BLOKsanser


Tanker uden sanser
»Findes der studier af mennesker, som har mistet alle sanserne, men hvis tænkning er uskadt?” spørger Martin Bech Roesdahl videnskab.dk
»Sanseberøvelse vil helt klart ændre vores måde at tænke og forstå verden på med tiden, men det er svært at studere direkte,« siger Troels Wesenberg Kjær, hjerneforsker og overlæge på Neurologisk Afdeling ved Roskilde Sygehus.

Kilde og inspiration: https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-sker-der-med-vores-tanker-hvis-vi-mister-sanserne


Teknologi ændrer mennesker

Teknologi kan skabe ”nye mennesker”, der opfatter verden på en helt anden måde, fordi der er en række sanser og tidligere indlærte evner, som vi med ny teknologi ikke længere bruger, eller bruger meget mindre end tidligere.

Der er ikke mere lige så meget brug for hukommelsen, det er ikke længere nødvendigt at huske telefonnumre eller farmors fødselsdag. De data kan bare tastes ind på en smartphone, som også kan fritage os for at lære at ruge hovedregning. Familiens fotoalbum ligger selvfølgelig også på en telefon eller iPad.

Synssansen er heller ikke mere altid troværdig, fordi man ikke mere kan stole på, at et foto ikke er manipuleret, og derfor skaber en anden forståelse af det, der foregår på motivet.

”Også vores høresans er kommet under pres. Ved en konference i San Diego for nylig præsenterede Adobe deres Project VoCo – en teknologi, der efter 20 minutters lytten til din stemme kan manipulere den til at sige, hvad som helst. Det skal bruges til produktion af lydbøger. Og selv hvis vores beredskab mod løgnen – fake news styrkes, giver teknologier som VoCo kæmpe problemer. Mennesker, der ikke kan stole hverken på deres øjne eller ører, får svært ved at stole på noget som helst – mest af alt hinanden.”

Susan Knorrenborg er debatredaktør på information
https://www.information.dk/debat/2017/02/hvordan-stole-paa-hinanden-naar-kan-stole-paa-vores-sanser

 

Digital leg svækker børns sanser

Alle børn i Danmark har prøvet det. De kan bygge fantasiting i timevis.
Foto: Pixabay lego-gf1883ae72_1920.jpg

Danmark er LEGO-land. Næsten alle børn har prøvet at bygge fantasislotte af de små klodser. De kan lege med klodserne i timevis. Bygge nye tårne på slottet, eller skabe fantastiske figurer, der skal forestille alt fra en elefant til en superhelt.

Her er alle temaerne du kan lukke op for
hvis du tegner medlemsskab…


Man kan også lege med klodser på en iPad, men selvom der kan være mange muligheder, så er de mulige slutresultater bestemt – programmeret – på forhånd. På en iPad bliver verden 2-dimensionel og flad, istedet for 3-dimensionel. Barnet får ikke rørt ved forskellige materialer.
I en artikel i avisen The Telegraph, fortælle engelske lærere, at Børn der spiller for meget på tablets, kan ”swipe” med fingeren og betjene en tablet, mens de ikke har den motorik, der fx skal bruges til at bygge med klodser, og heller ikke nogen fantasi. Derfor advarer de nu mod tablets.

I Danmark er man også opmærksomme på problemet:  – ”Det er vigtigt, at et barn bevæger sig så meget som muligt i løbet af dagen. Så derfor bør man begrænse barnets skærmbrug,” lyder en helt nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Nye anbefalinger:

    • Lad børn under 1 år ligge på maven, når de er vågne, dermed styrker de både ryg og arme. Søger man idéer til god fysisk aktivitet for børn under et år, så er babysvømning, tumlastik/babyrytmik og det at tumle rundt med de voksne god fysisk aktivitet for de helt små børn.
    • Lad ikke iPad’en eller anden skærm være ”barnepige” for de små. Begræns tiden de bruger foran en skærm for de 1-4-årige og sørg for at de i stedet bruger deres kroppe under leg. Det kan være ved dans og klatring eller ved at kravle, hoppe og gynge.

     

    Børns udvikling
    Barnets udvikling[1] finder sted i hverdagslivets personlige kontakter i gensidighed med andre mennesker, for det især her de udvikler deres sprog, erkendelse og sociale færdigheder. iPad skærmen kan ikke erstatte menneskelige kontakt, selvom den ofte bruges som babysitter. Der er især mange videoer for især små børn.

