POST222

Evnen til at kommunikere høres om et øjeblik i form af et skrig, der stopper, når barnet mærker, at det bliver lagt til morens bryst.

Al kontakt er kommunikation. Fødselshjælperen er den første et nyt menneske møder. Moren og faren er de næste, og de er helt afhængige af, at barnet allerede fra den første dag er i stand til at kommunikere, og siden til at lære at tale og skrive. Det adskiller os fra alle andre levende væsener i dyre- og planteriget.

Vi kan allesammen kommunikere. Men nogen er bedre til det end de fleste. Det er bl.a. folk som har uddannet sig som fx journalister, skuespillere, politikere, reklamefolk, forfattere, undervisere, TV-værter.

Kommunikation opfattes i hverdagen ikke som en særlig kompliceret handling. Det er jo bare det man gør, når man meddeler noget til et andet menneske. Men det kan nu godt være meget kompliceret.

Hvad er kilden til kommunikation?

Al kommunikation udspringer af en tanke, et behov, en følelse, en ide eller viden, som opstår i den menneskelige hjerne.

Hvad mon klokken er! En meget enkel tanke. Men hvordan starter man en kommunikation, der kan besvare spørgsmålet.
Første fase må være at vælge et kommunikationsværktøj. I dette tilfælde er det oplagt at bruge sproget, som værktøj eller medie

Ettrins-modellen, med alle kommunikationsprocessens væsentlige elementer.

Ettrins teorien

I ettrins-teorien forestiller man sig, at afsenderens budskab – værdier, holdninger og normer – som vist i modellen direkte rammer og påvirker den enkelte modtager.
Modellen afspejler også, at modtagerne er selvstændige individer, som alle afkoder budskabet på baggrund af deres egne normer. Men de kan sagtens være forskellige fra afsenderens normer, og så fejler kommunikationen.
En del af den Digitale Dannelse bør være, at afsenderen forsøger at sætte sig ind i og forstå modtagerens normer, og tilpasse sin kommunikation af det. Men det er en målsætning som ikke kan efterleves, når digital kommunikation spredes til et stort ukendt antal modtagere.

Her er alle temaerne du kan lukke op for
hvis du tegner medlemsskab…

Enhver kommunikation foregår i et samfund, som hele tiden påvirker både sender og modtager. Processen er påvirket af den eksisterende kultur, som kan forbindes med kunst, en bestemt adfærd, religion, dannelse/opdragelse, identitet, nationale værdier, levevis, sprog, viden, moral, religion, videnskab, politik, normer (skik og brug) og meget andet.

    • Når samfundet sætter øget fokus på ligestilling mellem kvinder og mænd, så påvirker det også den måde man omtaler kvinder på.
    • Når stadig flere taler om en bæredygtig udvikling, så afspejles det også i vores kommunikation, fordi man nu skal huske også at sige noget om miljøet.
    • Når der bliver flere muslimer i den danske befolkning, så kan man ikke bare kommunikere, som om alle modtagerne er danskere med rødder helt tilbage til Gorm den Gamle.
Kultur er fælles identitet, der omfatter mange sider af samfundslivet. Der er principielt ikke nogen kultur, som kan tillægges højere værdi eller større ret end andre kulturer. Alligevel har verden oplevet utallige konflikter og krige, som er startet med den begrundelse, at man ville påtvinge andre kulturer sin egen (bedre og overlegne) religion eller såkaldt demokratiske kultur.
Det har fx været motivet for de utallige invasioner og militære operationer i Afghanistan.

Vil man kommunikere må man have et kommunikationsværktøj. Det kan være aviser, TV, en PC, SmartPhone eller fx de sociale medier på Internettet. Men det kan også være en bog, stemmen, en reklametryksag, film, radio, en plakat, et brev, et postkort, en pjece, skuespil, ballet, sang, musik, et gevær, ansigtets og kroppens mimik, en buket blomster, eller et hav af alle mulige andre medier – dvs. midler, som kan bruges til at overføre informationer, holdninger, følelser, ordrer, meninger og påvirkninger.
Det centrale i al kommunikation, er at vælge det medie, som egner sig bedst til det budskab, som man vil formidle.

Medievalget skal følges op af en indkodningen, der er den proces, hvor afsenderen vælger budskabets form. En simpel indkodning kan være valg af sprog. Men skal budskabet kodes i en humoristisk eller ironisk tone – som meget let kan misforstås! Skal det opfattes som sagligt! For blot at nævne nogle enkelte muligheder.
Det er selvfølgelig også afgørende, at man i sin indkodning tager hensyn til modtagerens kulturelle baggrund. Hvilket som allerede nævnt ikke er muligt, når digital kommunikation spredes til et stort ukendt antal modtagere.
Indkodningen er nok den mest komplicerede proces i alle former for kommunikation, selvom det ofte sker helt ubevidst.
Når budskabet er nået frem til modtageren, skal det afkodes, før det reelt er opfattet. Det er en individuel proces, som bestemmes af modtagerens personlige forhold.

Totrins teorien

En udbygget afsender-model.

