BLOKinternetfremtid


Det begyndte i 1969
USA 1969. Charlie Klein, en studerende ved University of California, starter noget, der ændrer verden for altid. Det er starten på udviklingen af internettet og internettets historie. For i det amerikanske forsknings- og forsvarsagentur har forskerne længe haft et stort problem: Hvordan skal de dele information, viden og forskningsdata med hinanden?


Det lyder måske oplagt bare at sende en e-mail eller en ZIP-fil afsted, men i 1969 var datidens computere tonstunge maskiner, der var umulige at flytte, fordi de vejer tusindvis af kilo og fyldte flere lokaler. Og der fandtes endnu ikke et system til at sende information og data mellem computerne. Men den 29. oktober 1969 sker der noget skelsættende. Noget, der af mange betragtes som første skridt i udviklingen af internettet. I forskningsprojektet APRANET (Advanced Research Projects Agency Network) lykkes det for første gang forskerne at lave en stabil forbindelse mellem to computere. Og det er derfor, at Charlie Klein for første gang i verdenshistorien kan trykke på en knap og sende en e-mail afsted med teksten ”LOGIN”.


Udviklingen af det moderne internet

I dag tager vi det som en selvfølge, at nærmest alt elektronisk udstyr kan være online. Men i de første mange år af internettets historie er der faktisk kun ganske få computere, der er forbundet og ”online” med hinanden. For det er først i løbet af 1970’erne, at flere og nye netværk bliver oprettet.
Men på det her tidspunkt i internettets historie og udviklingen er netværkene stadig ”lukkede”. Det betyder, at de godt nok er åbne mellem de computere, der er tilkoblet hvert enkelt netværk, men de mange netværk er ikke forbundet med hinanden på kryds og tværs. Så du kan ikke søge i alle netværk på én gang, og computerne kan heller ikke kommunikere med hinanden på tværs af netværksgrænserne – endnu.
Men den 1. januar 1983 skaber Vinton Cerf et nyt protokol-system, der ændrer internettet for altid. Han er en af pionererne i internettets historie, og med hans TVP/IP-protokol – der definerer, hvordan computeren kommunikerer med andre computere – kan de forskellige computere og netværk med ét kommunikere med hinanden.

Internettet udvikles fra forskning til allemandseje
I midten og slutningen af 1980’erne er internettet langt fra hverdagskost for almindelige mennesker. Både internettet og faktisk også computere er mest af alt noget, som forskere over hele verden bruger til at behandle data, udregne og beregne ting samt til at sende data og information til hinanden.
Men der er endnu ikke en egentlig brugerplatform, som vi kender det i dag med fx Google og hjemmesider, og det er næsten umuligt at søge efter ting, fordi indholdet ikke er indekseret eller sorteret.
Niels Brügger, der er professor i internetforskning på Aarhus Universitet, forklarer det sådan her til videnskab.dk:

”Det er svært at forestille sig i dag. Men der fandtes ikke browsere, så man åbnede en kommandolinje på computeren, skrev noget kryptisk, kom i kontakt med en anden computer og hentede noget data, man i forvejen vidste, var der, og det var så det”

World Wide Web
I 1991 opfinder den engelske CERN-forsker Tim Berners-Lee et indekseringssystem, som han kalder World Wide Web, en kode, som bliver et fundament i opbygningen af hjemmesider. For med World Wide Web-koden kan hjemmesiderne laves og indekseres på en måde, så de kan søges frem med stor nøjagtighed. Det betyder, at de første egentligt hjemmesider nu dukker op, og at de er sorteret på en måde, så de kan søges frem. For Tim Berners-Lee skaber samtidig en grafisk brugerflade, som via skærmbilleder, mus og helt simple søgeværktøjer gør det muligt at søge og finde informationer.
Kun ganske kort tid efter det gennembrud laver den danske CERN-forsker, Mogens Sandfær, den første danske hjemmeside, som går live i sensommeren 1992. Og således gik det til, at DTU fik den første kloning af Tim Berners-Lees www-miljø, Mogens og hans team fik skabt Danmarks første hjemmeside, og DTU som det første universitet i verden fik et søgbart bibliotek på webben.

