nåede ud til over 5.000 personer, før Facebook og politiet aktivt satte ind mod spredningen.
Mere end 1.000 er blevet sigtet i sagen for at have delt det børnepornografiske ma-teriale til venner og bekendte via Facebooks chatprogram Messenger.

Nogle børn deler nøgenbilleder af andre børn på Facebook. Skriver krænkende kommentarer på YouTube og TikTok. Og opretter hemmelige hadeprofiler på Instagram.
Men der er også børn, som udsættes for grooming . Hvor barnet bliver forført af en frem-med med seksuelle bagtanker. Eller udsættes for catfishing, hvor en fremmed udgiver sig for at være én anden og misbruger barnet enten følelsesmæssigt eller økonomisk.

Hvad er catfishing?
Catfish’er er betegnelsen for en person, som online blandt andet stjæler andres fotos til at lave en eller flere falske profiler, de kan kontakte folk med.
I nogle tilfælde er det for at lokke penge ud af ofrene, mens det andre gange kan handle om opmærksomhed og følelser.
Konsekvenserne for ofret kan derfor være af økonomisk art, men det er stort set altid også af følelsesmæssig art, da man i god tro har delt intime oplysninger med en person, man troede var rigtig.

Der er mange farer forbundet med sociale medier og dét at være online. Skal vi forbyde børn et digitalt liv! Men ”nej” er lige præcis, hvad den 23-årige pædagogstuderende Christoffer Snoghøj Østermark ikke vil sige.

Jeg synes, vi skal erkende, at alle de her ting desværre kan ske, og i stedet for at sige nej og afskrække, skal vi sørge for, at børnene bliver superbrugere på de sociale medier. Både hvad angår det tekniske, men også det sociale.

Meget tyder på, at Christoffer og hans medstuderende har fundet frem til en fin formel for at forberede børn til livet på de sociale medier.

Christoffers undervisningsmateriale i “Digital bevidsthed og mobning”, som netop er landet på Meebook1 .

Katrine Langerhuus Vendelbo 10.03.2021 Kommunikationsmedarbejder, UC SYD

Slut Med Forbudt – SMF kaldes det undervisningsmateriale der skal klargøre børn til mødet med de sociale medier. Børns møde med det virtuelle er uundgåeligt, det kan man ikke kontrollere. Hvad man kan kontrollere, er hvilke kvalifikationer og kompetencer de har til rådighed

1) Meebook er en læringsplatform til planlægning, afvikling og evaluering.

Multitasking


Multitasking
I forbindelse med undervisning, har elever svært ved at holde sig fra at tjekke Facebook og sms. Det betyder, at de lærer mindre i timerne.


Chat i undervisningen?
Forskning i koncentrationsevnen viser, at man ikke både kan chatte og lære en masse samtidig.

»Når man før i tiden sad i klassen, var der ikke meget andet at lave, end at høre efter. Sådan er det ikke i dag,« sagde Michael Paulsen lektor i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet, da han talte ved Center for Ungdomsforsknings konference ’Unges Mediekultur – Pædagogisk problem eller mulighed?’. »Vi kan flytte vores opmærksomhed væk fra det, der er fysisk tæt på, til noget, der er mere interessant.« Det kan være et opslag på Facebook, siger Michael Paulsen.

1. Forbud er teknisk set ikke muligt. »Eleverne kan meget nemt finde udveje, som giver dem mulighed for at gå på de sociale medier alligevel,« siger Michael Paulsen.

2. Det vil ødelægge den gode stemning på skolen »Fra vores casestudier ved vi, at et forbud skaber splid mellem lærerne og eleverne, men også internt blandt elever og lærere.«, forklare Michael Paulsen. »Det fungerer hverken at ’lade stå til’ eller at lave forbud. Det er bedre at arbejde med, hvordan man fastholder elevernes opmærksomhed,« siger Michael Paulsen.