Totrins-modellen kan bruges til at belyse massekommunikation, med fokus på gruppen og opinionslederen.

Det er langt fra sikkert, at det modtageren opfatter, er en tro kopi af det, som afsenderen ville formidle, for modtagerens afkodning kan fx godt være præget af en helt anden kulturel baggrund, som afsenderen ikke har taget højde for. Det problem finder vi også, når det gælder massekommunikation.

Støj er en faktor, som har meget stor indflydelse på kommunikationsprocessen. Det er en fællesbetegnelse for en lang række forstyrrende elementer.
Helt banalt kan det dreje sig om ganske almindelig larm – som fx det man kan opleve i et klasselokale – der forhindre modtageren i at høre, hvad der bliver sagt. Der kan også være tale om andre budskaber, som forsøger at overtage modtagerens opmærksomhed, eller andre tanker, der optager modtageren, så hun lukker helt af. Det er også støj, hvis man har en dårlig net forbindelse, så lyd og billeder ”hakker”, eller hvis parabolantennen giver et dårligt TV-signal. For nogle mennesker er det støj, hvis der er stavefejl i en tekst, og andre bliver generet, hvis man ikke taler ”pænt”. Et budskab, der er illustreret med en nøgenmodel, kan også virke meget støjende for nogle mennesker.
Man kan også tale om ”kulturel støj”, når en afsender med en bestemt kulturel baggrund ikke kan få sit budskab igennem til en modtager med en anden kulturel baggrund.

Den viste model illustrerer totrinsteorien, der tager udgangspunkt i de studier, som de amerikanske medieforskere Elihu Katz og Paul Lazarsfeld gennemførte af den personlige indflydelse i massekommunikationen.

De fandt ud af, at massemedierne sjældent ændrer modtagerens holdninger, men primært er med til at bekræfte eksisterende opfattelser, normer og værdier. Men selvom budskabet rammer alle de enkelte individer, der afkoder budskabet, så mener Katz og Lazarsfeld, at alle modtagerne også skal opfattes som medlemmer af en gruppe, hvor der altid vil være en person, der optræder som opinionsleder eller meningsdanner, og det er denne person der endeligt afgør, hvilken betydning eller værdi man skal tillægge budskabet.

Det er ikke afgørende, om opinionslederen er en enkeltperson, eller en referencegruppe, fx trendsættere indenfor mode eller boligindretning. Det afgørende for Katz og Lazarsfeld er, at budskaberne fra massemedierne aldrig går „rent“ ind, men bliver påvirket af den enkeltes afkodning, opinionslederens vurderinger og en række påvirkninger fra det omgivne samfund.

I totrinsteorien har man fokus på, at der er to trin i kommunikationsprocessen – første trin er modtagelsen af budskabet og andet trin er den forståelse, der blive skabt i samspillet med opinionslederen.

Massekommunikation

I denne bog er der fokus på digital dannelse, derfor berøres personlig kommunikation kun indirekte. Den viste model er en basismodel for massekommunikation, som også kan bruges i forhold til de sociale medier, der også er massekommunikation fra en til en, få eller mange!
Det nye ved de sociale medier er, at det er utrolig let at være bruger. Det er også nyt, at så meget social kommunikation ikke foregår face to face. Det er en af hovedårsagerne til, at der kan være behov for at regulere brugernes adfærd, og frem for alt påpege, at også på de sociale medier skal man opføre sig ordentligt og have respekt for andres synspunkter. Man skal opføre sig dannet.
Kommunikation på de sociale medier, og alle andre former for digital kommunikation er påvirket af den væsentlige svaghed, at modtager og afsender ikke kan se hinandens ansigtsudtryk og øvrige kropssprog. Mange er ikke opmærksomme på de svagheder den ”ansigtsløse” kommunikation har. Der er fx ikke nogen umiddelbar reaktion, hvis man ikke agere socialt og etisk på nettet.


Analog eller digital Massekommunikation?
Det er mediet der afgør, om en kommunikation er analog eller digital, eventuelt både analog og digital.


Der er mange forskellige meddier at vælge imellem.

En samtale ved middagsbordet mellem en mor og hendes teenagedatter, er selvfølgelig analog, mediet er deres stemmer, men når datteren er på Interrail, kan de kun kommunikere via digitale medier, fx en mobiltelefon med Face Time. Eller som her via en e-mail fra New Zealand til Danmark vedhæftet et billede, der siger mere end 1000 ord.

En e-mail kan både formidle ord og billeder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 2004 udgav dynekongen Lars Larsen – ham der startede Jysk (tidligere Jysk Sengetøjslager) – sin selvbiografi i 2.435.530 eksemplarer, den blev omdelt til alle danske husstande. »Go’daw – jeg hedder Lars Larsen – Jeg har et godt tilbud” hed bogen. Det var muligvis Danmarkshistoriens største analoge kommunikation.
Lars Larsen valgte formentlig den form for kommunikation, fordi han opfattede det som det mest enkle, hvis man ville kommunikere i øjenhøjde med hele den danske befolkning.

