POSTfakenews


Man kan så meget på nettet
Du kan chatte, blogge, købe og sælge, date, oprette profil, lave festinvitationer, interessegrupper samt deltage i gaming ol. Andre kan programmere f.eks. applikationer, hjemmesider, databaser eller lave billed- og videomanipulationer.
Men det er også muligt at bruge nettet til ulovlige eller uetiske formål, der kan såre eller gøre livet besværligt for uvidende og uskyldige mennesker, og så stortrives Fake News på nettet.


      • Især de sociale medier, er blevet unges primære forum for socialisering og opbygning af identitet, social og faglig læring. Men man skal kende spillereglerne på samme måde som det er vigtigt at kende de sociale spilleregler i andre sammenhænge. Og så skal man være kildekritisk, når man henter informationer og viden på de sociale medier.
        et synspunkt

 

  •  Kendskab til nettet bag overfladen?

    ”Rigtigt mange børn og unge er i princippet på herrens mark her (på de sociale medier, min tilføjelse). De evner ikke at tage hånd om deres privatliv på en ordentlig måde, og mange af dem er faktisk også ret ligeglade med det. Men de unges færden spores og bruges, blandt andet i markedsføringsøjemed. Nettet glemmer ikke, og det skal vi sikre os, at vores børn og unge er klar over, når de nu bruger så meget af deres tid online”, siger Børnerådets formand, Per Larsen, i en pressemeddelelse på Børnerådets hjemmeside.

  • Billedet kan godt forvirre – for Cookies er ikke altid lækre kiks.
    Foto shutterstock_1042815391

    Mange unge, og såmænd også voksne er f.eks. ikke klar over, at de afgiver rettighederne til deres billeder på Facebook til forretningen Facebook, eller at såkaldte cookies opsnapper deres søgninger, så annoncører og politiske organisationer kan fange brugernes opmærksomhed igennem målrettet påvirkning og reklamer.
    På Facebook kan man ofte opleve brugere der klager over, at deres billeder bliver misbrugt. Det får de sjælden noget ud af ”nettet glemmer aldrig”!

    Cookies er små filer, som websteder anbringer på din pc for at gemme oplysninger om dine præferencer. Det er nyttig software forklarer Microsoft, ”Cookies kan give dig en bedre brugeroplevelse på internettet ved at lade webstederne huske dine præferencer eller lade dig slippe for at skulle logge på, hver gang du besøger bestemte websteder.”
    Der er dog visse cookies, som kan udgøre en risiko for beskyttelsen af dine personlige oplysninger, fordi de registrerer de websteder, du besøger, tilføjer tech giganten.

  • Viden | Falske nyheder | Sandhed


    Det kan være Er viden = sandhed?
    Når man ved noget, så kender man en sandhed. Sådan tænker de fleste. Men ofte forveksler vi sandhed med meninger eller noget vi tror.
    De græske filosoffer skelnede mellem:
    Sikker viden – erkendelse – kundskaber
    der altid var sande
    Meninger – tro – udsagn der enten kunne være sande eller falske


  • I moderne demokratier – som fx det danske – regner man adgangen til og muligheden for at tilegne sig sikker viden som en demokratisk rettighed. ”Med kundskab, set som summen af kundskaber, viden og ansvar, udvikles opmærksomhed og dømmekraft. Uden kundskab er der ingen løsningsmuligheder for problemstillinger, der indebærer en menneskelig stillingtagen”.1
    Her er alle temaerne du kan lukke op for
    hvis du tegner medlemsskab…

    1) Henriksen, Holger: kundskaber i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. oktober 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/kundskaber

    Den amerikanske politiker og senere vicepræsident Al Gore lancerede i 1991 ideen om en informations Superhighway. Et avanceret digitalt netværk. Dengang var der ingen der forestillede sig, at en meget betydelig del af trafikken ville blive Fake News – falske nyheder.
    Men i takt med, at “motorvejen” blev taget i brug, blev den fyldt op med informationer, der enten blev flyttet fra eksisterende medier eller kopieret fra aviser, bøger og andre kilder. Altså ikke ny information! Men der blev også produceret ny information side om side, med de hastigt voksende mængder af Fake News.

    I dag kan vi sprede budskaber, der på en splitsekund bliver tilgængelige for hele den del af jordens befolkning – der har internet. Det illustreres i denne grafik.

    Den virale proces. Kommunikation fra få til uendeligt mange mennesker.
    Grafik: Claus Bangsholm.

    Sikker viden – erkendelse – kundskaber der altid var sande
    Meninger – tro – udsagn der enten kunne være sande eller falske

    En hastigt voksende mængde information er Fake News – digital informationsforurening – en alvorlig udfordring ikke bare for seriøse medier, men for den demokratiske kultur.

    Falske nyheder er propaganda eller information der foregiver at være journalistik, selvom de ikke bygger på indsamling og bearbejdning (fakta check). Det er formidling af nyheder og information, som er bevidst (somme tider ubevidst) fabrikeret misinformation. Falske nyheder spredes især gennem de sociale medier som Facebook og Twitter. Herfra finder de ofte vej til de traditionelle medier, og præsenteres måske her som sandheder!

    Motivet – bag de falske informationer – er at vildlede offentligheden for at skade en person, en organisation, et politisk parti osv. Det kan ikke udelukkes, at afsenderen i nogle tilfælde selv er overbevist om, at der er tale om sande informationer. Rigtig mange af Donald Trumps påstande var så horrible, at det var svært at opfatte dem som bevidst usande historier. Måske var forklaringen, at det var påstande som Trump og han tilhængere selv troede på.

