POSTdannelse


Man skal opføre sig ordentligt og have respekt for andres synspunkter lige meget om man møder dem på nettet eller når man fx er på indkøb. Man skal opføre sig dannet. Det er ikke noget nyt, og gælder også, når vi bruger de digitale medier. Når man sætter ”digital” foran ordet dannelse, sker det for at øge opmærksomheden på, at vores digitale dannelse er en del af den almene dannelse.

Pædagoger og lærere har en særlig rolle – når det gælder ordentlig opførsel i forhold til de digitale teknologier, fordi de er sammen med børn og unge hver dag, og derfor sammen med forældrene er med til at skabe fundamentet til deres dannelse – også deres digitale dannelse.
Forfatterens mening


Digital dannelse

Erasmus af Rotterdam.
Mennesket fødes uden opdragelse, uddannelse og kultur – altså uden nogen form for dannelse. Det var i hvert fald Erasmus af Rotterdams1 opfattelse.

1) Nederlandsk augustinerkannik, teolog, filolog og filosof. 1466 -1536

Selvom vi ikke fødes med nogen form for dannelse, er vi heldigvis født med en evne til at tænke, analysere, reflektere, undersøge og være nysgerrige, det er egenskaber, som ikke findes i samme omfang hos andre dyrearter. Derfor er den nyfødte klar til at blive dannet. Dannelsen er den socialisering, der skabes i samspillet med forældre, jævnaldrende, pædagoger, lærere og andre erfarne og vidende mennesker.

Socialisering er indlæring af færdigheder og normer. Den primære socialisering sker i familiens opdragelse. Den sekundære socialisering sker i daginstitutionerne og skolen. Medierne spiller også en rolle, det samme gælder kulturlivet.

Begrebet dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger.

Almen dannelse er et begreb, der bruges om paratviden om de danske kulturelle traditioner, som de viser sig i kristendom, historie, litteratur, kunst og kultur, samt bestemte færdigheder og holdninger.

Almen dannelse defineres af det, som de toneangivende i samfundet til enhver tid betragter som det nødvendige minimum for at kunne begå sig. Almen dannelse udvikler sig i takt med samfundsudviklingen, derfor er begrebet under konstant forandring.  Den seneste justering har fokus på digital dannelse!2
Ikke alle, der bruger de digitale medier, er gode rollemodeller! Det er en væsentlig udfordring, for i forhold til børn og unge kommer vi ikke længere med deres dannelse, end vi er kommet med os selv.
2) Begrebet digital dannelse blev skabt af professor i medievidenskab på Syddansk Universitet Kirsten Drotner tilbage i 1990’erne.

Dannelse – “Den højeste og mest afbalancerede udvikling af mennesket”.3


 

3) Wilhelm von Humboldts definition af dannelse.

Det har altid været folkeskolens og ungdomsuddannelsernes mål at sørge for elevernes almene dannelse. Men ny har internettet og de sociale skabt et behov for at udbygge det eksisterende dannelsesbegreb med et nyt – digital dannelse. Det er et begreb, der både omfatter kendskab til kommunikationsteorier, evnen til at behandle oplysninger på nettet kritisk, evnen til at anvende digitale medier, samt viden om, hvordan man optræder digitalt dannet på nettet. Det kan sammenfattes i disse hovedpunkter

    • kendskab til kommunikationsprocessen
    • it-færdigheder
    • kritisk informationssøgning
    • kompetencer til at agere socialt og etisk på nettet

    Man behøver ikke et dybere kendskab til kommunikationsteorier, men bør være i stand til at forstå de enkelte elementer i en simpel kommunikationsmodel.
    Men behøver ikke et dybere kendskab til it-teknologi, men bør være i stand til at kunne bruge de mest basale funktioner fx på en iPhone, og have kendskab til hvor tekst og billeder forsvinder hen nå skærmen slukkes.
    Helt centralt i digital dannelse er forståelsen af, at al kommunikation bør udsættes for kildekritik og fakta-check. Det er ikke nok at vide det, man skal også gøre det!
    De kompetencer, der kræves for at opføre sig digitalt dannet, er fx respekt for andres synspunkter og vilje til at lytte. Man skal opføre sig ordentligt!

    Der er stadig politisk opbakning til, at man i uddannelsessystemet bør bevare balancen mellem kundskaber og egenskaber, mellem hensynet til dannelse og hensynet til uddannelse.4

    Folkeskolens formål.5  Almen dannelse6– er det, der menes, når vi taler om det “almene” indhold i dannelse og uddannelse. Det er også det, der menes, når vi taler om folkeskolen som en “ikke erhvervsrettet skole”.

    Gymnasiale uddannelser og deres formål7. § 1. Formålet med uddannelserne… er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse…
    Ifølge Center for Digital Dannelse kan man opnå digital dannelse ”ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden, forholde sig positivt, men også kritisk til andre brugere, og nøje overveje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed.”

    4) https://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/dannelse-i-skolen/skolens-dannelse-historisk-set
    5) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1396
    6) https://denstoredanske.lex.dk/dannelse
    7) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1375

    Kilde: https://faktalink.dk/titelliste/digital-dannelse

    Det er også vigtigt, at børn, unge og voksne får en overordnet viden om, at internettet ikke altid er et sted med gode intentioner. Her er medier & indivi-der som vil misbruge ens gode vilje, naivitet og tillid. Typisk for at tjene penge eller opnå magt. Derfor er det vigtigt, at man lærer at tolke afsenderens formål.

     



    Fordør og bagdør

    Sigge Winther Nielsen8 har i bogen Entreprenørstaten analyseret Fordøren til demokratiske beslutninger, hvor udspil præsenteres og meninger brydes, og demokratiets Bagdør, hvor politikere, presse og embedsmænd underholder hinanden med politiske udspil, som de alle ved aldrig bliver vedtaget. Og hvis de måtte blive stemt igennem i folketingssalen, ikke kommer til at virke i virkelighedens verden.