Også før der blev skabt digitale muligheder kendte man til massekommunikation, fx når de store dagblade dagligt solgte og omdelte flere millioner aviser, og alle husstande modtog bunkevis af ugeaviser og reklametryksager. Det sker stadig, men nu er produktionen og distributionen digitaliseret, og næsten alle medier har suppleret deres analoge udgivelser med en webbaseret kommunikation på nettet.

Et billede kan sige mere end 1000 ord! Scenografien i nyhedsstudiet og nyhedsværtens optræden signalerer seriøsitet og saglighed.

Massekommunikation – en til mange. Journalist og studievært på DR Update, Annette Dich afsender her nyheder – gennem det digitale TV-medie – til mange hundredetusinde modtagere.

Når man formidler et budskab via et digitalt massemedie, adskiller det sig fra den analoge personlige kommunikation på fire områder:

Den er indirekte Formidles via en kanal eller et medie (Fx avis, film, radio, TV eller Internet).
Den er envejs Kommer fra én afsender til mange enkelte modtagere. Der kan dog forekomme efterfølgende feedback, men det sker som regel på afsenderens præmisser.
Den er upersonlig eller anonym Der tages ikke individuelle hensyn til de enkelte modtageres interesser eller behov.
Den sendes samtidig
til samtlige modtagere
I nogle medier som radio og tv er også modtagelsen samtidig, men kan også modtages on demand, når det passer modtageren. Det gælder også fx aviser, TV og internet, som også kan benyttes af modtagerne på forskellige selvvalgte tidspunkter.

Massekommunikationens budskaber eller indhold kan opdeles i fire hovedgrupper:

    • Information (herunder nyheder og offentlig information)
    • Meningstilkendegivelse
    • Underholdning
    • Reklame

     

    Massekommunikation og teknologi

    Den optiske telegraf var den form for telekommunikation, som man brugte før den elektriske telegraf: Man overførte meddelelser manuelt ved hjælp af flag, semaforer, lys eller andre synlige signaler. Kringlet og tidskrævende, men det var hurtigere end datidens alternativer, postvæsenet eller en kurér.

    Bogen blev det første massemedier, men bøgerne kom i begyndelsen ikke ud til ret
    mange mennesker. Der var meget få, der
    havde råd til at købe bøger, og endnu færre der kunne læse. Og så vogtede kirken og magthaverne nidkært over, hvad der måtte skrives, og hvem der måtte læse det. Biblen var noget af det første der blev trykt.
    Bogtrykkerkunsten var den første store teknologiske landvinding, der fra midten af 1400tallet skabte betingelser for massekommunikation
    Efter udviklingen af trykketeknikken, gik der næsten 150 år før det første vidtrækkende massemedie – avisen – blev skabt.

    Udviklingen af vor tids massekommunikation hænger sammen med den teknologiske udvikling. I slutningen af 1700tallet blev den optiske telegraf opfundet. Den blev i 1844 afløst af Morses elektriske telegraf. Nu var afstand og transporttid ikke længere en uoverkommelig barriere for formidlingen af budskaber.

    • Den første[1] danske avis Kjøbenhavnske Danske Post Tidender begyndte at udkomme i 1749.
    Avisen var grundlagt af E. H. Berling, og den er udkommet lige siden under skiftende navne. Som Kjøbenhavnske Danske Post Tidender og Danske Statstidende, som var talerør for regeringen og underkastet censur, 1833-1935 hed avisen Berlingske Politiske og Avertissements Tidende og derefter Berlingske Tidende, som i dag også udgiver bl.a. BT og Weekendavisen, samt en lang række distriktsblade og provinsaviser.

    Massekommunikationens påvirkning

    Det stærkt stigende forbrug af massemedier, især de nye medier film, radio og TV, skabte i begyndelsen bekymring, både i befolkningen og blandt politikerne. Det registrerede bl.a. de amerikanske medieforskere Elihu Katz og Paul Lazarsfeld, da de omkring 1950’erne gennemførte undersøgelser af massekommunikationens indflydelse. Havde disse medier mon skadelige virkninger på samfundsstrukturen og befolkningens moral?
    Forskerne – primært sociologer – arbejdede i begyndelsen ud fra den antagelse, at Film, radio og TV – ”de stærke mediers” indhold og holdninger kunne bestemme eller påvirke publikums meninger og handlinger, også i negativ retning.
    Man fokuserede især på studier af reklame og propaganda. Det sidste fik særlig betydning med den fremvoksende fascisme[2] og nazisme[3] i 1920’erne og 1930’erne.