    Målet kan også være at opnå en høj personlig status eller økonomisk gevinst – gennem brug af sensationelle “clickbaits” (lokkemidler), der fanger læsernes opmærksomhed, så de ofte ukritisk klikker på historien, selvom de kun har læst overskriften. Det kan skabe store reklameindtægter hos de hightech giganter, der udbyder de sociale netværk.
    Der findes ikke én entydig definition af Fake News, men som navnet antyder, er der tale om indhold, der er faktuelt forkert, men som ligner nyheder.
    I virkeligheden er Fake News ikke noget nyt fænomen. Mediebilledet er til alle tider blevet forstyrret af alt fra statsdreven propaganda, reklamer og sladderjournalistik baseret på løse rygter m.v.…

Det er let og billigt at etablere sin egen net-kanal, med
direkte adgang til hele verden.
Foto: Claus Bangsholm

Det nye er, at Fake News i dag har langt bedre vækstbetingelser. Informationsteknologien gør det muligt at sprede både falske og sande nyheder i et omfang og tempo, som man ikke tidligere har kendt. Og nye aktører er kommet til. For få kroner, kan enhver i dag lancere sit eget medie, der på overfladen ser næsten lige så professionelt ud, som de etablerede medier. Derefter kan man for nul kroner2 sprede sine Fake News på de sociale medier og nå ud til et enormt publikum uden at bekymre sig om kvaliteten af det faktuelle indhold, eller anstændig kildekritik.

I modsætning til journalister på professionelle medier – der står til ansvar overfor en redaktør eller journalistiske normer – så er den selvudnævnte blogger eller “journalist” helt ansvarsløs/ansvarsfri. Man er dog stadig underlagt lovgivning om injurier og rasisme m.m.
Der er ikke noget krav om fakta check, som i øvrigt er både besværligt og tidskrævende.
2) Man skal dog have adgang til et webhotel, hvor kun usikre ”hoteller” er gratis.


Digital dannelse og Fake News
Nettet rummer oceaner af falske eller vildledende informationer. Vær opmærksom på, at de færreste nyheder fx fra Facebook har været igennem en redaktionel proces og fakta check. Så hvordan kan en bruger undgå de falske historier, og undgå at sprede dem!


Digital dannelse
Kend forskel på fake og virkelighed
“Hvis noget er gratis, er du produktet.”

Sådan genkender du en fake
Både når det kommer til video og fotos, kan man med lidt kritisk opmærksomhed godt afsløre en del manipuleret materiale, ved at stille sig selv spørgsmål som:

    • Hvem har delt videoen eller billedet – og hvorfor?
    • Er videoen skarp eller virker dele af billedet sløret?Hvis det er en video:
    • Passer stemmen til den måde, læberne bevæger sig på?
    • Siger personen i videoen noget, som de ikke normalt ville sige?Hvis det er et foto:
    • Virker billedet konstrueret?
    • Er der detaljer på billedet, der ikke passer sammen, fx ansigtet og kroppen?
    • Er personen på billedet i en situation, de ikke normalt ville stille op til?

Nyheder du modtager fra familiemedlemmer eller nære venner kan også være problematiske, at det er dem der spreder nyhederne, er ikke nogen garanti mod Fake News.
Også de traditionelle medier som fx TV-aviser og dagblade kan formidle Fake News, men her har medierne selv en overvågning, og hvis den fejler kan man godt regne med, at andre medier opdager fejlen!

      • Selfies – skal også nævnes, selvom det er ikke ”rigtige” fake news – måske bare lidt selvoptagethed, hvor man konstruerer en ikke eksisterende virkelighed. Sofie kender jo ikke statsministeren, selvom det kan se sådan ud, fordi det er lykkedes hende at tage en Selfie til et vælgermøde.
        En Selfie er et uformelt fotografisk selvportræt, som man har fotograferet med et, håndholdt digitalkamera eller mobiltelefon. Der er ofte andre personer på billedet, men man er selv hovedpersonen.
        Det var først i løbet i 2012, at selfie for alvor blev allemandseje i takt med at flere begyndte at publicere deres Selfies på sociale medier som Intagram og Facebook, Twitter, Snapchat, Vine, Myspace og TikTok.
        En unik selfie-reportage.
        Japans Aerospace Exploration Agency-astronaut Akihiko Hoshide, 32årig flytekniker, bruger et digitalt stillkamera til at tage et billede af sit hjelmvisir under missionens tredje session.
        Photo: Public domain
        Disse to ”selfie-journalister” kan nu helt uden fakta check distribuere deres historier om: “Mig og minbedste veninde!”.
        Selvportræt af en hun Macaca nigra (Celebes crested macaque) i North Sulawesi, Indonesien, som havde taget fotografen David Slaters kamera op og fotograferet sig selv med det.Foto Public Domain

        Hvornår opstod fænomenet falske nyheder?

        ”Den amerikanske historiker Jacob Soll, professor ved University of Southern California, mener, at falske nyheder er et gammelt fænomen, som har eksisteret, lige siden Johan Gutenberg opfandt trykpressen i 1439, der gjorde det muligt at udgive og distribuere nyheder. Men det er først i de seneste år, at falske nyheder for alvor er blevet et varmt debatemne, bl.a. fordi falske nyheder kom til at spille en væsentlig rolle under den amerikanske valgkamp i 2016.”

        Hvor stort er omfanget af falske nyheder?
        ”I en undersøgelse foretaget af det amerikanske internetmedie Buzzfeed, har man kortlagt, hvor mange henholdsvis falske og ægte nyheder blev delt i den amerikanske valgkamp 2016. Undersøgelsen viste, at falske historier i de sidste tre måneder op til valget blev delt oftere end sande historier. Kortlægningen viste, at mens de 20 mest delte falske historier genererede 8.711.000 delinger, reaktioner og kommentarer på Facebook, havde 19 af de største nyhedssider på internettet, blandt andet New York Times, NBC (National Broadcasting Company) og Washington Post, i alt 7.367.000 delinger, reaktioner og kommentarer på deres 20 mest delte historier.”Selvom der ikke foreligger analyser, må man gå ud fra, at de falske nyheder der når de såkaldte meningsdannere spredes i et meget betydeligt omfang!
        Kilde: Artikel i dagbladet Informations – “Falske nyheder bliver delt mere end sande i USA”.
        https://faktalink.dk/falske-nyheder/baggrund-udbredelse
         

        Hvem er afsendere af falske nyheder?