    At gøre noget ved befolkningens mangel på Digital Dannelse drøftes intensivt ved fordøren, selvom mange advarer om, at løsningen ikke er at folketinget ved bagdøren beslutter at indføre et nyt fag i folkeskolen.


     

     

    8) Sigge Winther Nielsen (f. 1982) er cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet. Han har tidligere været politisk analytiker på Dagbladet Politiken og tv-vært på DR2 Deadline samt embedsmand i Finansministeriet. Han er i nu vicedirektør I Djøf.

    Dannelse handler om menneskesyn, noget der vokser og gror udenfor folketingssalen. Det kan man ikke lovgive om! Hvis man taler om særlige kompetencer og handlingsanvisende regler for ‘digital dannelse’ lægges der for meget vægt på, at der er noget ganske særligt dannelsesmæssigt på spil, når vi inddrager digitale medier, men det er der ikke, – det handler om menneskesyn, som Ove Christensen peger på i den følgende tekst.

    Her er alle temaerne du kan lukke op for
    hvis du tegner medlemsskab…

    Digital ditten og datten – og dannelse

    Ove Christensen er idehistoriker. Hans faglige interesser spænder vidt og omfatter blandt andet ‘dannelse i det aktuelle samfund’, skoleudvikling, forholdet mellem skole og samfund, professionelle læringsfællesskaber, netværkslæring samt digitale og sociale medier til undervisning og udvikling. Den følgende tekst er redigeret og gengives med forfatterens tilladelse.

    ”Begrebet digital dannelse har forrykket diskussionen om dannelse til en diskussion om, hvilke kompetencer, de unge har behov for som følge af udviklingen af nye digitale medier.
    Men der er brug for en bredere diskussion af, hvad dannelse kan betyde i dag – hvad det er for et menneskesyn, vi gerne vil fremme.”
    “Teknologi er hverken god eller dårlig; den er heller ikke neutral.9

    Det udsagn belyser Kranzberg med følgende anekdote:

    Efter en koncert henvendte en kvinde sig til den verdensberømte violinist Fritz Kreisler og sagde, “Maestro, Deres violin frembringer fantastisk smuk musik.” Kreisler tog violinen op til øret og sagde: “Jeg kan ikke hører, at der kommer nogen musik ud af instrumentet!”
    Violinen – det kunne også være fx en PC – er ikke noget værd uden den menneskelige indsats, understregede Kranzbergs med anekdoten. Han glemmer selvfølgelig ikke, at uden instrumentet ville Kreisler heller ikke være I stand til at frembringe sin musik, men vil gerne problematisere den teknologifiksering, som mange mennesker har.

    I øjeblikket er der meget fokus på, hvad den digitale udvikling betyder for vores forestillinger om dannelse. Det har fået mange til at tale om behovet for mere ‘digital dannelse’.

    9) Dr. Melvin Kranzberg was a professor of the history of technology at the Georgia Institute of Technology. Teknologisk udvikling påvirker miljøet, og har både sociale og menneskelige konsekvenser, der overstiger teknologiens oprindelige formål.

    Digital dannelse som begreb

    ‘Digital dannelse’ har i den brede offentlighed især været forbundet med børns og unges brug og misbrug af sociale medier. Når børn og unge har adgang til sociale medier, hvordan sikrer vi os så, at de kender konsekvenserne af deres brug, og hvordan sikrer vi os, at de ‘opfører sig ordentligt og respektfuldt’, når de færdes der? ‘Digital dannelse’ betyder her en viden om konsekvenser af brug og ‘god opførsel’.
    ”Digital dannelse” er også blevet forbundet med de kompetencer, der i særlig grad er nødvendige for at begå sig i det nuværende samfund. I bogen: ”Digital dannelse” udtrykker Jeppe Bundsgaard det således: “Digital dannelse… handler om at kunne bruge teknologier til at få adgang til, tilegne sig og forholde sig til viden. Det handler om at kunne bruge teknologier til produktion af produkter og design af programmer og af meddelelser i skrift og andre repræsentationsformer.”
    Her bliver ‘digital dannelse’ altså forstået som en række mere eller mindre specifikke ‘kompetencer’, som eleverne skal tilegne sig blandt andet gennem deres skolegang.
    Kun at opfatte Digital Dannelse som en kompetence er måske ikke så rummeligt. Det er noget mere!

    Denne kompetencetænkning finder vi også i et andet værk med titlen Digital dannelse,10 hvoraf det fremgår: “At Digital dannelse betyder, at den opvoksende generation ikke blot skal lære at anvende digitale medier til dit og dat. Derimod skal de støttes til at bruge IT til at udvide deres horisont og til at forholde sig til den samlede globale situation.” – Altså dannelse i ånden fra Klafki11, hvor der er fokus på at være med til at forbedre og deltage i verden. På medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet og alsidig udvikling af menneskers interesser og evner.

    Men Ove Christensen peger også på Digitaliseringsstyrelsens beskrivelse af ‘digital dannelse’: “For at understøtte, at digitale kompetencer udvikles hos børn og unge, skal der sættes fokus på digital dannelse, så børn og unge tilegner sig god digital adfærd, og så de hver for sig – og i fællesskaber – bliver bevidste og målrettede i deres brug af teknologi og bliver i stand til at begå sig læringsmæssigt, socialt, etisk og produktivt i den digitale virkelighed.” Samme sted hedder det, at dagtilbud, skolen og ungdomsuddannelserne skal opbygge forudsætninger for, at børn og unge i “en tidlig alder at blive rustet til at leve og arbejde i et samfund, hvor de skal være kritisk tænkende, innovative og undersøgende samt aktivt bruge teknologi til at løse komplekse og virkelighedsnære problemstillinger.” – Altså dannelse i konkurrencestatens tjeneste.
    Men det er næppe rimeligt, at gøre folkeskolens elever til konkurrencestatens fodsoldater!