    Grænser for påvirkningen
    Præcis som ved personlig kommunikation påvirker massemedierne den, der modtager budskabet. Men mens der er grænser for, hvor mange en forstyrret person gennem personlig påvirkning kan overbevise om, at dommedag er nær, så forholder det sig helt anderledes med massemedierne. Det er kun mediets udbredelse, der sætter grænser for, hvor mange der kan informeres, manipuleres eller påvirkes.
    I slutningen af 30’verne og under hele 2. Verdenskrig, benyttede Adolf Hitler massemedier som aviser, film – Biografernes ugerevyer der blev vist inden den film publikum var kommet for at se – og radio til at få udbredt budskabet om det nazistiske tusindårsrige.
    Det er også gennem massemedierne, at vi i nyere tid er blevet stopfodret med glansbillederne af henholdsvis „the American way of life“ eller „det kommunistiske samfunds fortræffeligheder som alternativ til den kapitalistiske samfundsorden.“
    Massekommunikation kan være skræmmende, manipulerende og medvirke til, at mennesker ikke selv danner sig en mening, men blot overtager de meninger, holdninger og værdier, som formidles af medierne.
    Men for de fleste er massemedierne blot bærere af informationer, som det er fornuftigt at formidle til mange mennesker på samme tid.
    Vi fortolker eller afkoder hver især selv massemediernes informationer. Filtret er modtagerens grundlæggende holdninger, værdier og kultur – vores socialisering. Den viden vi har i forvejen, eller får fra andre medier, spiller også en rolle. Det er de filtrer, som sikrer, at massemedierne ikke, eller kun under særlige omstændigheder, kan bruges til at manipulere mennesker.
    Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump må betegnes som en undtagelse, fordi han kunne manipulere store dele af den amerikanske befolkning, selvom han blæste på de sædvanelige forventninger om faktatjek og kildekritik Forventninger som måske kun fandtes hos ”magthaverne i Washington, medierne selv og en del af befolkningen.

    Der er forskellige veje til information

    Du skal ikke tro, du skal vide, hedder det i et gammelt ordsprog, som ikke er blevet mindre aktuelt i den digitale tidsalder. Men hvorfor søger vi egentlig viden! Det gør vi, fordi vores erfaringer viser, at de handlinger, som basseres på solid viden, som regel er de bedste.

    Den bevidste søgning
    , hvor man leder efter noget man har brug for, og forhåbentlig finder informationer baseret på saglige og faktuelle kriterier og troværdige afsendere.

    Den tilfældige søgning, der både kan føre frem til saglige og falske informationer. Men her foretager man ofte nogle spontane valg.

    Den bevidste og den tilfældige informationssøgning på nettet resulterer som regel i forskellige resultater.  Grafik: Claus Bangsholm.

    Den bevidste og den tilfældige informationssøgning på nettet resulterer
    som regel i forskellige resultater.  Grafik: Claus Bangsholm.

    Det er de etablerede medier, der primært sætter fokus på risikoen for falske nyheder – Fake News (behandles senere indgående), der skabes på baggrund af manipulationer og falske data. De etablerede medier formidler selv information på baggrund af saglige og faktuelle kriterier, selvom de selvfølgelig også kan begå fejl.

    Fake News er ikke et nyt fænomen, men internettet og især de sociale medier har skabt ny og meget omfattende vækstbetingelser. De gamle medier og de etablerede politiske partier er presset af forskellige populistiske bevægelser, som appellerer til alle dem, der i årevis ikke har følt sig hørt, set og forstået.
    Kløften mellem fakta baseret informationsformidling og en kurs, der alene er drevet af holdninger og følelser er voksende. Når regeringen og sundhedsmyndighederne opfordrer befolkningen til at blive vaccineret, så sker det på baggrund af saglige kriterier. Når der alligevel er dele af befolkningen, der ikke følger de sundhedsfaglige råd, men påberåber sig, at det er en krænkelse af deres frihed, så handler de ud fra holdninger og følelser! Det er med til at splitte befolkningen og svække tilliden til de folkevalgte politikere. En konflikt som i høj grad kan spredes på de sociale medier, af mennesker uden Digital Dannelse.

    Det nye er ikke, at internettet og de sociale medier forvandler sandheder til løgne – det nye er, at elitens monopol på viden og taletid er blevet brudt, så millioner af mennesker, som engang var afskåret fra at ytre sig, nu kan komme til orde. Og det er godt.
    »Før årtusindskiftet var det ikke mulig for almindelige mennesker uden høje ledelsesposter at komme til orde i medierne. Det har man glemt,« siger Niels Ole Finnemann.
    »Jeg ser det (internettet, red.) som en stor udvidelse af demokratiet. Vi har aldrig i verdenshistorien haft så mange, som formulerer sig skriftligt, og det skaber selvfølgelig uorden, fordi der kommer flere impulser, men det er ikke, fordi folk er dumme, uuddannede eller uforskammede. Noget er selvfølgelig plat og aggressivt, men det har debatter altid været.«
    Kilde: Information: Det, mange kalder ’det postfaktuelle samfund’, kunne lige så godt kaldes demokrati  8. september 2016

    Vi bevæger os fra et faktuelt til et postfaktuelt samfund, hvor mange i stigende grad nedvurderer betydningen af kendsgerninger, fakta, og objektive realiteter, som erstattes af følelser, uvidenhed, og subjektive stemninger. Men har der nogensinde eksisteret et ’faktuelt samfund’!
    Det hævder eliten og magthaverne, og afviser de mange nye meningsdannere, der frit kan ytre sig på nettet. Det er da også let at finde eksempler på usand kommunikation. Men det kan man også finde fra tiden før ”det tavse flertal” fik taletid på de sociale medier.
    En målsætning kunne være at øge den Digitale Dannelse, for på den måde at skabe et bolværk mod falske nyheder!