Her er alle temaerne du kan lukke op for
hvis du tegner medlemsskab…

Læs videre “BLOKinternetfremtid”

BLOKsanser


Tanker uden sanser
»Findes der studier af mennesker, som har mistet alle sanserne, men hvis tænkning er uskadt?” spørger Martin Bech Roesdahl videnskab.dk
»Sanseberøvelse vil helt klart ændre vores måde at tænke og forstå verden på med tiden, men det er svært at studere direkte,« siger Troels Wesenberg Kjær, hjerneforsker og overlæge på Neurologisk Afdeling ved Roskilde Sygehus.

Kilde og inspiration: https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-sker-der-med-vores-tanker-hvis-vi-mister-sanserne


Teknologi ændrer mennesker

Teknologi kan skabe ”nye mennesker”, der opfatter verden på en helt anden måde, fordi der er en række sanser og tidligere indlærte evner, som vi med ny teknologi ikke længere bruger, eller bruger meget mindre end tidligere.

Der er ikke mere lige så meget brug for hukommelsen, det er ikke længere nødvendigt at huske telefonnumre eller farmors fødselsdag. De data kan bare tastes ind på en smartphone, som også kan fritage os for at lære at ruge hovedregning. Familiens fotoalbum ligger selvfølgelig også på en telefon eller iPad.

Synssansen er heller ikke mere altid troværdig, fordi man ikke mere kan stole på, at et foto ikke er manipuleret, og derfor skaber en anden forståelse af det, der foregår på motivet.

”Også vores høresans er kommet under pres. Ved en konference i San Diego for nylig præsenterede Adobe deres Project VoCo – en teknologi, der efter 20 minutters lytten til din stemme kan manipulere den til at sige, hvad som helst. Det skal bruges til produktion af lydbøger. Og selv hvis vores beredskab mod løgnen – fake news styrkes, giver teknologier som VoCo kæmpe problemer. Mennesker, der ikke kan stole hverken på deres øjne eller ører, får svært ved at stole på noget som helst – mest af alt hinanden.”

Susan Knorrenborg er debatredaktør på information
https://www.information.dk/debat/2017/02/hvordan-stole-paa-hinanden-naar-kan-stole-paa-vores-sanser

 

Digital leg svækker børns sanser

Alle børn i Danmark har prøvet det. De kan bygge fantasiting i timevis.
Foto: Pixabay lego-gf1883ae72_1920.jpg

Danmark er LEGO-land. Næsten alle børn har prøvet at bygge fantasislotte af de små klodser. De kan lege med klodserne i timevis. Bygge nye tårne på slottet, eller skabe fantastiske figurer, der skal forestille alt fra en elefant til en superhelt.

Her er alle temaerne du kan lukke op for
hvis du tegner medlemsskab…

Læs videre “BLOKsanser”

POSTituddannelse


Fordør og bagdør en gang til
Sigge Winther Nielsens begreb Fordøren til demokratiske beslutninger, bruges til at forklare politikere og skolefolks store fokus på den digitale skole. Man kæmper om at være først med det nye, men ved Bagdør, når den nye teknologi er indkøbt til skolerne, så ved man egentlig godt, at det ikke kommer til at virke i virkelighedens verden, som de visioner man har opstillet, for at få digitalise-ringen vedtaget og finansieret.


Tec-giganterne kan vejlede og ”villede”

Ny teknologi kan beruse de fleste, og i høj grad de politiske beslutningstagere. fx Apple er kom-met ind på mange skoler – og selv helt ned på 0. klasses niveau. Tilsyneladende gode indkøbsaf-taler og stærke marketingkræfter, har hjulpet den digitale skole på vej, i det mindste i de velha-vende kommuner. I Rudersdal har man sendt flere delegationer til Silicon Valley.
”Alt for mange er overbevist om, at teknologi er hovedfaktoren i udformningen af vores livsstile, værdier, institutioner og andre elementer i vores samfund,” en opfattelse som professor Dr. Melvin Kranzberg har problematiseret længe før ”Den digitale skole” blev et udviklingsmål.

iPads i folkeskolen truer demokratiet

Læsning er nøglen til læring. Kan man læse, kan man tilegne sig viden og blive klogere på tilværelsen. Forskning viser, at papir fortsat er det foretrukne medie, hvis man skal læse længere tek-ster, især når det drejer sig om dybere forståelse og vidensopbygning.