        Veles – byen på Balkan, der bryggede falske historier til fordel for Trump.

        ”Under den amerikanske valgkamp 2016 afslørede internetmediet Buzzfeed og den britiske avis The Guardian 140 politiske sites indregistreret i byen Veles i Makedonien, som efter sigende skulle rumme den største koncentration af falske sites per indbygger.
        De 140 sites skrev alle om det amerikanske valg, mest positive artikler om Donald Trump. Det kan man læse i artiklen “Byen på Balkan der bryggede falske historier til fordel for Trump”.”Ifølge artiklen i Information havde en lokal teenager med interesse for amerikansk politik oprettet et website, der støttede Donald Trump via offentliggørelse af sensationelle, positive historier om Trump. Andre teenagere i byen fulgte trop og lavede lignende sites, og mange begyndte at opdigte historier for at øge interessen på sociale medier. Sådan tjente de tusindvis af dollars på Facebook-reklamer på deres sites.Hvad 140 teenager satte i gang kan kommercielle virksomheder og politiske organisationer let kopiere. Det vil utvivlsomt også ske i fremtiden, og understreger derfor behovet for en øget digital dannelse, som kan afsløre den falske information.


        Hvilken rolle spiller sociale medier for udbredelsen
        af falske nyheder?
        Næsten hver anden dansker bruger de sociale medier som nyhedskanal. Det viste rapporten “Reuters Digital News Report 2021”. En tilsvarende udvikling kendes fra USA, hvor 62 % af amerikanerne læser deres nyheder via Facebook, 18 % gør det ofte. Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center.


        Tallene for Danmark er nogenlunde stabile. Det gælder dog ikke de trykte medier, der er mere end halveret i den viste periode.
        Hvad betyder det for udsynet og opfattelsen af verden, når det i stigende grad er venner og kontakter på Facebook, der redigerer og styrer nyhedsstrømmen. De mest pessimistiske røster i debatten udtrykker bekymring over det såkaldte ekkorum, hvor ligesindede deler artikler og holdninger, de er enige i, og således bekræfter deres eget og hinandens verdensbillede og bliver blinde for artikler og indslag i nyhedsstrømmen, som peger i en anden retning eller modsiger det verdensbillede, de selv har bygget op.
        Men mon ikke alle ledere op gennem historien har haft deres eget ekkorum! Er det noget nyt at foretrække det, som bekræfter ens egen opfattelse?
        Kilde og inspiration: Artiklen “Nyheder læser man da på Facebook” på B.dk.
      • ”Uden tillid til mediernes arbejde er det ikke muligt for dem at udfylde opgaven som den kontrollerende 4. statsmagt. En kritisk presse, som ingen tror på, er virkelig værdiløs for samfundet. Fake news er derfor ikke bare løgn og latin, det er også et frontalangreb på det demokrati, som flertallet af os hylder – uanset om vi stoler på medierne eller ej”, siger Jan Birkemose der er mediekommentator, foredragsholder og udgiver af Medietrends.dk.
        Kilde: DR.dk artikel “Facebook i modvind om falske nyheder”.

        Er det Facebook der skal bekæmpe Fake News

        Det er Mark Zuckerberg der bestemmer, hvad der skal tillades på Facebook.

        Milliarder af mennesker verden over bruger Facebook som primær nyhedskilde, og det er Mark Zuckerberg der bestemmer, hvad der skal tillades på Facebook.
        Det grundlæggende problem med Fake News er hele samfundets. Men det er da oplagt, at stille krav til Facebook, fx om at stemple Fake News og ændre deres algoritmer så de falske nyheder kun får en minimal udbredelse. Efter Trumps utroligt mange løgnagtige Tweets besluttede både Facebook og Twitter at lukke Trumps konto.
        Men bør Facebook have magten over, hvad der er sandheden. Det er en opgave, som kun den frie presse og uafhængige fagfolk kan løfte. Derfor må medierne gå sammen om at fakta tjekke nyheder, for at sikre fairness og uafhængighed. Medierne er nødt til at bidrage til oprydningsarbejdet. Det er selvforsvar for egen forretning og for deres eksistensberettigelse.
        På et besøg i København (2018) afviste Facebooks indholdschef Monika Bickert, at man ville gøre sig til dommer over, hvad der er sandt eller falsk. Hun ville dog gerne gøre noget for at Fake News ikke kan spredes så hurtigt. Men det forudsætter jo, at man skal afgøre hvad der er ”fake”! Så hvad mener Facebook topledelse egentlig!

        Mere forskning
        Livet på de sociale medier er stadig ret uudforsket. Hvad er the tipping point, der får en falsk historie til at blive viral?
        Vi ved det ikke – vi ved heller ikke, hvad der får folk til at dele og like information. Gør de det, fordi de kan lide budskabet eller stemningen på nettet! Gør de det for selv at opnå status, eller fordi de rent faktisk tror på det!

        ABSOLUT SANDHED – DEN BEDST MULIGE SANDHED – FALSKE NYHEDER

        Man kan skelne mellem ABSOLUT SANDHED – DEN BEDST MULIGE SANDHED eller FALSKE NY-HEDER. Denne grafik forsøger at vise hvor informationerne kommer fra og hvordan, de behandles inden de publiceres.
        Grafik: Claus Bangsholm.