En strategi, som har vist sig at fungere hedder multiplexing. Den går ud på, at lærerne er på de sociale medier sammen med eleverne i timerne. Det gode ved multiplexing er, at alle eleverne får ’sagt’ noget i løbet af en time.
»Et eksempel kan være, at alle eleverne er logget på en chat, når der bliver holdt elevoplæg i timen. Så undgår man en situation, hvor fire elever laver oplæg imens de andre sidder på Face-book eller falder i søvn.«
»I stedet kan tilhørerne diskutere emnet og stille spørgsmål til oplægsholderne undervejs. Det skaber en mere aktiv læringssituation,« fortæller Michael Paulsen.

Kilde inspiration og citater fra: Niels Ebdrup – journalist: https://videnskab.dk/kultur-samfund/facebook-chat-i-undervisningen-godt-eller-skidt
Kilder
• Michael Paulsens website (AAU)
• Center for Ungdomsforskning
• Tække, J. og Paulsen, M. (2013). Social Media and Teaching – Education in the new media environment. Oslo and Akershus University College, 8-11 August 2013.
• Tække, J. og Paulsen, M. 2012: Sociale medier og det nye undervisningsmiljø. i tidsskriftet Unge pædagoger. nr. 4-2012. pp. 28-36

 

Multitasking gør dig sløv og glemsom

På lederweb.dk forholder man sig også til fænomenet multitasking, som er det rigtig mange elever gør i undervisningstimerne. I en artikel opstilles følgende spørgsmål: Føler du, at du er mere effektiv, når du multitasker? Det er du desværre ikke. Faktisk bliver du mere ineffektiv, mindre kvik og mere stresset. Hjerneforsker beskriver de konsekvenser, det har for dig og dit helbred, når du multitasker. Du tror måske selv, at du bliver mere effektiv, når du har flere faner og vinduer åbne, men sandheden er det modsatte. Multitasking gør ganske enkelt din hjerne sløv og langsom.
I artiklen forklares det, at din hjerne ikke kan håndtere fokus på flere ting på en gang, og konse-kvensen er, at du bliver dårligere til at koncentrere dig, dårligere til at huske ting og dårligere til at skelne mellem relevant og irrelevant information. Det viser forskning udført af neuropsykolog Thomas Zoëga Ramsøy. Hyppige skift mellem forskellige opgaver kræver meget energi, og når hjernen har brugt 20 pct. af kroppens energibudget, går den hurtigt i dvale. Thomas Z. Ramsøy råder derfor til at slukke for de digitale kanaler, sætte tempoet ned og nøjes med at fokusere på én ting ad gangen.

For mange kan det føles helt forkert at slukke for de digitale kanaler, men fordybelse giver mu-lighed for at opnå en helt anden effektivitet. Du bliver mere kreativ, fordi du nemmere kan se nye sammenhænge på tværs af den kontekst, du arbejder i lige nu. Opgaverne får en anden me-ning, som du går glip af, når du kun surfer på overfladen, eller har Facebook kørende samtidig. Men det kræver ro og tilstedeværelse at kunne tænke nyt.

Kilde – inspiration og citater fra: Bettina Dion Petersen, Lederweb 20-10-2017

 

Brugen af skærme er gået fuldstændig amok

Skolerne svigter eleverne ved at lade dem styre deres digitale liv selv i stedet for at give dem gode spilleregler, siger Dorte Ågård, pædagogisk konsulent, ph.d. i gymnasiepædagogik.

Det er næppe skolearbejde der er gang i!
Foto: Stefan Kai Nielsen.

Lærerne må holde op med at tro, at IT skal bruges hele tiden, selvom der er etableret en diskurs om, at det er ’moderne’ at bruge medier og ’gammeldags’ at begrænse.

Holdninger: Omgang med digitale medier i undervisningen er ikke et spørgsmål om at have bestemte it-kompetencer… Det handler om grundlæggende pædagogiske værdier: Hvad er det for en skole, vi ønsker? Hvad har elever brug for, så de kan lære bedst muligt? Hvad har de brug for, så de kan trives?