Læsning af længere tekster er nødvendigt for udvikling af færdigheder som fx koncentration, udbygning af ordforråd og hukommelse.

Men skærmlæsning er fortsat i vækst, selvom pædagoger og forskere erkender, at skærm-mediet ikke er velegnet til fx fordybelse. I busser og S-tog glor halvdelen af passagererne ned i den lille skærm. Ingen drømmer om at tale med den nærmest siddende, og meget få læser i ”Ud & Se”, der ellers frit kan hentes i bladholderen.

      • Mig, mig, mig. Er vi blevet for egoistiske? ”Selfie-generationen” synes at leve efter følgende princip: Det er mine behov, der kommer før alle andres, men I skal ikke kræve noget af mig. At få dækket mine behov er vigtigere end at få dækket di-ne. Danskere er blevet mere egoistiske med årene, fordi netop tankegangen at ‘det er min ret til at gøre det, jeg gør, og så må andre indordne sig’ bliver mere og mere udbredt.
        Mit synspunkt

    Digital læsning giver dårligere tekstforståelse

    Her er alle temaerne du kan lukke op for
    hvis du tegner medlemsskab…

    Læs videre “POSTituddannelse”

POSTxdigitaliseringogsocialemedier


Tanke ♦ Lyd ♦ Ord Billede
I takt med, at stadig flere medier konverteres og bliver digitale, vokser behovet for at sætte fokus på den del af den almene dannelse, som vedrører vores brug af de digitale medier. Tanker, lyd, ord og billeder bliver digitaliseret, og der er nogle Tech-firmaer i Silicon Vally, der for længst har forstået, at den teknologiske udvikling har åbnet nye muligheder for kommunikation, og ikke mindst for meget betydelige indtægter.
Jo flere der færdes på den digitale informations Superhighway – internettet, som den amerikanske politiker og senere vicepræsident Al Gore talte om allerede i 1991, jo flere ”likes”, jo mere vokser Googles og alle de andres milliardindtægter.


For ikke ret længe siden kunne en professionel fotograf ikke forestille sig at bruge et digitalt kamera. En musiker drømte ikke om at indspille og udgive sin musik på digitale medier. En typograf holdt stædigt fast på, at det var ham der med traditionel teknologi skulle behandle al tekst der skulle trykkes. Men nu er alting forandret, der står næsten digital foran alle de fænomener, objekter eller informationer, som vi bruger. De gamle teknikker var analoge, de nye er digitale, eller en kombination af analog og digital.
Som et eksempel på den teknologiske udvikling, kan man bruge et analogt kamera, hvor billedet blev dannet på en filmstrimmel, som efterfølgende skulle fremkaldes, hvorefter man så kunne tage et aftryk på fotopapir – det endelige billede. På filmen var det millioner af bittesmå sølvkorn, som blev påvirket af det lys, der kom ind igennem kameraets linse. Når filmen så med forskellige kemikalier blev fremkaldt, flød kornene ud og formede billedet. Fordi der var så mange millioner korn, kunne de flyde ud og genskabe enhver af de former, som motivet indeholdt.

Digital betyder fænomener, objekter eller information beskrevet og formidlet med tal. Fordelene ved digitalisering er åbenlyse, det gør informationen langtidsholdbar og uforgængelig1. Et digitaliseret objekt kan kopieres i al evighed uden tab af information, og sendes til alle områder på jordkloden, ja mere end det, ud til alle universets planeter.

I det digitale kamera er der ikke mere nogen film, men et billedfelt, der er opdelt som et gitterværk af enkeltstående felter, som individuelt kan registrere det indkommende lys fra motivet. Det er klart, at en cirkel vanskeligt kan tegnes af firkanter. Men efterhånden som firkanterne blev mindre, meget, meget mindre, kan de fungere lidt på samme måde som sølvkornene på de analoge film.