        I begrebet den bedst mulige sandhed gemmer sig den erkendelse, at når noget er ”så godt som sikkert”, så må vi gerne kalde det viden, selvom det ikke er ubetvivleligt sandt.

          • Når et træ vælter i en skov, så lander det med et ordentligt brag.
            Er det udsagn ikke sandt? Nej ikke ubetvivleligt sandt! For selvom der aldrig (gennem alle tider og i hele verden) er berettet om et træ, der væltede og landede lydløst på skovbunden, så kan vi ikke vide, om det næste træ der falder, også vil lande med et ordentligt brag, præcis som det har været tilfældet med alle de andre. Vi kan kun sige, at det er ”så godt som sikkert”, fordi alle kendte erfaringer bekræfter denne antagelse.

     

    • Fake News er et spejlbillede på den krise, som de gamle medier og de etablerede politiske partier oplever, når en frembrusende populisme appellerer til alle dem, der i årevis ikke har følt sig hørt, set og forstået. Den krise har skabt en kløft mellem fakta baseret informationsformidling og en formidling af information, drevet af holdninger og følelser.
      Sandt eller falsk
      Du har måske hørt eller læst om en ”verdensberømt løgner”, der er beskrevet i biblen. Det var Peter, en af Jesus 12 apostle. Her er historien:
      Da Jesus er blevet pågrebet, bliver han ført til ypperstepræstens hus. Det er langt over midnat. I begyndelsen kommer Peter ind i gården uden at blive identificeret. Men i skæret fra ilden bliver han genkendt af tjenestepigen der lukkede ham ind. „Du var også sammen med Jesus,“ siger hun. Peter bliver bange og siger, at det ikke passer.
      Ifølge Bibelen er der senere ’en anden pige der lægger mærke til ham’. Hun siger: „Den mand dér var sammen med Jesus.“ Igen siger Peter at det ikke passer. Lidt efter kommer der nogle andre hen til ham og siger: ”Du er også en af dem.”
      Peter er virkelig bange. Nu lyver han for tredje gang og siger: „Jeg kender ikke det menneske!“
      En hane galer. Jesus ser på Peter, og Peter husker nu, at Jesus nogle få timer tidligere havde sagt til ham: „Før hanen galer, vil du tre gange have nægtet at kendes ved mig.“
      Allerede Jesus og hans apostle kæmpede med fake news.
      Kilde: https://wol.jw.org/da/wol/d/r9/lp-d/1101971117
      Der er skabt en polarisering mellem dem, der stadig tror på fakta, og dem, der ikke længere orker at tage stilling og giver op, når de blive slået i hovedet med fakta og argumenter fra velformulerede politikere, interesseorganisationer, virksomheder, fagfolk og medier, som de forventes at forholde sig til.
        • Der er brug for at vende befolkningens opfattelse, så man igen tror på, at det kan betale sig at have styr på sine facts. Fordi det er en forudsætning for, at der bliver lyttet til en, ikke kun på bodegaen og i den nærmeste familie. Alternativet er uacceptabelt og ødelæggende for det demokrati, vi kender.
          mit synspunkt

    • Tog alt bogstaveligt
      “Trumps succes i 2016 udsprang blandt andet af, at medierne tog alt, hvad han sagde bogstaveligt”, mener Chefredaktøren for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen. »Men generelt ser jeg det som positivt, at Google og Facebook nu går ind i renovationsarbejdet på nettet for at få smidt skraldet ud«.
      Ifølge jurist, samfundsdebattør og ekspert i menneskerettigheder Jacob Mchangama har Facebook selv en interesse i at få styr på de indlæg, der florerer.
      »Hvis Facebook udvikler sig til at være 70 % skidt og 30 % kanel, så går ideen tabt. Så mister vi den platform for en fri og uhindret debat, som det kunne være«, siger Jacob Mchangama, som driver tænketanken Justitia.
      Den danske medieanalytiker Jan Birkemose har testet, hvordan en videresendt falsk nyhed blev bremset i Facebooks systemer. Her fik den falske artikel mindre udbredelse, end andre lignende artikler, ifølge Jan Birkemose fordi Facebook ændrede på algoritmerne for artiklen.
      Læserne bekymrer sig ikke om den journalistiske kilde
      Jeg har studeret psykologien bag forbruget af online nyhedshistorier i mere end to årtier. Det er et slående fund fra adskillige eksperimenter, at læserne ikke lader til at bekymre sig særligt meget om den journalistiske kilde, siger S. Shyam Sundar Professor i Kommunikation og medieeffekter, Pennsylvania State University.
      Det er denne laissez-faire-holdning, der, sammen med vanskeligheden ved at sortere nyhedskilderne, er den bagvedliggende årsag til, at så mange af os tror på de falske nyhedshistorier, siger Sundar.
      https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-hopper-vi-paa-falske-nyhedshistorier

      Journalistikken skal blive bedre
      Lisbeth Knudsen advarer medierne mod at tro, at jagt på såkaldt falske nyheder alene løser den enorme tillidskrise i samfundet.
      ”Der er især brug for at lave politisk journalistik på en anden måde. For populisterne og medierne sender på to forskellige frekvenser: Den værdipolitiske og den faktuelle.
      Når Trumps sagde, at han ville rejse en kæmpe mur, gik medierne straks i gang med at undersøge de faktuelle problemer ved det. Men det mange af vælgerne hørte var, at han ville bekæmpe den illegale indvandring af folk, som tager vores job”, siger Lisbeth Knudsen.
      En eller flere sandheder
      ”En sommerdag for længe siden gik jeg sammen med Poul ind i en ramponeret og støvet betonbygning i Beirut. I et lokale på anden sal mødte vi en højtstående leder fra en af de store palæstinensiske befrielsesorganisationer. Bag hans skrivebord stod en Kalashnikov maskinpistol, og der gik hele tiden mennesker igennem lokalet, de fleste var bevæbnede.