    10) Tække & Paulsen (2015): Digital dannelse.
    11) Den anerkendte tyske dannelsesteoretiker Wolfgang Klafki 1927 – 2016.

    Dannelsen er ikke digital!

    Men hvorfor insistere på at kalde de nævnte kompetencer og handlingsanvisende regler for ‘digital dannelse’! Det kommer for det første til at betyde, at der lægges for meget vægt på, at der er noget ganske særligt dannelsesmæssigt på spil, når vi inddrager digitale medier. Men spørgsmålet om dannelse handler ikke om digitale medier – det handler om menneskesyn.
    “Dannelse er at forstå sig selv og samtidig være en del af noget større,” siger Alexander von Oettingen i sin bog Undervisning er dannelse. Dette skal man efter min mening holde fast ved – og så lade være med at lede efter det særlige for dannelsen i forhold til digitale medier, mener Ove Christensen.

    Det betyder ikke, at man ikke skal overveje, hvad det betyder for dannelsesbegrebet, at samfundet udvikler sig, som det gør. Men denne diskussion handler ikke om digitalisering – den handler om, hvordan vi forstår os selv som mennesker i samspil med de betingelser, vi har for at være det. Vi bliver som mennesker til i samspil med os selv, de andre, naturen og de medier og teknologier, vi løbende udvikler og udvikles af.

    Digitaliseringen er et udtryk for samfundets udvikling, som også skaber behov for fornyelse og justering af begrebet almen dannelse, som i Danmark i mere end 100 år har været et bærende element i al uddannelse, opdragelse og socialisering. Men man skal ikke lede efter det særlige for dannelsen i forhold til digitale medier, siger Ove Christensen. Man behøver bare at sætte fornyet fokus på: Kildekritik, fakta check og god opførsel – som reelt altid har været en del, af den almene dannelse.

     

    Justering med fokus på digital dannelse!


    Dannelse – Opdragelse – Uddannelse – Kultur – Kritisk tænkning

    Der er problemer med vores brug af IT. Det måtte jo komme, når næsten alle børn og voksne bruger digital teknologi, og når kommunerne har postet trecifrede millionbevillinger i ny teknologi til daginstitutioner og skoler, selvom der ikke rigtig eksisterede seriøse pædagogiske analyser, inden teknologien blev rullet ud. Hvad skulle det bruges til og hvordan, spurgte mange forældre, lærere og elever.
    Forfatterens mening


    Nogle af de største navne i tech-verdenen har begrænset deres egne børns skærmadgang12

    Apples grundlægger, Steve Jobs, lod ikke sine børn bruge iPads. En anden Apple-grundlægger, Tim Cook, lader ikke sin nevø bruge sociale medier. Microsoft-milliardær Bill Gates begrænsede sin datters computertid, da hun begyndte at spille videospil to-tre timer om dagen. Familiens børn fik ikke deres egen telefon, før de var 14 år.
    Det har fået mange til at undre sig. Ved tech­ giganteme noget om tech, som andre ikke ved?
    12) Kilde: https://finans.dk/

     

    Finsensgården 1948 sammen med mormor
    – her begyndte min egen dannelse.

    Med den omfattende ”digitalisering” af folkeskolen lagde politikerne og deres embedsmænd et æg (ved fordøren) uden først at undersøge hønen (bagdøren). Men det skulle gå hurtigt, bl.a. på grund af frygten for globaliseringen og den asiatiske tiger. Det krævede mere, meget mere IT-teknologi, at ruste børnene til konkurrencestaten mente man.
    Beslutningstagerne fokuserede kun på at udvikle børn og unge til arbejdslivet, og glemte balancen mellem kundskaber og egenskaber. Men mens skoler i det meste af verden har fokus på digitalisering, vinder undervisning uden iPad og computere frem i techindustriens centrum Silicon Valley, hvor mange forældre sender deres børn til lav-tech skoler13, der underviser efter Rudolf Steiner-principper, hvor teknologi er forbudt. De vælger Steiner skoler ud fra den opfattelse, at undervisning, pædagogik og opdragelse ikke blot er teknik eller et håndværk, der kan registreres i et regneark men derimod meget mere end blot teknologi – ”noget, der mest minder om en form for kunst”, som Brian Degn Mårtensson, lektor i pædagogik siger. Den målstyrede konkurrencestatsskole er et tilbageskridt i retning af et ufrit samfund,” mener han.
    13) Kilde: https://finans.dk/

    ”Alt for ofte bliver teknik (læs teknologi) forvekslet med ånd”, sagde Dagbladet Informations legendariske chefredaktør Børge Outze i 1949. Dengang var det telefoto, fjernskrivere, lysaviser og rotationspresser, der truede med at tage fokus fra det væsentlige, udbredelsen af det frie ord – at fortælle sandheden, morgen, middag og aften.

    I dag kan ny teknologi stadig beruse de fleste, og i høj grad de politiske beslutningstagere, så Google, iPhones, iPads, Facebook, Tweets, Instagram og alverdens nye former for informationsformidling er blevet lukket ind i skoleverden. Man har anskaffet så meget IT, at det nu stjæler fokus og tid fra det væsentlige, børn og unges dannelse og uddannelse.

    Professor Dr. Melvin Kranzberg bemærkede allerede i 1985, længe før informationsteknologiens gennembrud, at det var blevet en “intellektuel kliché” at tale om teknologiens autonomi og antage, at “maskinerne er blevet menneskets mestre.” ”Alt for mange var overbevist om, at teknologi er hovedfaktoren i udformningen af vores livsstile, værdier, institutioner og andre elementer i vores samfund,” forklarede Kranzberg.