Efterhånden måtte selv professionelle fotografer erkende, at de ikke længere kunne se forskel på analoge og digitale billeder. Det illustreres med nedenstående eksempler, der viser, at det først er ved meget store forstørrelser man kan se, at et digitalt billede er opbygget af firkanter. Er billedet taget med et analogt kamera, så kan man også ved ekstremt store forstørrelser se ”sølvkornene”.

1) Så længe billedets data opbevares på en harddisk, der løbende vedligeholdes.

I denne version kan man ikke se de enkelte pixels.
I denne 500% forstørrelse af et udsnit kan man tydeligt se de små firkanter.

 

Et udsnit af en cirkelbue uden synlige firkanter.
Et udsnit af den samme cirkelbue i en ekstrem forstørrelse med synlige firkanter.

Et analogt foto, kan forstørres meget betydeligt uden at forandres synligt. Det er som vist i eksemplerne ikke tilfældet med et digitalt foto, hvor man kan se de enkelte pixels når billedet forstørres mange hundrede procent. Det er dog muligt at øge antallet af pixels pr. tomme (PPI), og så kan man forstørre mere uden at se de enkelte pixels.

Her er alle temaerne du kan lukke op for
hvis du tegner medlemsskab…

Læs videre “POSTxdigitaliseringogsocialemedier”

POSTfakenews


Man kan så meget på nettet
Du kan chatte, blogge, købe og sælge, date, oprette profil, lave festinvitationer, interessegrupper samt deltage i gaming ol. Andre kan programmere f.eks. applikationer, hjemmesider, databaser eller lave billed- og videomanipulationer.
Men det er også muligt at bruge nettet til ulovlige eller uetiske formål, der kan såre eller gøre livet besværligt for uvidende og uskyldige mennesker, og så stortrives Fake News på nettet.


      • Især de sociale medier, er blevet unges primære forum for socialisering og opbygning af identitet, social og faglig læring. Men man skal kende spillereglerne på samme måde som det er vigtigt at kende de sociale spilleregler i andre sammenhænge. Og så skal man være kildekritisk, når man henter informationer og viden på de sociale medier.
        et synspunkt

 

  •  Kendskab til nettet bag overfladen?

    ”Rigtigt mange børn og unge er i princippet på herrens mark her (på de sociale medier, min tilføjelse). De evner ikke at tage hånd om deres privatliv på en ordentlig måde, og mange af dem er faktisk også ret ligeglade med det. Men de unges færden spores og bruges, blandt andet i markedsføringsøjemed. Nettet glemmer ikke, og det skal vi sikre os, at vores børn og unge er klar over, når de nu bruger så meget af deres tid online”, siger Børnerådets formand, Per Larsen, i en pressemeddelelse på Børnerådets hjemmeside.

  • Billedet kan godt forvirre – for Cookies er ikke altid lækre kiks.
    Foto shutterstock_1042815391

    Mange unge, og såmænd også voksne er f.eks. ikke klar over, at de afgiver rettighederne til deres billeder på Facebook til forretningen Facebook, eller at såkaldte cookies opsnapper deres søgninger, så annoncører og politiske organisationer kan fange brugernes opmærksomhed igennem målrettet påvirkning og reklamer.
    På Facebook kan man ofte opleve brugere der klager over, at deres billeder bliver misbrugt. Det får de sjælden noget ud af ”nettet glemmer aldrig”!

    Cookies er små filer, som websteder anbringer på din pc for at gemme oplysninger om dine præferencer. Det er nyttig software forklarer Microsoft, ”Cookies kan give dig en bedre brugeroplevelse på internettet ved at lade webstederne huske dine præferencer eller lade dig slippe for at skulle logge på, hver gang du besøger bestemte websteder.”
    Der er dog visse cookies, som kan udgøre en risiko for beskyttelsen af dine personlige oplysninger, fordi de registrerer de websteder, du besøger, tilføjer tech giganten.