      Ghassan Kanafani var en palæstinensisk forfatter og et førende med-lem af Folkefronten for Palæstinas Befrielse (PFLP). Den 8. juli 1972 blev han myrdet af Mossad.

      Vi havde mange spørgsmål om konflikten i Mellemøsten. De fleste fik vi svar på, og i løbet af samtalen gik det op for mig, hvor lidt jeg egentlig vidste, og hvor farvet min opfattelse af konflikten var.
      Da samtalen var forbi spurgte han, hvor vi boede, og tilbød os et lift, da han selv skulle samme vej. Vi rumlede gennem byen i en gammel Fiat af ubestemmelig alder.
      I hele den palæstinensiske befolkning blev manden betragtet som Fedayeen – frihedskæmper. På den anden side af Libanons grænse stod han øverst på Mossads (den israelske efterretningstjeneste) liste over terrorister, der skulle bekæmpes.

      Attentatet
      Nogle dage efter satte Kanafani sig igen ind i sin faldefærdige bil sammen med et 17årigt familiemedlem. Han nåede ikke at starte, før en radiosender udløste en bombe, som dræbte både ham og hans niece.
      Dagen efter rapporterede The New York Times: “Beirut Blast Kills Guerrilla Leader”.
      Hvis attentatet havde været planlagt til udførelse den dag vi fik et lift, ville Mossad agenten så have trykket på knappen, når han så mig og Poul stige ind i bilen! Utvivlsomt, og så kunne The New York Times have rapporteret: “Beirut Blast Kills Guerrilla Leader and two Danish sympathizers”.
      Var det gået så galt (virkeligheden var tragisk nok) ville det have udløst en diplomatisk krise mellem Danmark og Israel. I Danmark var sandheden jo, at hverken Poul eller jeg kunne betegnes som andet end journalister, som Israelerne ikke legitimt kunne dræbe.”

      At den palæstinensiske leder var terrorist, er sandt for nogle. At han var frihedskæmper, er sandt for andre. Men er der ikke kun en sandhed! Nej, den samme person kan godt opfattes på to forskellige måder – intet er jo ubetvivlelig sandt eller ubetvivlelig falsk!


      KILDER:
      Jan Birkemose er mediekommentator, foredragsholder og udgiver af Medietrends.dk
      Troels Wolf, cand.scient. et art., lektor i biologi, retorik og idræt. Publiceret den 21. december 2016.
      fysikprofessor i videnskabsteori ved Århus Universitet, Helge Kragh
      Chefredaktøren for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen
      Wikipedia
      Den store Danske Encyklopedi


    • De største medier

       


      For mange medier – for lidt publikum
      Danskernes mediebrug er ikke faldende. Det har derimod flyttet sig. De teknologiske muligheder ændres og udvikles konstant. Brugerne tager i vidt forskellige grader og tempi de nye (digitale) tilbud til sig. Mobile platforme, internettet, DAB-radio, digitalt tv, podcast, Netflix, HBO og mange andre tilbud. Digitalisering og globalisering af medierne øger mængden af medieindhold, og de mange valgmuligheder ændrer danskernes medievaner.


       

      De største mediekoncerner
      De fire største medieselskaber er alle amerikanske. De to største selskaber Time Warner og Disney sætter i kraft af en omfattende tv- og filmproduktion sit tyde­lige præg på danske tv-kanaler, og verdens 4. største mediekoncern Google er et af de mest brugte søgeplatforme i Danmark, og ejer også det populære videodelingssite YouTube. Google tjener i kraft af deres søgeordsan­noncering en stor andel af online annon­ceomsætning i Danmark.

      Udviklingen på medieområdet beskrives løbende på to meget pålidelige netbaserede kilder – DR og Kulturstyrelsen.

      Hvornår er man internetafhængig?
      Undersøgelser viser, at vi bruger stadigt længere tid på nettet og på sociale medier, og flere er stået offentligt frem og fortalt, hvordan de har oplevet at være afhængig af sociale medier. Ifølge psykolog Henrik Tingleff skyldes afhængigheden, at vi lever i en tid, hvor vi er mere individorienterede end nogen sinde tidligere. Vi er i højere grad blevet human-doings frem for human-beings. Vi er ikke bare, nej vi er, det vi gør”, siger Tingleff.

      De nye medier
      Det er gået meget, meget hurtigt. Nettet har nu afgørende betydning på såvel økonomiske, politiske, kulturelle og sociale områder. I de allerfleste samfund og kulturer er der åbenbart skabt behov, som Internettets nye kommunikationsmuligheder på forskellig vis kan tilgodese.Lige siden industrialiseringen og urbaniseringen begyndte omkring 1750’erne i England, er der sket markante ændringer i vores sociale relationer. Den proces der blev startet dengang, betød at familien og landsbyen ikke mere spiller den samme rolle. Derfor dannes der ikke mere traditionelle fællesskaber.
      I byerne og det moderne samfund er mennesket nu omgivet af anonyme masser. Naboer man ikke kender, mens familiemedlemmer er flyttet længere væk. Derfor er det sociale liv forandret. Det enkelte individ må selv aktivt skabe og opretholde nye sociale relationer.
      I dag kan mange opleve sine omgivelser som fragmentariske og sig selv som ensom, løsrevet og fremmedgjort. Det kan måske forklare den tilslutning, som nettets mange forskellige fora, kontaktformer og netfællesskaber nyder godt af. Nettet er et individualistisk medie, men det kan bruges til at skabe en ny form for fællesskaber. I hvert fald virtuelle!