    I Danmark viser en ny undersøgelse fra Wilke, som Jyllands-Posten har offentliggjort, at hver fjerde dansker har fået mindre tillid til medierne efter den seneste tids diskussion om fake news.

    Det er bekymrende, for dermed svækkes befolkningens tillid til, at medierne kan fungere som den 4. statsmagt.[4]

    Kommunikation på en ny måde

    Formålet med de sociale medier kan beskrives med følgende overskrifter:

    • Kontakt med andre
    • Offentliggørelse
    • At dele med andre
    • At diskutere med andre
    Har hun modtaget en spændende SMS! Foto – Pixabay

    Men det er der ikke noget nyt i, det har været formålet med al kommunikation lige så længe mennesker har kommunikeret. Det nye er, at det foregår på en ny måde – digitalt, elektronisk og virtuelt. Og så kan man kommunikere over meget lange afstande. Måske kan man engang twitte til en ven på månen!
    Samfundet har ændret sig. Familierne er ofte splittede på grund af skilsmisser, og vi bor ikke længere sammen med de gamle familiemedlemmer. Både mænd og kvinder har fuldtidsarbejde, og de har ofte ligesom mange børn og unge, tidskrævende fritidsinteresser. Derfor er kommunikation ansigt til ansigt og med tilstrækkelig tid til rådighed blevet et særsyn.

    Over to tredjedele af danskerne har en fritidsinteresse, som de dyrker på ugentlig basis.
    Kristeligt Dagblad Kulturhistorie 05.01.19 Kl. 00:00
    Pegefingeren er allerede klar i toårsalderen! Foto – Nanna Bangsholm

    Det er ikke et udtryk for et fremskridt, men en ”nødvendighed”, at man nu klarer skriftlig kommunikation ved at skrive SMS’er. Men noget væsentligt i al kommunikation kropssproget, som man ikke kan se på en SMS – 🤗😈😷😢- forskellige Emojis kan måske skabe en stemning, men ikke erstatte det manglende kropssprog.
    Der er mindre tid til traditionel kommunikation, men til gengæld udvikles der flere og flere muligheder for hurtig og virtuel kommunikation. Vi sætter pris på dem, der svarer og reagerer hurtigt, og logikken synes at være, at hvis noget er hurtigt, så er det også godt. Men fordybelse og omtanke kræver tid – det kan man ikke tage hensyn til i en hurtig SMS.

    Kommunikation via Internettet

    De nye digitale kommunikationsmuligheder fremhæves ofte som unikke og revolutionerende, selvom de reelt blot er et supplement og somme tider en erstatning for allerede eksisterende kommunikationsformer. Det er ofte det samme på en ny måde.
    Noget afgørende nyt ved Internettet er de ændrede betingelser for de budskaber, som en afsender vil formidle. I tiden før internettet[5] kunne afsenderen koncentrerer sig næsten 100 % om budskabet, men på Internettet er modtagerne ”konger”, der ofte zappere, mellem utallige tilbud og muligheder. Det har betydning både for budskabets form og indhold. Det bliver afsenderen nødt til at forholde sig til… man kan fx benytte metoder, som oprindelig er udviklet i reklamebranchen.

    Modeller født i reklameverdenen

     

     

     

    AIDA modellen går ud fra, at den der vil kommunikere først, må skabe opmærksomhed. Herefter gælder det om at vække interesse hos netop den modtager, som man ønsker at henvende sig til. Er budskabet godt nok opstår der hos modtageren et ønske om at tilslutte sig de ideer budskabet rummer eller bruge det produkt, som der informeres om.
    Hvis ønsket er tilstrækkeligt stærkt, udløser det en handling – fx at stemme på socialdemokratiet elle købe en ny haveslange.

    Hvis man tilføjer SATISFACTION til AIDA modellen, får man en mindre udvidelse, som tager højde for, at det kan være en lidt for kortsigtet målsætning kun at skabe handling uden samtidig at skabe eller sikre den tilfredshed, der gerne skulle får kunderne til at vende tilbage.

    Kommunikation er ikke hvad du har sagt.
    Men hvad folk får ud af det du har sagt.

    En modtager kunne vel også før internettet zappe – springe en artikel over, droppe at læse en avis eller bog? Men mulighederne er flere i dag, så det er nemt at hoppe over til andet, der taler mere til det, man gerne vil høre.

    Den traditionelle kommunikationsmodel, med en afsender der har et budskab, som via et medie formidles til modtagerne, passer ikke til Internettet! Den er god i traditionelle mundtlige og skriftlige sammenhænge, men den lægger hovedvægten på afsenderen og fokuserer derfor på, hvordan og i hvilke medier man med fordel kan formidle sine budskaber. Men surferne på Internettet leder efter informationer! De leder efter svar på ubesvarede spørgsmål. Internettet er anarkistisk, der er ikke nogen overordnet afsender, men mange forskellige afsendere.

    Kommunikationsmodel til internettet. Nogle brugere søger svar andre udbyder informationer, som måske rummer de ønskede svar.