  • Viden | Falske nyheder | Sandhed


    Det kan være Er viden = sandhed?
    Når man ved noget, så kender man en sandhed. Sådan tænker de fleste. Men ofte forveksler vi sandhed med meninger eller noget vi tror.
    De græske filosoffer skelnede mellem:
    Sikker viden – erkendelse – kundskaber
    der altid var sande
    Meninger – tro – udsagn der enten kunne være sande eller falske


  • I moderne demokratier – som fx det danske – regner man adgangen til og muligheden for at tilegne sig sikker viden som en demokratisk rettighed. ”Med kundskab, set som summen af kundskaber, viden og ansvar, udvikles opmærksomhed og dømmekraft. Uden kundskab er der ingen løsningsmuligheder for problemstillinger, der indebærer en menneskelig stillingtagen”.1
    Her er alle temaerne du kan lukke op for
    hvis du tegner medlemsskab…

    1) Henriksen, Holger: kundskaber i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. oktober 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/kundskaber

    Læs videre “POSTfakenews”

POSTanalyseogkritik

POSTdannelse


Man skal opføre sig ordentligt og have respekt for andres synspunkter lige meget om man møder dem på nettet eller når man fx er på indkøb. Man skal opføre sig dannet. Det er ikke noget nyt, og gælder også, når vi bruger de digitale medier. Når man sætter ”digital” foran ordet dannelse, sker det for at øge opmærksomheden på, at vores digitale dannelse er en del af den almene dannelse.

Pædagoger og lærere har en særlig rolle – når det gælder ordentlig opførsel i forhold til de digitale teknologier, fordi de er sammen med børn og unge hver dag, og derfor sammen med forældrene er med til at skabe fundamentet til deres dannelse – også deres digitale dannelse.
Forfatterens mening


Digital dannelse

Erasmus af Rotterdam.
Mennesket fødes uden opdragelse, uddannelse og kultur – altså uden nogen form for dannelse. Det var i hvert fald Erasmus af Rotterdams1 opfattelse.

1) Nederlandsk augustinerkannik, teolog, filolog og filosof. 1466 -1536

Selvom vi ikke fødes med nogen form for dannelse, er vi heldigvis født med en evne til at tænke, analysere, reflektere, undersøge og være nysgerrige, det er egenskaber, som ikke findes i samme omfang hos andre dyrearter. Derfor er den nyfødte klar til at blive dannet. Dannelsen er den socialisering, der skabes i samspillet med forældre, jævnaldrende, pædagoger, lærere og andre erfarne og vidende mennesker.

Socialisering er indlæring af færdigheder og normer. Den primære socialisering sker i familiens opdragelse. Den sekundære socialisering sker i daginstitutionerne og skolen. Medierne spiller også en rolle, det samme gælder kulturlivet.

Begrebet dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger.

Almen dannelse er et begreb, der bruges om paratviden om de danske kulturelle traditioner, som de viser sig i kristendom, historie, litteratur, kunst og kultur, samt bestemte færdigheder og holdninger.

Almen dannelse defineres af det, som de toneangivende i samfundet til enhver tid betragter som det nødvendige minimum for at kunne begå sig. Almen dannelse udvikler sig i takt med samfundsudviklingen, derfor er begrebet under konstant forandring.  Den seneste justering har fokus på digital dannelse!2
Ikke alle, der bruger de digitale medier, er gode rollemodeller! Det er en væsentlig udfordring, for i forhold til børn og unge kommer vi ikke længere med deres dannelse, end vi er kommet med os selv.
2) Begrebet digital dannelse blev skabt af professor i medievidenskab på Syddansk Universitet Kirsten Drotner tilbage i 1990’erne.

Dannelse – “Den højeste og mest afbalancerede udvikling af mennesket”.3


 

3) Wilhelm von Humboldts definition af dannelse.

Det har altid været folkeskolens og ungdomsuddannelsernes mål at sørge for elevernes almene dannelse. Men ny har internettet og de sociale skabt et behov for at udbygge det eksisterende dannelsesbegreb med et nyt – digital dannelse. Det er et begreb, der både omfatter kendskab til kommunikationsteorier, evnen til at behandle oplysninger på nettet kritisk, evnen til at anvende digitale medier, samt viden om, hvordan man optræder digitalt dannet på nettet. Det kan sammenfattes i disse hovedpunkter

    • kendskab til kommunikationsprocessen
    • it-færdigheder
    • kritisk informationssøgning
    • kompetencer til at agere socialt og etisk på nettet