    Der er mange advarsler på nettet: skærmtiden skader småbørnenes sprog. De sover dårligere, når de bruger skærme. De kan blive deprimerede. Læger advarer mod skærmene, for børn bliver dummere af dem, de skader synet, bliver autister, dovne og de ødelægger deres hjerner, fordi de ikke udvikles, hvis de ikke stimuleres af barnets sanser, og det gør de ikke, hvis barnet ikke leger i den rigtige verden, med rigtigt legetøj og rigtige mennesker, som de kan få hjælp af og snakke med! Børn sidder efterhånden mere og mere med en iPad eller smartphone, end de leger med almindeligt ”legetøj”, rigtige perler samt modelvoks mudder og sand. Ikke alle advarslerne er veldokumenterede.

    Men man kan lidt firkantet sige at hjernen og personligheden er et resultat af vores handlinger.
    Det gælder også hvis man læser en bog eller ser TV sammen med sine børn. De har brug for de voksnes refleksion. Det har ikke noget med teknologi at gøre, men handler om dit engagement, som smitter af på børnenes lyst til at lære.

    Hjernens vigtigste udvikling foregår i de første 5 år, men det forudsætter at den bliver stimuleret af barnets forskellige sanser, og her peger Camilla Carlsen Bechsgaard især på legen med fysiske genstande, ”der i langt højere grad end en skærm med til at sætte skub i hjernens udvikling. Børn skal i deres første år udvikle evnen til at: Tænke abstrakt (hvis jeg nu sætter den her klods ovenpå den anden vælter tårnet nok), kunne fungere socialt sammen med andre børn og voksne, løse problemer: “hvordan gør jeg det her…?” og tænke logisk (den ene sko til dukken er her, mon ikke den anden ligger derovre).”

    ”Al den indlæring børn modtager fra nu og til de bliver 100, skal sættes fast på det fundament de leger sig til i disse allervigtigste første år af deres liv. Og vel at mærke – leger i den fysiske verden, med rigtigt legetøj og rigtige mennesker!”

    Kilde og inspiration: Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard
    https://psykologviden.dk/4-gode-grunde-til-at-dit-3-5-arige-barn-ikke-skal-babysittes-af-din-ipad/

    Tre råd: Gode vaner og teknologi

    1: Sæt grænser
    Skærmene har en dragende effekt på de små. De er spændende, sjove og de fungerer som et rent tag-selv-bord for underholdning og leg. Netop derfor er det vigtigt at sætte nogle grænser for brugen, så det ikke tager overhånd. Grænsen kan variere fra familie til familie.

    2
    : Vær kritisk
    Undersøg hvad dit barn kan lide at bruge skærmene til, og overvej hvorfor. Der findes meget dårligt indhold derude, og lader du dit barn dykke dybt i YouTubes algoritmer kan det virkelig komme på afveje, og se problematiske videoer.

    3
    : Deltag!
    Det allervigtigste er, at du som forælder er med. Tal med dit barn om hvad I ser, – spil et spil sammen eller leg en leg, hvor iPaddens kamera indgår som redskab. På den måde har du også kontrol over sitationen, og barnet lærer, at digital underholdning ikke kun nydes passivt.

    Kilde og inspiration: Kim Rathcke Jensen https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/er-ipaden-godt-legetoej-eller-digital-narko-smaaboern

    – Mange børns fantasi er blevet slået ihjel i forsøget på at aflive deres lediggang ved at give dem forbrugersamfundets fattigste legetøj. Og det er blandt andet nogle af de tegneserier, som vi ser i kiosker i dag, sagde Bjarne Reuter, for mange år siden.

    Prøv at udskifte tegneserier med iPads!

    Analoge eller digitale mennesker

    Det er tankevækkende, men også let at forstå, at teknologi, kan svække vores sanser, fordi de ikke bliver vedligeholdt og brugt. Sanserne er med til at forme vores personlighed, fra det man kunne kalde analoge- til digitale mennesker.
    Der er ikke tale om helt nye personligheder, men der er forskel på mennesker, der har haft mindre kontakt med den virkelige virkelighed, og gennemfører store dele af deres kommunikation via et skærmbillede, hvor vigtige sanser er slået fra, og hvor man skal tale med et menneske uden fx at kunne se deres kropssprog.
    Selvom den digitale dannelse lærer os, at der er væsentlige begrænsninger i digital kommunikation, så er det ikke noget man kan rette op på, men blot må tage til efterretning, med mindre man har mulighed for i stedet at vælge analog kommunikation.

    En nødvendig ny balance mellem analog og digital kommunikation
    Det vil være både umuligt og forkert at forsøge at fjerne eller regulere nogle af de uheldige konsekvenser udløst af digital kommunikation, med forbud eller forskellige former for blokering. Problemet er ikke teknologien, men den måde den bruges på.
    Engang skrev især piger millioner af breve til såkaldte pennevenner, som så spredte vennens adresse til endnu flere! I dag findes samme mulighed på Facebook.