    Som underviser har jeg ofte mødt teknologiforskrækkede lærere, som ikke turde vise deres fortvivlelse, selvom de var dybt frustrerede og ikke rigtig forstod, eller mestrede den nye teknologi, som bl.a. skoleledelsen fastslog var en nødvendighed.
    Når der nu er behov for at udvikle og forstærke børns såkaldt digitale dannelse, skyldes det, at skolen og forældrene har forsømt at justret den almene dannelse til at omfatte det stadigt voksende antal problemer i og omkring den nye teknologi og de digitale medier.
    Der er mere end nogen sinde brug for kritiske tænkere, mennesker der kan afsløre falske nyheder og som ikke selv bidrage til spredningen af tvivlsomme informationer i den sociale mediestrøm, som vokser i takt med, at antallet af avislæsere falder, og kritisk og analyserende TV begrænses og erstattes af Reality-tv med stor underholdningsværdi, som fx ”Den store bagedyst”.

    ”Selv om sociale medier giver os mulighed for berøring med langt flere mennesker, så er denne kontaktflade lige så kønsløs, som at slikke på en stikkontakt. Det gør ikke en forskel i det store hele”, for nu at citere den kritiske psykolog Gry Inger Reiter14, som reflekterer over, at 60 procent af danskerne bruger Facebook dagligt. I følge Facebook benytter den gennemsnitlige bruger 50 minutter på mediet hver eneste dag!
    14) Gry Inger Reiter (født 1989) er en dansk journalist, retoriker og forfatter.

    ”Tænk, hvis bare halvdelen af den tid i stedet gik til vaskeægte samfundsengagement i den virkelige verden,” siger Gry Inger Reiter. Men mange undersøgelser har vist, at de sociale medier er lige så afhængighedsskabende som alkohol, tobak og hårde stoffer.
    Men om de er lige så farlige, er der endnu ikke nogen undersøgelser der har påvist.

    Kernen i almen dannelse – herunder digital dannelse er, at man skal opføre sig som en kritisk tænker, der kan vurdere og sortere nettets informationer og argumenter, så man kan træffe velbegrundede beslutninger. En afgørende metode er kildekritik og faktatjek.

    Andel af befolkningen i %, der bruger faktatjek-medier

    Kilde: Kantar Gallup/Tillid til medier 2019 – for Kulturministeriet. Univers: Den danske befolkning i alderen 18 år og derover. Søjlerne summer til mere end 100 %, da respondenterne har kunnet afgive flere svar.

    Men hvor kildekritik og faktatjek nærmest er et krav på de traditionelle medier – her betegnet som ”faktatjek-medier” – så er det ikke noget der kendetegner Facebook, hvor indholdet ofte er ligegyldigt og konklusionerne ofte er forhastede, hvor man undlader at lede efter yderligere informationer, og dropper væsentlige argumenter. Man generaliserer og analyserer på baggrund af såkaldte mavefornemmelser, overbevisninger der ikke kan argumenteres for. Der er nok at tage fat på, hvis man vil justere den digitale dannelse. Det fremgår også af denne grafik.
    Da jeg selv gennemførte programmedarbejder-uddannelsen i DR, vidste alle, at man ”dumpede”, hvis man glemte kildekritik og faktatjek.

      • Kun 26 % (netto) af befolkningen benytter en eller anden form for faktatjek-medier.
      • Mest udbredt er det at se/lytte til tv/radioprogrammer som for eksempel Detektor (18 %), mens kun 6 % bruger hjemmesider som tjekdet.dk.
      • Mænd er væsentligt flittigere end kvinder til at benytte faktatjek-medier. 34 % af mændene og 19 % af kvinderne benytter faktatjek-medier. Det er en signifikant forskel på 15 procentpoint.

    Kilde: https://mediernesudvikling.kum.dk/2020/specialrapporter/medietillid-fake-news-og-fakta-tjek/

    Kritisk tænkning

    Men at så mange også i Danmark vælger ikke-fakta tjekkede medier er bekymrende, ikke mindst i lyset af, hvad den syndflod af ”Fake News” Donald Trump benyttede i kampen for at genvinde præsidentposten. Kan noget lignende ske i Danmark!

    Evnen til kritisk tænkning bliver ofte fremhævet, som en af det 21’ende århundredes væsentlige kompetencer. I fremtiden vil der blive brug for mange flere kreative, empatiske og motiverede unge, som kan tænke kritisk. Digital dannelse handler ikke om at gå i takt med alle dem man møder på nettet, men om at stå ved sin egen formåen og meninger, og kritisk kunne analysere det, de møder bl.a. på nettet.

    Der findes i dag mindst to udfordringer for den kritiske tænkning:

    Den første udfordring er, at vi har et sandt væld af informationer til rådighed. Nogle er endda falske og produceret med det formål at misinformere og vildlede os. Det kan være svært at navigere i, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. Kun en kritisk tilgang til informationer kan hjælpe os. Kampen om brugernes opmærksomhed er intens, det forvirrer og forplumrer billedet. Derfor kræver en digital dannelse med fokus på kritisk sans at skal kunne navigere i informationshavet.

    Et andet aspekt
    , der udfordrer os i forhold til at tænke kritisk, er hastighed. For i takt med, at alt er mere tilgængeligt for os, har vi vænnet os til, at det også skal gå hurtigt. Carl Honoré (f. 1967), der har skrevet om de høje hastigheder i vores samfund i dag, og om hvordan vi med fordel kan sætte tempoet ned, skriver, at det ikke længere er evolutionsprincippet “survival of the fittest“, der gælder, men derimod “survival of the fastest“. Vi hylder dem, der svarer og reagerer hurtigt, og logikken synes at være, at hvis noget er hurtigt, så er det også godt og sandt.

    Vi lever i en verden uden faste dogmer, rettesnore eller sandheder, og har derfor i høj grad brug for kritiske tænkere, der er i stand til at guide og vejlede os om valg, værdier og mulige konsekvenser. Derfor er kritisk tænkning et centralt element i dannelsen.