    Man behøver ikke et dybere kendskab til kommunikationsteorier, men bør være i stand til at forstå de enkelte elementer i en simpel kommunikationsmodel.
    Men behøver ikke et dybere kendskab til it-teknologi, men bør være i stand til at kunne bruge de mest basale funktioner fx på en iPhone, og have kendskab til hvor tekst og billeder forsvinder hen nå skærmen slukkes.
    Helt centralt i digital dannelse er forståelsen af, at al kommunikation bør udsættes for kildekritik og fakta-check. Det er ikke nok at vide det, man skal også gøre det!
    De kompetencer, der kræves for at opføre sig digitalt dannet, er fx respekt for andres synspunkter og vilje til at lytte. Man skal opføre sig ordentligt!

    Der er stadig politisk opbakning til, at man i uddannelsessystemet bør bevare balancen mellem kundskaber og egenskaber, mellem hensynet til dannelse og hensynet til uddannelse.4

    Folkeskolens formål.5  Almen dannelse6– er det, der menes, når vi taler om det “almene” indhold i dannelse og uddannelse. Det er også det, der menes, når vi taler om folkeskolen som en “ikke erhvervsrettet skole”.

    Gymnasiale uddannelser og deres formål7. § 1. Formålet med uddannelserne… er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse…
    Ifølge Center for Digital Dannelse kan man opnå digital dannelse ”ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden, forholde sig positivt, men også kritisk til andre brugere, og nøje overveje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed.”

    4) https://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/dannelse-i-skolen/skolens-dannelse-historisk-set
    5) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1396
    6) https://denstoredanske.lex.dk/dannelse
    7) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1375

    Kilde: https://faktalink.dk/titelliste/digital-dannelse

    Det er også vigtigt, at børn, unge og voksne får en overordnet viden om, at internettet ikke altid er et sted med gode intentioner. Her er medier & indivi-der som vil misbruge ens gode vilje, naivitet og tillid. Typisk for at tjene penge eller opnå magt. Derfor er det vigtigt, at man lærer at tolke afsenderens formål.

     



    Fordør og bagdør

    Sigge Winther Nielsen8 har i bogen Entreprenørstaten analyseret Fordøren til demokratiske beslutninger, hvor udspil præsenteres og meninger brydes, og demokratiets Bagdør, hvor politikere, presse og embedsmænd underholder hinanden med politiske udspil, som de alle ved aldrig bliver vedtaget. Og hvis de måtte blive stemt igennem i folketingssalen, ikke kommer til at virke i virkelighedens verden.

    At gøre noget ved befolkningens mangel på Digital Dannelse drøftes intensivt ved fordøren, selvom mange advarer om, at løsningen ikke er at folketinget ved bagdøren beslutter at indføre et nyt fag i folkeskolen.


     

     

    8) Sigge Winther Nielsen (f. 1982) er cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet. Han har tidligere været politisk analytiker på Dagbladet Politiken og tv-vært på DR2 Deadline samt embedsmand i Finansministeriet. Han er i nu vicedirektør I Djøf.

    Dannelse handler om menneskesyn, noget der vokser og gror udenfor folketingssalen. Det kan man ikke lovgive om! Hvis man taler om særlige kompetencer og handlingsanvisende regler for ‘digital dannelse’ lægges der for meget vægt på, at der er noget ganske særligt dannelsesmæssigt på spil, når vi inddrager digitale medier, men det er der ikke, – det handler om menneskesyn, som Ove Christensen peger på i den følgende tekst.

    Her er alle temaerne du kan lukke op for
    hvis du tegner medlemsskab…

    Læs videre “POSTdannelse”

POSTkommunikation

Evnen til at kommunikere høres om et øjeblik i form af et skrig, der stopper, når barnet mærker, at det bliver lagt til morens bryst.

Al kontakt er kommunikation. Fødselshjælperen er den første et nyt menneske møder. Moren og faren er de næste, og de er helt afhængige af, at barnet allerede fra den første dag er i stand til at kommunikere, og siden til at lære at tale og skrive. Det adskiller os fra alle andre levende væsener i dyre- og planteriget.

Vi kan allesammen kommunikere. Men nogen er bedre til det end de fleste. Det er bl.a. folk som har uddannet sig som fx journalister, skuespillere, politikere, reklamefolk, forfattere, undervisere, TV-værter.