      Hvordan kan digital dannelse berige børn og unges sociale liv?
      Digital dannelse skal blandt andet hjælpe børn og unge, så de ikke oplever at føle sig som ”jaget vildt”, siger chefen for Børnetelefonen, Bente Boserup. Hun oplever børn, der SMS’er til Børnetelefonen fra skoletoiletter, hvor de har søgt tilflugt, og som føler sig jaget 24 timer i døgnet.4

      Traditionelle medier
      De traditionelle massemedier fx dagblade og regionale aviser, afspejler måske nogle fællesskaber, som langsom forsvinder. Andelsbevægelsen, fagbevægelsen, de politiske masseorganisationer, nationalfølelsen, det kulturelle (danske) fællesskab o.s.v.
      Ikke overraskende understøtter teknologiudviklingen også ændringerne i de sociale mønstre. Den udbyggede infrastruktur og opfindelsen af biler, fly, telefoner, computere, mobiltelefoner osv., har gjort det muligt for ”det ensomme menneske”, at skabe og opretholde sociale relationer, som tidligere var umulige. Man kan ”face time” med børnebørnene, selvom de er flyttet til et andet land. Man kan ringe til alle, fordi alle i dag har en mobiltelefon.
      4) https://www.berlingske.dk/samfund/boern-frygter-haanebilleder-paa-facebook

      Globalisering
      Der er fokus på globalisering og både de gamle og nye medier har udvidet vores erfaringsverden til (mere eller mindre) at omfatte hele verden.
      Det traditionelle ansigt til ansigt kommunikation bliver i stigende grad erstattet af langt mere avancerede og komplekse kommunikationsmønstre, hvor både tidsdimensionen og den geografiske placering forskydes.
      I den ”den globale landsby” eller ”globale samtidighed” opleves det fjerne som nært, og den geografisk afstand er ingen hindring for samtidig kommunikation.
      Derfor opleves det ikke som et unaturligt skridt at give sig i kast med kommunikation over Internettet med fremmede mennesker i mere eller mindre abstrakte virtuelle rum – eller endda at skabe sociale relationer på tværs af kontinenterne.

    • E-mail – Dating – Chat

      E-mail. Et elektronisk brev. Et uformelt medie, der kan være udviklende for en mere fri dialog. Men en E-mail kan også være et handicap for ”skrifthæmmede” personer, for som psykologen John Suler udtrykker det: ”… everyone knows how to talk, not everyone knows how to type”. En af de åbenbare fordele ved E-mails – men også snail mails – er den mulighed for eftertanke mediet rummer, fordi E-mail og Snail mail ikke er direkte kommunikation. I modsætning til ansigt til ansigt kommunikation kan man nå at tænke sit svar igennem og måske derved tage brodden af en første, og muligvis for hastig, følelsesmæssige reaktion. Men for alle former for digital kommunikation er det en svaghed, at modtageren ikke kan se ens ansigtsudtryk og øvrige kropssprog, når meddelelsen læses.  Og man ser desværre også i dag, at nogle sender en hastig mail i stedet for at reflektere, fordi mediet også er hurtigt, så kan det anspore til den hurtige reaktion.

      Dating. På nettet er man anonym. Reelt også selvom man både optræder med et navn og et billede, for på nettets kontakt-tjenester kan man let ”fuske” eller lyve om sin identitet. Så længe man lyver virtuelt kan det måske give en vis tilfredsstillelse, men skal en date realiseres i virkeligheden så afsløres løgnen. Man kan også betragte netdating som et ritual, hvor den første fase af et bekendtskab kan opbygges anonymt. Det kan også forekomme, hvis man vælger den traditionelle ”gå-i-byen-metode”, og bare småsnakker og udforsker en anden person uden rigtig at give sig tilkende.
      I dag er det ikke usædvanligt at støde på forhold og ægteskaber, der begyndte som netdating. Der er selvfølgelig også nogen, der er blevet skuffede eller narret!

      Chat. Et skrive/tale medie! Chatsproget ligger tættere på talesproget fordi kommunikationen foregår synkront i samme netbaserede rum. Der er ingen tid til (længerevarende) refleksion, og længden på beskederne er reducerede. Det går stærk. Det kræver en vis rutine og hurtighed at følge med, når man skriver beskeder/chatter med andre over nettet.

      For alle de nye digitale interaktions- og relationsformer på nettet findes der ”analoge” alternativer, der går langt tilbage i tiden. De nye medier supplerer de gamle og i nogle tilfælde flyttes betydelig mængder kommunikation fra de gamle til de nye medier.



      Viden om billedmanipulation og “fakes” skal leges ind

    • Udgivet d. 11. feb., 2020 Jonas Ravn, seniorrådgiver i CfDP
      Gengivet med tilladelse fra CfDP…

      En undersøgelse fra Red Barnet i 2018 viste, at næsten halvdelen af unge i alderen 13-17 år har været vidne til, at unge på deres egen alder har redigeret fotos af nogen for at gøre dem seksuelle.

      Når børn og unge ubesværet bruger de indbyggede funktioner til billedmanipulation i eksempelvis TikTok eller Snapchat, så skyldes det først og fremmest, at det er blevet vanvittigt simpelt… Det tager kun 30 sekunder at lave en billedmanipulation, der får to “uskyldige” mennesker til at kysse hinanden.

      Carl viser panelet, hvor let det er at lege med snapchat, så to personer pludselig kysser.

      Billedmanipulation kan virke sjovt og uskyldigt, og let at afsløre. Men de indbyggede funktioner i fx TikTok og Snapchat bliver stadig mere avancerede og det kan i værste fald betyde, at børn og unge bliver ofre for krænkelser, hvor deres profilbillede for eksempel bliver sat på en nøgen krop gennem manipulation.
      Det er ulovligt, men det sker alligevel oftere og oftere.