    Hvorfor ikke etablere skoler med skærmfri undervisning. Måske kunne man også slippe børnene fri!… fra Folkeskolereformer – Excel – PISA – Nationale Test – iPads – Karakterkrav – tvang – organiseret leg – forberedelse til konkurrencestaten – datastyring – målstyring – kompetenceræs… og i stedet lade tusinde blomster blomstre! Et af ungdomsoprørets optimistiske slogans.
    Gad vide, om det ikke ville skabe en generation af nye kritiske tænkere!

    Kilde og inspiration: Kritisk tænkning.  Gyldendal – Christoffer Boserup Skov
    Kritisk tænkning handler om at kunne tænke. Ikke bare tænke, men tænke godt.
    Fremtidens kompetencer – Camilla Mehlsen – Samfundsfagsnyt, december 2020.
    Psykolog Gry Inger Reiter.


    Digital mobning

    Digital mobning. Det er ofte anonymt.
    Grafik: HaticeEROL pixabay

    Digital mobning er en alvorlig form for mobning, der foregår på mobiltelefoner, computere eller andre elektroniske enheder. For få år siden foregik det fortrinsvis på My Space og Arto, mens mobningen i dag er rykket over på medier som Ask.fm, Facebook og Instagram. De digitale trends ændrer sig hurtigt. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller sendt fra fx en iPhone, uden at der tages hensyn til at det krænker nogen eller berører privatlivets fred.

    Det kan være meget vanskeligt at slippe af med krænkende materiale, fordi der kan være taget kopier, som efter fjernelse lægges på nettet et nyt sted.

    Det særligt belastende ved mobning online:

      • Den det går ud over har aldrig fred – på alle tider af døgnet
      • Det er lettere at skrive en ond sms, end at sige det samme ansigt til ansigt
      • Man kan ikke altid finde ud af, hvem der står bag
      • Det er tit usynligt for andre

    Fakta om digital mobning

    En undersøgelse blandt 3.660 elever i alderen 11, 13 og 15 år, med spørgsmål til de unges oplevelser de sidste par måneder, viser at:

      • 10-11 % af de 11-årige er blevet mobbet på nettet
      • 12 % af de 13-årige piger og 8 % af de 13-årige drenge er blevet mobbet på nettet
      • 7-8 % af de 15-årige er blevet mobbet på nettet
      • 4 % af de 11-årige piger og 7 % af de 11-årige drenge har mobbet andre på nettet
      • 6 % af de 13-årige piger og 10 % af de 13-årige drenge har mobbet andre på nettet
      • 4 % af de 15-årige piger og 11 % af de 15-årige drenge har mobbet andre på nettet.

    Kilde: Statens Institut for Folkesundhed: Skolebørnsundersøgelsen 2018

    Unge, som er udsat for digital mobning, oplever i højere grad end andre unge:

        • Social eksklusion
        • Ensomhed
        • Lavt selvværd
        • Selvskadende adfærd
        • Mistrivsel

    Forskningen peger på, at forældre og lærere udgør en væsentlig beskyttende faktor i forebyggelsen af digital mobning. Indsatser mod digital mobning bør derfor fokusere på at få forældre og lærere til at støtte og engagere sig i de unges brug af digitale medier.

    Forskning peger også på, at forældres opmærksomhed på, hvad deres børn laver i fritiden og i skolen har en stærk beskyttende effekt mod digital mobning.
    Forældres viden om deres børns online og offline adfærd overgår effekten af forældrerestriktioner mod børnenes internetbrug.

     

    Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har gennemført en undersøgelse med fokus på børns opfattelse af digital mobning. Her er nogle uddrag af undersøgelsen.

    Hovedtemaer var:
    • Den nye digitale virkelighed
    • Digital mobnings påvirkning af børn
    • Børnenes mening om, hvad man kan gøre for at hindre digital mobning

    Skoleeleverne i DCUM’s undersøgelse fortæller, at mobiltelefoner og computere er en integreret del af deres hverdag. De bruger dem hele tiden til planlægning, informationssøgning, vedligeholdelse af venskaber og til at finde underholdning.
    At slukke sin mobil for at undgå mobning er derfor ikke en acceptabel mulighed.

    På de sociale medier kan man både øge sin popularitet – blive lagt mærke til – hvis man får mange ”likes”.  Ens popularitetsniveau bliver meget synligt på de sociale medier.

    Alle elever i undersøgelsen har enten selv oplevet digital mobning eller har venner, som har oplevet det. Digitale konflikter er udbredte – flere af eleverne beskriver en næsten lovløs stemning på de sociale medier. Enkelte har været udsat for så massiv mobning, at de er endt med at skifte skole. Eleverne er alle enige om, at Ask. fm er det sted, hvor mobning er mest udbredt, men de fortæller også om mobning på andre sociale medier og gennem tekstbeskeder.

    Flere piger end drenge er involverede i digitale konflikter. Der er forskel på, hvordan piger og drenge agerer digitalt. Begge køn er optaget af popularitet og af at positionere sig, men drengene er generelt mindre i konflikt på de sociale medier end pigerne er.

    Digital mobning foregår på alle klassetrin. Eleverne fortæller om en nærmest ”lovløs” stemning de første år, de bruger de sociale medier. Derfor fortsætter mobningen, hvis man ikke i skolen og hjemmet tidligt sætter fokus på gode digitale vaner.

    Undersøgelsen viser også, at anonymiteten rammer hårdest i digital mobning. Eleverne fortæller, at oplevelsen af at nogen, de ikke ved hvem er, sender ubehagelige beskeder, rammer dem hårdt, også selv om indholdet ikke er særlig groft. Anonymiteten betyder, at man tør være grovere mod hinanden, end man ville, hvis man stod ansigt til ansigt. Hvis man er sikker på, at man ikke bliver opdaget, er der næsten ingen grænser for, hvor groft sprog man kan komme til at bruge. Når man ikke ser den, man kommunikerer med, er der en tendens til at gå meget længere end de ville gøre ansigt til ansigt, og konflikterne har desuden en tendens til at vare meget længere.