Kommunikation opfattes i hverdagen ikke som en særlig kompliceret handling. Det er jo bare det man gør, når man meddeler noget til et andet menneske. Men det kan nu godt være meget kompliceret.

Hvad er kilden til kommunikation?

Al kommunikation udspringer af en tanke, et behov, en følelse, en ide eller viden, som opstår i den menneskelige hjerne.

Hvad mon klokken er! En meget enkel tanke. Men hvordan starter man en kommunikation, der kan besvare spørgsmålet.
Første fase må være at vælge et kommunikationsværktøj. I dette tilfælde er det oplagt at bruge sproget, som værktøj eller medie

Ettrins-modellen, med alle kommunikationsprocessens væsentlige elementer.

Ettrins teorien

I ettrins-teorien forestiller man sig, at afsenderens budskab – værdier, holdninger og normer – som vist i modellen direkte rammer og påvirker den enkelte modtager.
Modellen afspejler også, at modtagerne er selvstændige individer, som alle afkoder budskabet på baggrund af deres egne normer. Men de kan sagtens være forskellige fra afsenderens normer, og så fejler kommunikationen.
En del af den Digitale Dannelse bør være, at afsenderen forsøger at sætte sig ind i og forstå modtagerens normer, og tilpasse sin kommunikation af det. Men det er en målsætning som ikke kan efterleves, når digital kommunikation spredes til et stort ukendt antal modtagere.

Her er alle temaerne du kan lukke op for
hvis du tegner medlemsskab…

Læs videre “POSTkommunikation”

POSTforside

Især i forhold til børn og unge er man blevet meget optaget af begrebet Digital Dannelse.
Mange forældre og  politikere vil have Digital Dannelse oprettet som et nyt fag i folkeskolen. Og der er da også gode grunde til at lære både børn og unge, at opføre sig fornuftig, ordentlig og etisk korrekt på nettet.Det er denne e-bogs mål at sætte fokus på, at den digitale teknologi har skabt nye muligheder for kommunikation, hvor børn og unge kan krænke og såre andre, eller måske bare blive misforstået, hvis de ikke har lært at opfører sig digitalt dannede – det vil bl.a. sige er kildekritiske og benytter fakta check, og ikke bare kommunikerer instinktivt.
Digital Dannelse – er noget der skal læres. Det bør indgå som en del af den almene dannelse, som lovgivningen forlanger, at folkeskolen udruster alle sine elever med.

  • Jeg mener, at Digital Dannelse kan beskrives meget enkelt, det handler om at opføre sig ordentligt, være ærlig, tænke før man taler, og vise andre mennesker respekt. Digital Dannelse – bør være en del af den almene dannelse!

Begyndelsen – talesproget

Vil man forstå talesprogets, skriftsprogets og den visuelle kommunikations oprindelse, kan det være frugtbart at starte både med en fiktion og nogle arkæologiske fund.
I Hulebjørnens klan af Jean M. Aule møder vi den forældreløse pige Ayla og følger hendes oplevelser i istiden for omkring 25.000 år siden, hvor hun må klare sig selv, da hun er udstødt fra neandertalernes klan. Dengang, forestiller Aule sig, fandtes der hverken talesprog, skriftsprog eller visuel kommunikation, men det bliver udviklet, mens man følger Aylas historie.

Hulemaleri Lascaux: okser, Vildhest, Hjorteflok.

 


Sumeriske indskrifter med kileskrift. Dette skriftsprog kan dateres til omkring 3.000 år før Kristus.
Den først kendte form for visuel kommunikation er hulemalerierne, som bl.a. er fundet i Frankrig og Spanien. I de huler, hvor der er malerier, er der aldrig fundet tegn på, at de også har været brugt som boplads for mennesker. De er ofte ”hemmelige” og ufremkommelige huler og malerierne må have haft et særligt formål. De ældste kendte eksempler på skriftsproget er de sumeriske indskrifter med kileskrift, som stammer fra omkring 3.000 år f.Kr. Det er længe siden, men endnu i dag benytter en stor del af jordens befolkning ikke et skriftsprog. De har aldrig lært at skrive.

