Internettets historie og de binære mirakler


Det begyndte i 1969
USA 1969. Charlie Klein, en studerende ved University of California, starter noget, der ændrer verden for altid. Det er starten på udviklingen af internettet og internettets historie. For i det amerikanske forsknings- og forsvarsagentur har forskerne længe haft et stort problem: Hvordan skal de dele information, viden og forskningsdata med hinanden?


Det lyder måske oplagt bare at sende en e-mail eller en ZIP-fil afsted, men i 1969 var datidens computere tonstunge maskiner, der var umulige at flytte, fordi de vejer tusindvis af kilo og fyldte flere lokaler. Og der fandtes endnu ikke et system til at sende information og data mellem computerne. Men den 29. oktober 1969 sker der noget skelsættende. Noget, der af mange betragtes som første skridt i udviklingen af internettet. I forskningsprojektet APRANET (Advanced Research Projects Agency Network) lykkes det for første gang forskerne at lave en stabil forbindelse mellem to computere. Og det er derfor, at Charlie Klein for første gang i verdenshistorien kan trykke på en knap og sende en e-mail afsted med teksten ”LOGIN”.


Udviklingen af det moderne internet

I dag tager vi det som en selvfølge, at nærmest alt elektronisk udstyr kan være online. Men i de første mange år af internettets historie er der faktisk kun ganske få computere, der er forbundet og ”online” med hinanden. For det er først i løbet af 1970’erne, at flere og nye netværk bliver oprettet.
Men på det her tidspunkt i internettets historie og udviklingen er netværkene stadig ”lukkede”. Det betyder, at de godt nok er åbne mellem de computere, der er tilkoblet hvert enkelt netværk, men de mange netværk er ikke forbundet med hinanden på kryds og tværs. Så du kan ikke søge i alle netværk på én gang, og computerne kan heller ikke kommunikere med hinanden på tværs af netværksgrænserne – endnu.
Men den 1. januar 1983 skaber Vinton Cerf et nyt protokol-system, der ændrer internettet for altid. Han er en af pionererne i internettets historie, og med hans TVP/IP-protokol – der definerer, hvordan computeren kommunikerer med andre computere – kan de forskellige computere og netværk med ét kommunikere med hinanden.

Internettet udvikles fra forskning til allemandseje
I midten og slutningen af 1980’erne er internettet langt fra hverdagskost for almindelige mennesker. Både internettet og faktisk også computere er mest af alt noget, som forskere over hele verden bruger til at behandle data, udregne og beregne ting samt til at sende data og information til hinanden.
Men der er endnu ikke en egentlig brugerplatform, som vi kender det i dag med fx Google og hjemmesider, og det er næsten umuligt at søge efter ting, fordi indholdet ikke er indekseret eller sorteret.
Niels Brügger, der er professor i internetforskning på Aarhus Universitet, forklarer det sådan her til videnskab.dk:

”Det er svært at forestille sig i dag. Men der fandtes ikke browsere, så man åbnede en kommandolinje på computeren, skrev noget kryptisk, kom i kontakt med en anden computer og hentede noget data, man i forvejen vidste, var der, og det var så det”

World Wide Web
I 1991 opfinder den engelske CERN-forsker Tim Berners-Lee et indekseringssystem, som han kalder World Wide Web, en kode, som bliver et fundament i opbygningen af hjemmesider. For med World Wide Web-koden kan hjemmesiderne laves og indekseres på en måde, så de kan søges frem med stor nøjagtighed. Det betyder, at de første egentligt hjemmesider nu dukker op, og at de er sorteret på en måde, så de kan søges frem. For Tim Berners-Lee skaber samtidig en grafisk brugerflade, som via skærmbilleder, mus og helt simple søgeværktøjer gør det muligt at søge og finde informationer.
Kun ganske kort tid efter det gennembrud laver den danske CERN-forsker, Mogens Sandfær, den første danske hjemmeside, som går live i sensommeren 1992. Og således gik det til, at DTU fik den første kloning af Tim Berners-Lees www-miljø, Mogens og hans team fik skabt Danmarks første hjemmeside, og DTU som det første universitet i verden fik et søgbart bibliotek på webben.

Her er alle temaerne du kan lukke op for
hvis du tegner medlemsskab…

Ærgerligt – hertil og ikke længere er der gratis adgang for alle…
Vil du have adgang til det hele må du tegne medlemskab.
Det billigste koster kun en tier.
Så log ind hvis du allerede er medlem – eller tegn et medlemskab.

OK – send mig videre, så jeg kan tegne medlemskabLog ind