    Skriftsprogets begrænsninger
    De fleste elever i undersøgelsen synes generelt, at der er store udfordringer i at kommunikere skriftligt, fordi man mangler mimik, kropssprog og tonefald, og dette er særligt en udfordring pga. det sprog børn og unge typisk bruger når de kommunikerer med hinanden – f.eks. brugen af ord som ”fuck”, som bruges både alvorligt og for sjov. Mange af dem bruger smileys og andre symboler for at undgå misforståelser når de skriver til hinanden på sociale medier, men de oplever alligevel at skriftsproget er en stor udfordring.

    Mobningen påvirker deres lyst til at gå i skole og også koncentrationen omkring skolearbejdet, fordi tankerne om det fylder så meget. Flere elever fortæller om fysiske reaktioner som hovedpine og ondt i maven.

    Hvordan man kan modarbejde digital mobning
    I undersøgelsen har man spurgt om, hvad eleverne mener henholdsvis forældrenes og skolernes rolle bør være i bestræbelserne for at undgå digital mobning.

    Eleverne mener generelt, at forældrene har en meget vigtig rolle. De synes som udgangspunkt, at forældrene har hovedansvaret for opdragelsen af egne børn og de mener at digital mobning sker fordi forældrene ikke har gjort dette godt nok.

    Eleverne er enige om, at det er vigtigt, at forældrene taler med børnene om gode net vaner tidligt, og helst inden børnene begynder at bruge sociale medier, så de ikke når at udvikle dårlige digitale vaner.

    Flere af eleverne fremhæver vigtigheden af, at forældrene lærer børnene at stå imod det, de oplever som et pres om ensretning blandt unge. De mener, at børnene allerede fra de er små bør lære, at det er okay at være anderledes, så de ikke begynder at mobbe dem, som skiller sig ud. Videre fremhæver eleverne, at forældrene selv bør være gode rollemodeller for opførsel på de sociale medier, f.eks. når de lægger billeder ud eller skriver kommentarer til nyhedssider o.l. Alle elever i undersøgelsen fortæller, at de lægger mærke til, hvordan voksne skriver til hinanden, og at det påvirker dem, når de ser at voksne bruger et groft sprog på nettet.

    De fleste elever oplever, at skolen ikke har tilstrækkelig fokus på den digitale verden, og at skolen typisk først engagerer sig, når der allerede er opstået en mobbesag.
    Flere har oplevet, at lærerne ikke har været i stand til at hjælpe dem, når de har oplevet digital mobning.

    Nogle af eleverne har haft forløb om web-etik og god digital kommunikation i skolen, og det er tydeligt, at forløbet har gjort en forskel for dem. De synes, det er noget, skoler generelt burde prioritere højt. De mener, at skolerne burde fokusere på god digital adfærd allerede inden eleverne, begynder at bruge sociale medier. Eleverne mener også, at det er yderst væsentligt, at skolerne fokuserer på gode relationer helt fra de mindste klasser. De tror, at stærke relationer og fokus på social trivsel vil kunne være med til at hindre, at eleverne begynder at mobbe hinanden digitalt, når de på et senere alderstrin begynder at bruge sociale medier.

    ISBN 978-87-92007-78-0
    Dansk Center for Undervisningsmiljø
    Projektleder: Marianne Laflor, konsulent, DCUM
    Redaktion:  Christian Rudbeck og Nadja Aarøe Simonsen, DCUM
    Ansvarshavende:  Jannie Moon Lindskov, centerleder, DCUM
    Foto: Mette Johnsen Rapport kan hentes på www.dcum.dk
    dcum.dk


     

     

    Hvordan kan forældre hjælpe børn med at blive digitalt dannede?15

    Her er nogle uddrag fra den pjece som Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Dannelse har udgivet til forældre med børn mellem 7 og 12 år.
    Men pjecen løser ikke alle problemer, det er også nødvendigt at fokuserer på, hvordan forældrenes – børnenes rollemodellers – egne medievaner påvirker børnene.
    Mange voksne er ligesom børnene endnu ikke digitalt dannede. Derfor er det er vigtigt, at forældre – også travle voksne – taler med deres børn, om deres oplevelser på nettet, så de får et indblik i, om de har haft ubehagelige oplevelser i form af f.eks. mobning, seksuelle henvendelser af forskellig art i form af chat, billeder, beskeder og kontakt til fremmede, eller om der har besøgt sider som for eksempel fora, hvor anorektikere deler slankemetoder, eller andre selvskadesider.
    Forældrene skal selvfølgelig også tale med deres børn om hvordan de kommunikerer med andre på nettet.
    15) Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Dannelse

    Alarmsignaler

      • Chatter om sex med personer, som han/hun ikke kender.
      • Lægger sexede fotos af sig selv og venner på nettet. Unge, der gør det, kan desuden opleve at blive socialt udstødt.
      • Mødes alene med folk, man har lært at kende på nettet. Risikoen stiger, hvis man gør det gentagne gange.
      • Deltager i webcamsex med personer, de ikke kender.
      • Møder voksne, som man har lært at kende på nettet. Unge, som har seksuel kontakt med betydelig ældre personer, løber en større risiko.
      • Sender fotos mod betaling.
      • Poserer eller har sex foran webcam – mod betaling.
      • Mødes i det virkelige liv – dvs. væk fra nettet – og har sex mod betaling
      • Tilbyder sex i det virkelige liv – mod betaling.
      • Deler personlige oplysninger om sig selv, fx navn,
        password, telefonnummer, adresse, venner og kæreste.
      • Deler betroelser, hemmeligheder m.m.

     

    Hvad er strafbart?