    En svær opgave, og som den stiplede pil i modellen skal illustrere, så må afsenderen ikke regne med at få ret meget feedback, som kunne danne udgangspunkt for en redigering og opdatering af hans informationer. Han får ikke nogen inspiration til at udbygge eller forbedre sin kommunikation. Selvom informationsudbyderen måske en gang imellem får en E-mail fra en tilfreds eller utilfreds surfer, eller enkelte brugere benytter en indbygget ris/rosfunktion.

    På de sociale medier er man i første omgang ikke svarleverandør, men har fokus på sin selvvalgte problemstilling eller sine egne synspunkter. Hvis nogen kommenterer budskabet, så kan den der har startet ”tråden” måske skifte til at blive den som svarer. Men den der er startet behøver ikke at gøre det.

    Når man udvikler indhold til websider, er det forfatterens opgave at være informationsleverandør, eller måske mere præcist ”svarleverandør” – uden at kende spørgsmålene!

    Det kræver noget i retning af denne holdning: Jeg skal levere svar på nogle spørgsmål, som nogen – måske – vil stille! og ikke: Jeg har et budskab, jeg vil formidle!

    Truer overvågningskapitalismen demokratiet og menneskets fremtid?

    Grådige digitale kapitalister, gik fra at servicere brugerne til at tjene milliarder på at overvåge almindelige mennesker.
    Er det virkelig det samfund, vi ønsker, spørger Shoshana Zuboff amerikansk socialpsykolog, filosof og professor emerita på Harvard Business School ekspert i den digitale revolution.

    For at besvare spørgsmålet brugte hun 7 år på at nærstudere Facebook, Google og alverdens andre net-tjenester. Resultatet blev bogen – ”Overvågningskapitalismens tidsalder – Kampen for en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje” – hvor hun beskriver det, hun betegner som et helt nyt kapitel i kapitalismens lange historie: Overvågningskapitalismen.

    Shoshana Zuboff på Alexander von Humboldt Institut.
    File Alexander von Humboldt Institut.jpg

    Vi står over for en ny muteret form for kapitalisme, som udnytter smartphonen, nettet og andre moderne teknologier til at overvåge og kontrollere milliarder af almindelige mennesker over hele kloden, siger Shoshana Zuboff bl.a.

    Hos Google hadede de reklamer. Stifterne Larry Page og Sergey Brin mente at en ordentlig søgemaskine skulle hjælpe brugerne med at finde information – ikke virksomheder med at blive set. Page og Brin var overbevist om, at Google havde det bedste produkt, og ventede derfor på, at en investor ville sikre Google for fremtiden. Det skete bare ikke. I stedet kom krisen, hvor den en ene internetvirksomhed efter den anden gik konkurs. Derfor indså Google, at man var nødt til at lade den mikroskopiske annonceafdeling lede efter en løsning: Det, de fandt, overgik alles forventninger, det viste sig, at Google sad på en digital diamantmine, det er her, hos nogle af idealisterne i Silicon Valley at overvågningskapitalismen opstår, siger Shoshana Zuboff.

    Diamanterne var de millioner af data om brugernes søgninger, som man indtil da kun havde brugt til at optimere søgemaskinen, så den kunne besvare deres spørgsmål så præcist som muligt. Men de samme data kunne bruges til målrette reklamer til de enkelte brugere. Stifterne besluttede sig for at opgive alle deres principper, og Google tjente hurtigt virkelig mange penge.

    Overvågningens kapitalisterne har bare fulgt det grundlæggende princip for al kapitalisme, at gøre alt, der kan gøres til en handelsvare, til en handelsvare. Nu er man kommet til det private. Og det gælder alle aspekter af folks oplevelser«, siger Shoshana Zuboff.

    Er det også udtryk for informationskapitalisme, når man roder i folks skraldespande for at kortlægge deres forbrugsmønster!
    Garbology

    Det startede (naturligvis) i USA. I erkendelse af forbrugernes manglende hukommelse, stigende vanskelighed med at kontakte forbrugerne og få deres accept til at deltage i undersøgelser, risiko for bias (skævhed forårsaget af at deltage i selve analysen) m.m., er man gået til en kilde, der praktisk taget ikke er forbundet med usikkerhed: husstandenes affald! Men selve ideen er ikke ny. En af de væsentligste kilder til at kortlægge vores forfædres levemåde – måske den vigtigste – er køkkenmøddingerne.

    Den amerikanske arkæolog William Rathje har kørt ”the Garbage Project”, hvor man siden 1970 har gennemgået over 25.000 husstandes affaldsbeholdere, samt et antal amerikanske lossepladser.

    ”Forestil dig, at der en sen aften pusler ude ved din skraldespand. Det er hverken naboen, ræven eller en rotte, der er på spil. Men et analysebureau, der vil undersøge, hvem du er som forbruger.