      Skal vi forbyde billedmanipulation?
      Skal vi fortælle hvor farlig teknologien er?
      Eller skal vi lege med børnene og sørge for (og håbe), at legen samtidigt giver tilstrækkelige mediekundskaber til at gennemskue, hvornår man skal mistænke noget for at være fake?
      I hvert fald er det sidste vigtigt.

      Det er velkendt, at den mest effektive digitale dannelse sker ved, at voksne og børn/unge bruger medierne sammen.

      Det er snakken, mens man sammen spiller Fortnite. Det er henover den seneste influencer-video på YouTube, eller mens man sammen prøver at manipulere en selfie med Facetune-appen. Det er i dette samspil voksne kan styrke børn- og unges digitale dannelse.
      Der er ingen tvivl om, at emner som billedmanipulation, deepfakes5 og dertilhørende mulige krænkelser bliver et fokusområdet for os i Center for Digital Pædagogik nu og i fremtiden. Vi følger løbende med i de teknologiske og etiske udviklinger indenfor området og glæder os til at diskutere billedkultur med børn, unge og fagpersoner, siger Jonas Ravn.
      Center for Digital Pædagogik er en selvejende institution. Formålet er socialøkonomisk og dermed almennyttigt/velgørende, og alt overskud tilfalder udsatte børn og unge via geninvestering i det digitale socialpædagogiske arbejde for børn og unge.
      5) Deepfakes er video- eller billedmateriale, der er manipuleret, så det forestiller situationer, der aldrig har fundet sted.


    • Billedmanipulation


    • Åbenlyse modifikationer
      Åbenlyse modifikationer (forvanskninger) benyttes oftest for at opnå en visuel effekt i alt fra underholdning til kunst. Modifikationer bliver også brugt i reklamer eller film til at fange seernes opmærksomhed.


      En satire
      I de fleste demokratiske lande har satiren et betydeligt spillerum. Selvom ikke alle synes det er morsomt accepteres det, når man fx gør grin med offentlige personligheder. Men også her har den elektroniske billedbehandling skabt nye muligheder.
      På nettet kan satiren godt udarte – fx kan man finde manipulerede billeder, hvor Microsofts ejer Bill Gates fremstilles som en ny Hitler.
      Måske handler det om at sætte fokus på Bill Gates kolossale magt! Måske mener afsenderen (som ikke kan identificeres) at Microsofts monopol på længere sigt kan skabe et verdensomspændende sammenbrud!
      Billederne med Bill Gates bringes ikke her – det kunne være en overtrædelse af injurielovgivningen.

      Katastrofekurs var 2001-valgets største plakatsucces mener DSU ungdom.

      Ikke al manipuleret satire er anonym, det var de verdensberømte satiretegninger af profeten Muhammet heller ikke. Men anonymiteten gør det vanskelig at svare på spørgsmålene: Hvem? Og Hvorfor?
      Et eksempel på en dansk politisk satire, som er bredt anerkendt i den danske befolkning, er de plakaten som i en årrække blev fremstillet af socialdemokratisk ungdom – DSU.

      På den viste plakat ser man en politisk kommentar til det årelange samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Venstre som begge parter hævdede, ikke var en realitet.

       

      En reklame 

      I denne reklame er der helt åbenlyst ændret på virkeligheden, ved at ændre træets stamme til en kommode. Men fiktionen skal ikke vildlede eller skjule informationer, men blot understrege det budskab, at der til de viste produkter er anvendt naturmaterialer.
      Reklamen krænker næppe vores sandhedsopfattelse eller andre etiske principper.
      Billedmanipulation – Betydning
      Manipulation betyder blot ændring, men bruges ofte i en negativ betydning. Der kan overordnet skelnes mellem:

        • Korrektioner – rettelse i det foto kameraet har dannet, så det mest muligt ligner det, vi ser med øjnene. Man kan fx ændre farverne eller belysningen.
        • Modifikationer – ændring i fotoet, så det afviger fra virkeligheden. Man kan fjerne uønskede personer fra et billede, eller en skønhedsplet på kinden af en fotomodel.
          Billedmanipulation har fundet sted siden hulemalerierne afbillede fabeldyr, men digitaliseringen har åbnet for en række nye muligheder og problematikker. Dels i form af nye typer af manipulationer, men især ved at gøre det enklere at manipulere billeder og sværere at gennemskue om der er ændret i et fotografi.
          Når tryllekunstneren hiver en levende kanin op af ”den tomme hat” er det magi, illusionskunst eller manipulation, som alle elsker og accepterer. At kvindelige filmstjerner får brysterne ”opgraderet” med silikone er også manipulation, men selvom man godt ved, at naturen har fået en håndsrækning, så er det de færreste der fokuserer på, at det både er dumt og sundhedsskadeligt. Det opfattes måske som en selvfølge!
    • Pia Kærsgaard som neger. Er det en
      acceptabel billedmanipulation.

      Manipulation kan spænde fra ensidighed og fordrejning til grov manipulation, der er udtryk for uærlighed og bedrageri. Og det er ikke kun billeder der kan manipuleres. Når en ejendomsmægler fortæller om alle husets fordele og behændigt går uden om alle fejl og mangler, så er der tale om tilbageholdelse af fakta.

      Den tidligere præsident Trumps mange tusinde løgne er også en form for manipulation. Når han svinede sin politiske modstander Hillary Clinton til, så var det ofte så groft, at det ikke kunne undskyldes med manglende viden.

      Den sproglige manipulation er velkendt, men det er de færreste der kan gennemskue mediernes og reklamebranchens voksende brug af billedmanipulation. Med nutidens teknologi er mulighederne for at manipulere med billeder større end nogen sinde. Men skal man under alle omstændigheder have lov til at gøre det mulige?