Det er sandsynligt, at alle levende organismer siden deres oprindelse har benytter en eller anden form for kommunikation. Blomsten udsender dufte for at tiltrække bierne. Tigere afmærker sit territorium med duftspor. Menneskehannen tiltrækkes af fødedygtige hunner. Det er eksempler på kommunikation, som man godt kan forestille sig altid har eksisteret.

Da mennesker udviklede sproget, fik det afgørende betydning for den kommunikation, som udviklede sig gennem mange tusinde år. Tidligere benyttede man udelukkende analog kommunikation. I de seneste årtier er digital kommunikation blevet mere og mere almindeligst.

Menneskers adfærd har altid været reguleret af normer for god dannelse, dvs. det som magthaverne betragtede som god dannelse. Men i nyere tid har fremkomsten af den digitale kommunikation udløst et behov for normer for digital dannelse, som reelt blot skal integreres, som en del af den almene dannelse.

Sprogets opståen[1]

Hypoteser om menneskesprogets opståen bygger på to biologiske og mindst én sociokulturel[2] forudsætning, nemlig udviklingen af hjernen, tilpasning af taleorganerne og en begyndende social strukturering i form af opbygning af mindre samfund. Bl.a. fordi der sker en gradvis udvikling af redskabskulturen, hvor fremstillingen af stadig mere raffineret forarbejdede redskaber forudsætter en social struktur og en oplæring, som nødvendigvis må bygge på sprog.

På baggrund af de første spor af begravelser, ofringer og hulemalerier kan man antage, at der eksisterede et sprog for ca. 200.000 år siden. Sprog i nutidig forstand antager forskningen foreligger for omkring 50.000-40.000 år siden.
De ældste kendte skriftsystemer, fx de egyptiske hieroglyffer, er oprindelig tegn, dvs. billeder af det, de repræsenterer. Det udviklede sig med tiden til en form for alfabet.

Sprog kan beskrives som tegnsystemer, som mennesker kan bruge til at kommunikere. Sproget er det særtræk ved mennesket, der adskiller os afgørende fra andre levende væsner. Det må være opstået på et eller andet tidspunkt i menneskeartens udvikling.

Menneskeslægtens udvikling.
Babels tårnet. Public Domain File (Gælder billedet, muligvis ikke fotografiet af maleriet):
Pieter Bruegel the Elder – The Tower of Babel (Vienna) – Google Art Project – edited.jpg

Babels tårn

Da alle mennesker endnu talte ét og samme sprog, udfordrede de Gud ved i Babel at ville bygge et tårn helt op til himlen. Det passede ikke Gud, så han gjorde deres sprog forskellige, så de ikke mere kunne samarbejde om det store projekt. Det fortælles i Det Gamle Testamente (1.Mos., kap.11).
I middelalderen blev sprogs forskellighed derfor opfattet som Guds straf for menneskets hovmod.

Alle mennesker har et sprog, som selvfølgelig har udviklet i takt med samfundsudviklingen. Men de fleste mennesker oplever ikke, at sproget forandres afgørende. Den mest iøjnefaldende forandring er den måde sproget formidles på. En gang var det fx ristede runer på sten. I dag formidles det via avancerede chips, med mange milliarder muligheder. Men sproget er reelt uafhængig af, om det er analoge eller digitale medier, der formidler det.

Alle der opdrager og underviser børn og unge har brug for at kunne overskue, hvordan den digitale teknologi har skabt nye muligheder for kommunikation. Brug for at forstå, hvordan og hvorfor børn og unge kan krænke og såre andre, eller måske bare kan blive misforstået, hvis de ikke har lært at opfører sig digitalt dannede – det vil bl.a. sige er kildekritiske og benytter fakta check, og ikke bare kommunikerer instinktivt.
Det kan også være nyttigt at genopfriske sin forståelse af de grundlæggende elementer i kommunikationsprocessen, og få et overblik over, hvordan man spotter fake news.

[1] Kilde: Spang-Hanssen, Ebbe; Lund, Jørn; Herslund, Michael: sprog i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. oktober 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/sprog

[2] Samspillet mellem mennesker og kulturen og deres påvirkning på hinanden