    Endnu er det fremtid herhjemme, men måske ikke så længe. Lektor og forsker i markedsanalyse Marcus Schmidt, forudser, at vi går en udvikling i møde som i USA, hvor prøver af forbrugernes skrald er guld værd for industrien. For skrald lyver aldrig om dit forbrug og dine vaner.
    Det gør til gengæld de traditionelle spørgeundersøgelser, mener Marcus Schmidt.”De traditionelle undersøgelse som rundringninger og spørgeskemaer er blevet for slidte. Såkaldte sporundersøgelser vil vinde mere frem, for de giver ofte et mere realistiske billede af forbrugeradfærden”, siger Marcus Schmidt, der i de seneste måneder selv har gennemrodet butikskæders skraldespande og parkeringspladser for at finde kundernes aflagte indkøbssedler.I USA har skraldanalyser fået deres egen betegnelse – Garbology – og er efterhånden blevet en anerkendt videnskab.”Hvis, eller når, denne form for informationsindsamling fra skraldeposer bliver en standardmetode hos danske analyseinstitutter, vil diskussionen om privatlivets fred og data-fortrolighed blusse op. Men selv om metoden for de fleste strider mod etik og moral skal vi ikke helt afskrive den. Metoden giver i dag det sikreste grundlag for person- og husstandsprofilering, vi har kendskab og adgang til.”

    citat fra www.berg-marketing.dk

    ”Informationsteknologien og globale tech-giganter (Googles, Facebooks, Amazons) har fået herredømmet over produktionen af viden, siger den amerikanske Harvard-professor Shoshana Zuboff. Vi er underlagt Informationskapitalismen, som betyder, at informationer fra vores private liv bruges til forudsigelse og adfærdspåvirkning, som mange private og offentlige virksomheder har interesse i at købe. Viden om vores adfærd på nettet og på de sociale medier giver overvågningskapitalisternes magt. Globale tech-giganter – Google, Facebook, Amazon og Microsoft er i dag nogle af verdens mest magtfulde og rigeste virksomheder, fordi de er i stand til at indsamle viden om vores private liv.

    Overvågningskapitalisterne ved en masse om os, som både kan bruges til ”harmløs” markedsføring af ny makeup, men også til at ”sælge” bestemte politiske budskaber eller ”fake news”, der formidles for at manipulere vores adfærd, holdninger og det vi stemmer på? Sker det, så er det en trussel mod det frie demokrati.

    Du ringer da bare til moster Erna! Ha, ha, du bliver samtidig
    overvåget og checket i hoved og r…

    Enorm rigdom og magt er i dag koncentreret i nye markeder, hvor overvågning af og forudsigelser om vores adfærd bliver købt og solgt. Shoshana Zuboff betegner overvågningskapitalismen som en lige så stor omvæltning af den menneskelige tilværelse i dag, som den industrielle revolution var det i det 20. århundrede.
    Der er tale om en hidtil uset magtkonstellation karakteriseret ved ekstreme koncentrationer af viden uden demokratisk tilsyn – og prisen er vores frihed. Med begrænset modstand fra lovgivning og samfund truer overvågningskapitalismen vores nutid og vil dominere vores fremtid – hvis vi tillader det, mener Shoshana Zuboff.

    Stasis, sikkerhedspolitiet i det tidligere DDR, står for mange som det allermest skræmmende eksempel på et totalitært overvågningssamfund, hvor folks frihed blev taget fra dem. Men nutiden er mindst lige så skræmmende, siger Shoshana Zuboff, selvom overvågningsindustrien ikke mere bruger fysisk magt (som Stasi gjorde), men internettet og avancerede digitale teknologier til at overvåge og ikke mindst forme vores adfærd. Det er mere fredeligt og derfor langt mindre iøjnefaldende. »Men overvågningen i dag er ikke er mindre skræmmende, bare fordi den møder os med et smil og venlig retorik«, siger Shoshana Zuboff.

    Vi skal tænke selv

    Evnen og pligten til at tænke selv, som sociologen Hannah Arendt anså for at være kernen i det at være menneske og det vigtigste værn mod totalitarisme, er i overvågningskapitalismens tidsalder drastisk forringet.

    Overvågningskapitalismen omformer ifølge Zuboff det menneskelige samfund til en sværm, der skal tunes og styres med henblik på at eliminere enhver usikkerhed. Derfor taler hun om individualismens død og om menneskets sværmbevidsthed. Zuboff er meget kritisk, hun frygter, at menneskets frie vilje bliver erstattet af maskinintelligens, som giver meget lidt plads til et levende demokrati, men hun understreger også optimistisk, at overvågningskapitalismen er et produkt af menneskelige handlinger, og at den derfor også kan forandres af mennesker. Men hvis den grådige overvågningskapitalisme får lov til at fortsætte, vil den ifølge Zuboff komme til at beskadige den menneskelige natur på samme måde, som industrikapitalismen skader klimaet og naturen.

    Når børn og unge begiver sig ind i for eksempel sværmen på Facebook eller Instagram, kommer de i følge Zuboff i selskab med overvågningskapitalisternes præsteskab af dataloger, programmører og eksperter i maskinintelligens, der ønsker at forme dem på bestemte måder. Facebook og andre sociale medier er konstrueret til at forstærke unges orientering mod sværmen, hvorved individuel selvstændighed erstattes af ”sværmbevidsthedens pseudoharmoni”: I denne proces bliver det indre liv, som er den nødvendige kilde til selvstændig handlen og moralsk dømmekraft, offer og kan ikke få luft.”