      En historisk billedmanipulation
      Politisk manipulation af billeder har været kendt længe før computeren åbnede nye muligheder. Når en person var faldet i unåde i Sovjetunionen, kunne man fx retouchere ham/hende ud af billedet. Da Leon Trotsky var faldet i unåde hos Stalin, ændrede man simpelthen den sovjetiske historieskrivning. På alle billeder fra årene under og efter den russiske revolution blev Trotsky – som i eksemplet her på siden – fjernet.

       

      Lenin taler til den røde hærs tropper 5. maj 1920. Til højre for ”talerstolen” i uniform ses Trotsky.
      Samme sted lidt før eller efter – på dette billede
      er Trotsky fjernet.

      Somme tider er billedmanipulation OK
      Selvom det også er manipulation, vil ingen reagere, hvis man fjerner ”støv” fra et billede. Det er også OK at få Photoshop til at gøre et lidt uskarpt billede skarpere. Måske er det lettest at trække grænsen mellem acceptabel og uacceptabel billedmanipulation ved at bruge nogle eksempler:


      En teknisk illustration
      På dette eksempel på billedmanipulation er det åbenlyst, at der er ændret på virkeligheden, men alene for at skabe et mere informativt billede.Det manipulerede billede af isoleringskappen er en sammenkopiering, der rummer informationer fra to billeder. Formålet er at skabe en illusion om et gennemsigtigt produkt, hvor man også kan se, hvordan det ser ud indeni.

       

      Manipulation i journalistik

      Fotografen havde i Photoshop sat to bille-der sammen som avisen så offentliggjorde på sin forside.

      Los Angeles Times – en meget respekteret amerikansk avis – offentliggjorde mandag den 31. marts 2003 et elektronisk manipuleret billede fra krigen i Irak.
      Da det blev opdaget, blev fotografen Brian Walski øjeblikkelig fyret, fordi L.A. Times’ billedpolitik forbyder enhver ændring af nyhedsfotografier. Han havde kopieret to billeder sammen.
      To dage senere den 2. april langt nede på hjemmesiden under ”Editor’s note” og i den trykte udgave fortæller L.A. Times kort om det manipulerede fotografi.
      På websiden Poynter.org er der en længere artikel om sagen og tidligere en flash-animering (nu fjernet) der viser hvordan billedet er blevet manipuleret.

      Trods mange henvendelser har Los Angeles Times ikke ønsket at give tilladelse til, at flash animationen bliver vist på abc247.dk, selvom den allerede ligger på nettet i mange forskellige versioner. Abc247.dk viser i stedet en video fra YouTube.

      Her vises slutbilledet og de to billeder der blev kopieret sammen.

      Fotografens hensigt har været, at vise den fortvivlede far, uden at det ser ud som om soldaten peger på ham med sit våben.


      Klik på billedet og se den originale
      animation fra Poynter.org

       

      Åbenlyse modifikationer
      Åbenlyse modifikationer benyttes oftest for at opnå en visuel effekt og ses brugt i alt fra underholdning, over film til kunst. De ses hyppigt brugt som effekt i reklamer eller film til at fange seernes opmærksomhed, bl.a. via optiske filtre som forstørrer eller formindsker elementer i billedet eller ved at klippe tegninger/animationer sammen med fotografier/film. Den stort set ubegrænsede mulighed, der er for at manipulere digitale fotografier og film er især udnyttet af reklame- og filmbranchen til at lave stadig flottere effekter. Det har selvsagt gjort at publikum forventer langt mere, men har også øget vores evne til at gennemskue om et fotografi er manipuleret – der skal langt mere til at snyde os end for bare 10 år siden.

      Den gode historie
      Ham der ristede runesten, stenaldermaleren i de franske huler, munken der printede de første bogstaver og de første forfattere havde alle sammen en ting til fælles – de ville fortælle ”Den gode historie”.
      Det er også målet, for alle, der bruger de sociale medier, selvom nok et flertal slet ikke har den nødvendige digitale dannelse. Det er noget der skal læres.


          • Fake News er fulde af vildledninger og usandheder, de ligner nyheder, men de har ikke været igennem en redaktionel proces, kildekritik og fakta check. De spredes især gennem de sociale medier som Facebook og Twitter. På et splitsekund kan de spredes til en eller rigtig mange på internettet. Men det er digital informationsforurening, der er en alvorlig udfordring for den demokratiske kultur.
          • Cookies er et harmløst navn, men reelt er det ”spion” software, som IT-giganterne lover hjælper brugerne, men som også kan bruges/misbruges til at opsamle data om brugerne, som fx kan sælges, og bruges til firmaers markedsføring, eller til påvirkning af vælgerbefolkningen.
          • Nyhedskilder ligger i et nogenlunde stabilt leje, lige med undtagelse af de trykte medier, der indenfor det seneste tiår er blevet halveret. Når halvdelen af den danske befolkning finder deres nyheder på de sociale medier, så bruger de medier, hvor fake news trives.
          • Facebook vil ikke gøre sig til dommer over, hvad der er falsk eller sandt. Det er ellers oplagt, at stille krav til Facebook, fx om at stemple Fake News og ændre deres algoritmer, så de falske nyheder blokeres, eller kun får en minimal udbredelse.
          • Sandhed er ikke noget entydigt begreb. Man kan skelne mellem absolut sandhed – den bedst mulige sandhed eller falske nyheder. Det kan alt sammen opleves på nettet.
          • Billedmanipulation er blevet meget simpelt, og er fx indbygget i TikTok og Snapchat. Billedmanipulation kan virke sjovt og uskyldigt, og let at afsløre. Det er ulovligt, men det sker alligevel oftere og oftere. Det forekommer også i både journalistik og reklame, selvom de traditionelle medier – ligesom Los Angeles Times – alle har regler der forbyder billedmanipulation.