    • Det er strafbart at få personer under 18 år til at optræde i pornografi eller
      liveshows med seksuelt indhold og medvirke i prostitution eller andre betalte seksuelle ydelser. Det er også strafbart at være tilskuer (live, fotos eller film).
    • Det er strafbart, hvis man groft udnytter sin alder og erfaring til at forføre en ung på 15, 16 eller 17 år til samleje eller andet seksuelt forhold.
    • Det er strafbart at have et seksuelt forhold til en person under 18 år, som man har et pædagogisk ansvar for.
    • Det er strafbart at have samleje eller andre seksuelle forhold med børn under 15 år, uanset om den mindreårige giver sit samtykke eller endda tager initiativ til forholdet. Hvis barnet er under 12 år, betragtes det seksuelle overgreb altid som en voldtægt.
    • Man kan straffes for blufærdighedskrænkelse, hvis man fx sender uopfordrede pornografiske fotos. Hvis modtageren er under 15 år, fordobles straffen.
    • Det er strafbart at sælge pornografiske fotos og genstande samt sexlegetøj til personer under 16 år.
    • Et forsøg på at gennemføre et seksuelt overgreb (fx overtale et barn til at mødes et aftalt sted) kan straffes, hvis formålet med mødet kan dokumenteres.
    • Det er strafbart, herunder via internettet, at udtale sig på en krænkende eller fornærmende måde eller udsprede ondsindede rygter om en bestemt person.
    • Det er strafbart at true andre på en måde, så det fremkalder alvorlig frygt for liv, helbred eller trivsel.
    • Det er strafbart, hvis man fx deler et billede af en topløs klassekammerat eller ven.

    Kilde og inspiration. Pjece fra Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Dannelse

     

    ANBEFALING brug dette gratis materiale.
    Vincent F. Hendricks er en af Danmarks førende
    debattører og forskere på det digitale område.

    Uddrag af LIKE
    DIGITALE FORSTYRRELSER
    DU SKAL BARE LIGE

    Du sidder i bussen på vej hjem. Du har lige sat musik i ørerne og kigger ud ad vinduet. Du kan sagtens lige læse nogle af de lektier i dansk, du har for til i morgen, for så behøver du ikke … wrh, wrh. Vibrationer i lommen. Du må hellere lige tjekke.

    De venner, du lige har sagt farvel til på stationen, har sendt dig en snap. Du åbner. Dobbelt-tapper og svarer med et billede taget nede­ fra, så du får dobbelthage. Sender. Putter telefonen i lommen igen. Tager bogen op af tasken og åbner op på første side i det kapitel, du… wrh, wrh. Ny besked.

    Nu er du alligevel distraheret og rutinetjekker Instagram-feed, gen­ indlæser din Snapchat og smider en ‘hvad laver du?’ -Messenger­ besked til en veninde, du har en aftale med senere. Hun modtager beskeden midt i sin aftensmad med familien.

    Hvad var det lige, der skete her?

    • Du blev forstyrret.
    • Du havde ikke umiddelbart lyst til at vende tilbage til det, du oprindelig havde gang i (lektielæsningen), og fortsatte derfor på mobilen.
    • Du sender selv en forstyrrelse efter din veninde ved familie- middagen (og sætter måske gang i disse tre punkter hos hende).

    Du ville egentlig gerne læse dansklektier. Det var dit mål. Men så blandede telefonen sig, og din opmærksomhed blev flyttet fra dit oprindelige mål.

      • Eksterne forstyrrelser er alt det, der får din mobiltelefon til  at vibrere, larme eller lyse op.
      • Interne forstyrrelser er, når du gerne vil ‘slukke for’ ubehagelige følelser som ensomhed, kedsomhed eller frygten for at gå glip af noget. Og derved drages mod sociale medier eller mobiltelefonen, (nutidens sut til børn, unge og voksne?), der alligevel altid er inden for rækkevidde.


    Børns Digitale Dannelse


    ”Kids grow older younger” er blevet et mantra i den offentlige debat. Medierne og især de sociale medier er blevet udråbt som medskyldige i den udvikling. En ny undersøgelse viser imidlertid, at meget få børn i aldersgruppen 7-12 år er aktive på sociale medier, de ældste piger undtaget, samt at det er via spil, at interessen for sociale medier vækkes.


    Tweens – mellem spil og sociale medier

    “Game Time. My great-nephew Sam
    showing his Aunt Debbie how to play an
    online game.” by Tobyotter is licensed under CC BY 2.0

    ”Selv om mange hævder, at ”kids grow older younger”, så viser en undersøgelse gennemført af Tina Skov Gretlund og Lene Heiselberg, DR Medieforskning, at interessen for selve spillet er meget mere dominerende i aldersgruppen 7-12 år end f.eks. interessen for selviscenesættelse på de sociale medier. Og dermed er leg en meget dominerende faktor i målgruppens omgang med digitale medier.”

    Undersøgelsen er gennemført af Tina Skov Gretlund og Lene Heiselberg, DR Medieforskning: Der er brugt kvalitative interviews, observation og online community med 24 børn i alderen 7-12 år bosiddende på Sjælland og i Storkøbenhavn. Undersøgelsen er foretaget af TNS Gallup og DR Medieforskning for Medierådet for Børn og Unge og DR Medier i oktober 2013.

    Kilde: https://www.nordvision.org/nyheter/nyhet/tweens-mellem-spil-og-sociale-medier/
    https://cfdp.dk/blog/digital-trivsel/viden-om-billedmanipulation-og-fakes-skal-leges-ind/

    Manglende digital dannelse


    Manglende digital dannelse
    Stort set al dårlig kommunikation skyldes afsenderne. Det gør sig især gældende på de såkaldt sociale medier, hvor budskaber og nyheder ikke har været igennem en redaktionel proces/kildekritik eller fakta check. Her gælder retorikkens grundregler ikke, at enhver påstand skal følges op af et belæg, og en hjemmel. Når man undlader at følge disse spilleregler, er det udtryk for manglende digital dannelse. Det kan også være et bevidst valg!