    Overvågningskapitalismen er en trussel mod demokratiet og menneskets fremtid, siger Zuboff, som også understreger: at det er op til mennesker selv at genfinde retningen og kæmpe for en mere menneskelig fremtid, hvor informationsteknologiens kolossale muligheder sættes i menneskehedens tjeneste. Det vil kræve mere kontrol med og politiske indgreb i techgiganternes bevægelsesfrihed, siger Zuboff.”

    En moderne aforisme lyder: Hvis du ikke betaler for produktet, er du selv produktet. Det er dog en forsimpling, ifølge Zuboff. Det egentlige produkt er forudsigelser af menneskelig adfærd. En vare, der sælges til erhvervs­kunder, der ønsker så stor sikkerhed som overhovedet muligt for, at vi køber deres varer. Vi er derimod maskinens råmateriale. Vores personoplysninger, kommunikation, interageren og generelle adfærd i den digitale sfære er brændstof for maskinintelligens, der med stadig større nøjagtighed kan påvise mønstre i den menneskelige adfærd.

    Shoshana Zuboff er amerikansk socialpsykolog, filosof og professor emerita på Harvard Business School samt ekspert i den digitale revolution. Hun har udgivet en lang række bøger i spændingsfeltet mellem teknologi, psykologi, filosofi og økonomi, og i 1988 skrev hun The age of the Smart Machine: the Future of Work and Power, som blev et skelsættende hovedværk om computeriseringen af vores arbejde og liv.

    Kilde: Citater fra Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder – kampen for en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje, Informations Forlag 2019.
    Kilde: Redigeret citat af artikel i Politiken:  Akademisk superstjerne bliver hyldet for sit 700 sider lange angreb på grådige kapitalister af Johan Moe Fejerskov

     

    • Menneskesproget er det særtræk, der adskiller os afgørende fra andre levende væsner. i nutidig form antager forskningen, at sproget eksisterede for omkring 50.000-40.000 år siden.
    • Kommunikation er jo bare det man gør, når man meddeler noget til et andet menneske. Men der kan være stor forskel på menneskers evne til at kommunikere.
    • Ettrins teorien er en forholdsvis simpel model, hvor man forestiller sig, at afsenderens budskab direkte rammer og påvirker den enkelte modtager, som er selvstændige individer, der afkoder budskabet på baggrund af deres egne normer. Er der for store normforskelle, så fejler kommunikationen.
    • Totrins teorien har fokus på, at der er to trin i kommunikationsprocessen – første trin er modtagelsen af budskabet og andet trin er den forståelse, der blive skabt i samspillet med opinionslederen.
    • Massekommunikation blev muliggjort af bogtrykkerkunsten. Udviklingen af vor tids massekommunikation hænger sammen med den teknologiske udvikling. Afstand spillede ikke længere nogen rolle da man opfandt telegrafen.
    • Kommunikation på en ny måde det blev resultatet da teknologien åbnede mulighed for digital, elektronisk og virtuel kommunikation. Nu kan man for alvor kommunikere over meget lange afstande. Kommunikation ansigt til ansigt og med tilstrækkelig tid til rådighed bliver i stigende grad erstattet af hurtig og kortfattet ansigtsløs kommunikation.
    • Kommunikation via Internettet betydet at afsenderen ikke mere kan koncentrere sig næsten 100 % om budskabet, for på nettet er modtagerne ”konger”, der ofte zapper, mellem utallige tilbud og muligheder. Det har betydning både for budskabets form og indhold.
    • Modeller født i reklameverdenen AIDA modellen kan anvendes for at fange surferne på Internettet, som leder efter svar på ubesvarede spørgsmål. Internettet er anarkistisk, der er ikke nogen overordnet afsender, men mange forskellige afsendere.
    • Overvågningskapitalismen er en ny muteret form for kapitalisme, som udnytter smartphonen, nettet og andre moderne teknologier til at overvåge og kontrollere milliarder af almindelige mennesker over hele kloden. Informationerne kan sælges og bruges til alt fra markedsføring af kosmetik til manipulation af vælgerbefolkningens adfærd. Det truer menneskers selvstændighed, frie vilje og demokratiet.

     

    [1] Der havde dog tidligere (1634) været aviser udgivet på tysk og støttet af den enevældige konge.

    [2] Fascisme er en politisk bevægelse og ideologi, stiftet af Benito Mussolini i Milano den 23. marts 1919 som I fasci di combattimento, kampgrupper.

    [3] Nazismen var en politisk strømning og ideologi, der udgjorde det idémæssige grundlag for den tyske nazistiske bevægelse Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, NSDAP, og for det nazistiske Tredje Rige 1933-1945.

    [4] Henviser til at medierne har den kontrollerne rolle i samfundet. De tre andre statsmagter er: Den lovgivende magt (Folketinget) – den udøvende (regeringen) og – den dømmende magt (domstolene).

    [5] Som synonym for internettet er bruges somme tider begrebet Cyberspace.