Når vi har svaret på disse spørgsmål, kan vi spørge: Bidrager skærmene til det, vi ønsker, eller trækker de fra? … (sådanne overvejelser) kan meget vel resultere i, at såkaldt gammeldags pæ-dagogik rehabiliteres, f.eks. at vi igen finder papirbøger og papir og kuglepen frem som supple-ment til læsning og skrivning på skærm.”

Konkrete ideer: Dorte Ågårds inspiration til, hvordan lærerne i den daglige undervisning kan regulere og begrænse skærmbrug, er måske det allervigtigste.


… nogle eksempler på konkrete indsatser:
1. Mobiler samles i en kasse eller skab ved timens begyndelse.
2. Alle computere bliver lukket ved timestart, så timen kan starte med fælles dagsorden og god kontakt, også selv om computerne skal bruges om 10 minutter.
3. Læreren planlægger på forhånd sekvenser med og sekvenser uden skærm, og eleverne åbner og lukker efter denne plan.
4. Skolen blokerer centralt for dele af internettet, især spil, shopping, streaming, sociale me-dier, betting, porno og plagiat.
5. Der formuleres en fælles skærmpolitik, minimum på teamniveau, allerbedst for hele sko-len.”… Vi har brug for de digitale medier, så det handler ikke om at få dem ud af undervisningen. Løsningen ligger i at stoppe med at bruge dem hele tiden og at holde op med overlade an-svaret for dem til eleverne.… Omkostningerne ved at bruge skærmene i undervisningen så meget, som vi gør i øjeblik-ket, er større end gevinsterne. Situationen er bekymrende, men slaget er ikke tabt. Vi kan bremse det, der fremstilles som den ’naturlige’ udvikling, fordi vi vil noget andet. Fremtiden er både analog og digital.”

Kilde: uddrag af kronik i Politiken 9. aug. 2021 kl. 16.16
https://politiken.dk/debat/kroniken/art8272768/Brugen-af-sk%C3%A6rme-er-g%C3%A5et-fuldkommen-amok-i-danske-skoler

    • Vejledt og vildledt om ny teknologi – Tec-giganterne kan bruge utrolige ressourcer på at markedsføre den digitale teknologi. Mange frygter at blive hægtet af øko-nomisk og kulturelt, hvis vi ikke følger med den teknologiske udvikling. Politikere og embedsmænd er lette ofre, fordi de ikke selv kan gennemskue, om de bliver vejledt eller vildledt. ”Man kan jo ikke bremse udviklingen” siger mange, som om det drejer sig om en selvkørende maskine. Men der er hverken brug for at bremse eller speede op, men blot at handle mere velovervejet, på baggrund af seriøse analyser, og opstilling af realistiske mål for digitaliseringen.
    • Demokratiet bygger på en oplyst befolknings støtte og kontrol. Derfor er de alarmerende, at de digitale medier svækker befolkningens læsefærdigheder. Men utilstrækkelige læsefærdigheder svækker vores evner til at deltage i den demokratiske proces, som primært bygger på, at vi kan tilegne os den viden, der er grundlaget for vores deltagelse i demokratiet bruges til firmaers markedsføring, eller til påvirkning af vælgerbefolkningen.
    • Undervisningsmateriale der lægger op til pædagogiske læringsforløb om digital dannelse kan være svære at finde, men en række organisationer som fx Red Barnet og Center for Digital Pædagogik – tilbyder gratis undervisningsmateriale, og der er også andre gode tilbud. Men man kan også tage udgangspunkt i den såkaldte almene dannelse, og så tilføje spørgsmålet: Er der noget særligt vi skal være opmærksom på når vi bruger digital kommunikation.
    • Multitasking – det at have gang i flere ting samtidig kan være et stort problem i al undervisning. Det svækker simpelthen indlæringen, og det erkender de fleste, også dem der er på Facebook i en kemi-time. Forbud mod at være online, medmindre læreren ønsker det nævnes ofte som en løsning. Det vil ikke blive overholdt siger andre og foreslår, at de sociale medier inddrages i undervisningen, så det bliver interessant at følge med i det, end at chatte med en ven på en anden skole, eller følge med i sine idolers optræden på nettet.