    Argumentation og retorik

    Meget af indholdet både på Twitter og Facebook kan i forhold til retorikkens principper ikke karakteriseres som ”rigtig” kommunikation, som normalt kan opdeles i 3 elementer: Man kan skelne mellem påstand, belæg og hjemmel.

      • Påstanden er det synspunkt, som af­senderen ønsker, at modtageren skal tilslutte sig.
      • Belægget er afsenderens grund til eller forklaring på, hvorfor modtageren skal tilslutte sig påstanden.
      • Hjemmel vil også indgå i en argumentation. Det er en under­forstået og alment accepteret regel, der gør, at man kan acceptere påstanden ud fra belægget.

    Ofte mangler især Twitters, men også Facebooks kommunikation både belæg og hjemmel, og kommunikere derfor med påstande.

     

    Forskellige typer påstande

        • Konstaterende påstande – hvor man fx udtaler sig om konkrete forhold: “Folkeafstemningen om Danmarks medlemskab af EU (dengang EF) blev afholdt den 2. oktober 1972”.
        • Vurderende påstande – hvor man markerer en tydelig holdning til det, man udtaler sig om: “Det havde været bedre, hvis Danmark aldrig var kommet ind i EU”.
        • Handlingsregulerende påstande – hvor man udtaler sig om, hvad der bør gøres, fx: “Danmark bør arbejde aktivt for en udmeldelse af EU”.
        • Ekspertargumentet – hvor man bruger en ekspert eller autoritet til at underbygge sin påstand: “Det mangeårige medlem af EU-parlamentet XX siger, at EU er blevet en alt for magtfuld organisation, der ikke giver EU-borgerne nogen mulighed for reel demokratisk indflydelse”.
        • Det generaliserende argument – hvor man gene­raliserer: “EU er en nødvendighed i en globaliseret verden”.
        • Cirkelslutningsargumentet tautologi – hvor man kører i ring: “EU er en god orga­nisation, fordi de laver et godt stykke arbejde”.
        • Plejer-argumentet – ” Vi har været medlem af EU i mere end 30 år, det viser jo, at det er en god organisation”.

     

    Modeller og teori

    Men kommunikation er ofte mere kompliceret end vist i den første model, der derfor kan ud­bygges med begreberne styrkemar­kør, gendrivelse og rygdækning, der alle tjener det formål at forstærke argumentationen.

          • Når man fremlægger en påstand, kan den ofte udbygges og understreges, med en eller flere styrkemarkører. Det kan være ord som ‘naturligvis’ ‘selvfølgelig’, ‘helt klart’. De kan give en påstand større vægt.
          • Et andet vigtigt element i argumenta­tionen er gendrivelsen. Man forsøger på forhånd at imødegå eventuelle andre synspunkter, som man kan forestille sig vil blive fremført. Man går i offensiven og tilbageviser andres argumenter før de overhovedet er formuleret.
          • Rygdækning bruger man også for at styrke argumentationen. Det kan fx gøres ved at henvise til eksperter og autoriteter, der kan understøtte ens eget synspunkt.
      • Fiktivt eksempel

        Velfærdssamfundet skaber helt klart folk, der selvfølgelig ikke gider arbejde. Selvom meget socialliberale politikkere afviser det. Men i Danmark skal alle yde til fællesskabet. Det er bl.a. forudsat i den sociale lovgivning. Det har der siden socialreformen i 1930 været opbakning til siger professor Hans Hansen fra Kultursociologisk institut på Københavns Universitet.

          • Tekst med kursiv er styrkemarkører.
          • Både kursiv og understregning er rygdækning.
          • Understreget tekst er gendrivelser.

        Påstand: Velfærdssamfundet skaber helt klart folk der selvfølgelig ikke gider arbejde. Selvom meget socialliberale politikkere afviser det.

        Belæg: I Danmark skal alle yde til fællesskabet.

        Hjemmel: Det er bl.a. forudsat i den sociale lovgivning. Det har der siden socialreformen i 1930 været opbakning til siger professor Hans Hansen fra Kultursociologisk institut på Københavns Universitet.

            • Pædagoger og lærere skal sammen med forældrene skabe fundamentet til børnenes dannelse – også den digitale dannelse.
            • Mennesker fødes uden nogen form for dannelse, men vi er heldigvis født med en evne til at tænke, analysere, reflektere, undersøge og være nysgerrige.
            • Dannelse handler om menneskesyn, det kan man ikke lovgive om!
            • Digitaliseringen af folkeskolen blev gennemført forhastet. Politikerne og deres embedsmænd lagde et æg (ved fordøren) uden først at undersøge hønen (bagdøren). Men det skulle gå hurtigt, bl.a. på grund af frygten for globaliseringen og den asiatiske tiger. Det krævede mere, meget mere IT-teknologi, at ruste børnene til konkurrencestaten mente beslutningstagerne.
            • Kildekritik og faktatjek, der kan være et værn mod fake news, er ikke noget der kendetegner Facebook og de andre sociale medier. Man generaliserer og analyserer på baggrund af såkaldte mavefornemmelser, overbevisninger der ikke kan argumenteres for.
            • Digital mobning er udbredt. Det foregår på mobiltelefoner, computere eller andre elektroniske enheder. Skal det begrænses bør der derfor fokuseres på at få forældre og lærere til at støtte og engagere sig i de unges brug af digitale medier. De alvorlige konsekvenser af digital mobning kan bl.a. være social eksklusion, ensomhed, lavt selvværd og selvskadende adfærd.
            • Spil på nettet kan vække interessen for de sociale medier, men det er meget få børn i aldersgruppen 7-12 år der er aktive på sociale medier, de ældste piger undtaget.
            • En anden form for kommunikation, kan man betegne meget af indholdet både på Twitter og Facebook. I forhold til retorikkens principper kan det ikke karakteriseres som ”rigtig” kommunikation, som normalt kan opdeles i 3 elementer: Man kan skelne mellem påstand, belæg og hjemmel.