    Nye IT-leveregler


    8 digitale leveregler
    De allerfleste vi være i stand til at ændre deres adfærd, men det forudsætter, at de selv oplever det som nødvendigt, ikke fordi familien, vennerne, pædagoger eller det offentlige forlanger det, eller der lovgives for at regulere den digitale kommunikation! Den enkelte skal selv ville det og frivilligt vælge alternativer, fordi de synes det er bedre og mere givende.


    Forslag – alternativer

    1
    Drop Facebook, eller tilpas din profil, som andre kun kan besøge, hvis de inviteres eller søger om adgang – og bliver accepteret. Her er ikke taget stilling til de andre sociale medier.
    Facebook skaber afhængighed, og kræver alt for megen tid, som går fra vigtige ting, som fx at læse bøger. Der er mere brug for langsomhed ikke kortfattede budskabe, som tidligere Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind skrev i forbindelse med, at han droppede Facebook.

    Mere tid til noget andet, der er mere væsentligt, så enkelt er budskabet.

    2
    Mere tid til ”gammeldags” – langsom, ansigt til ansigt kommunikation. Har vi virkelig for travlt til at fortælle historier og lytte til andres fortællinger!
    Man kunne da prøve en analog samtale ved spisebordet – måske skal man ført ”genindføre” fælles aftensmad i familien, hvor telefonen lægges væk, så der ikke tjekkes iPhones inder måltidet.
    I busser og toge, men også i privatbiler var det tidligere almindeligt, at man snakkede med de nærmest siddende, hvad enten det var en bekendt eller et fremmed menneske. Nu sidder de fleste og swiper på mobilen. På den måde mister vi uanede mængder af samvær med andre mennesker, og de samtaler, hvor man bliver klogere på sig selv og sine meninger.

    Metoden er enkel: Giv dig tid til at lytte og selv fortælle.

    Hvorfor er digital dannelse særligt vigtig i ansigtsløse relationer?
    Når vi kommunikerer online, kan hverken afsender eller modtager bruge sit kropssprog, som ved et ansigt til ansigt møde i det samme rum. Online er der slukket – eller skruet ned – for de fleste af vores sanser, det svækker den gensidige tillid, som elever kan opleve i skolegården og voksne i køen til kassen i SuperBrugsen.

    3
    Læs (flere) bøger, aviser og tidsskrifter. De fleste husstande abonnerer på et utal af streaming tjenester, TV-pakker og meget andet. Ønsket om at blive oversvømmet af information, fordi vi ikke vil gå glip af noget, og fordi det giver en fornemmelse af at være i centrum af begivenhederne, kan forklare de mange abonnementer.
    Familien bruger også mange penge på at købe avanceret IT-udstyr, som tilbyder nye funktioner, som man ikke tidligere har savnet, og ikke mindst højere hastighed, når man loader et eller andet fra internettet. En ventetid reduceret fra 5 til 3 sekunder, det mener mange giver status, og viser, at man har det nyeste IT-udstyr. Men det koster også rigtig mange penge. Måske kunne man begrænse – noget af sit IT-forbrug, og i stedet bruge de sparede penge på gode bøger og et abonnement på et dagblad eller tidsskrift!

    Man bør læse flere analoge medier, for at få adgang til viden og informationer, som er gennemarbejdet og fakta tjekket, og for bøgernes vedkommende kan rumme væsentlige og dybsindige overvejelser. En anden god grund er, at det er nødvendigt at vedligeholde evnen til at læse.

    Men kan det ikke opfyldes digitalt på nettet! Det er ikke lige så effektivt som læring via papirbårne medier, forståelsen af lange faglige tekster er dybere på tryk end på skærme viser forskningsresultater.

    4
    En smartphone der bimler på bordet eller brummer i lommen, fordi du har modaget en sms, E-mail, et Tweet eller en anden digital tjeneste, kan ofte opleves som noget meget vigtigt, der kræver omgående handling, selvom det meste enten er ligegyldigt eller sagtens kan vente, så hvorfor ikke indføre en ny praksis – kun at checke sine it devices en gang hver dag! Det vil frigøre mere tid, end de fleste forestiller sig.

    Mange har også erfaret, at beskeder og svar, der ikke formuleres hu, hej ofte rummer bedre kommunikation.

    5
    Skærmfrie dage, der også omfatter TV og websider og spil kan være en rigtig god ide, for at skabe nærhed og rum for fx samtale, læsning eller blot andre ikke-skærm-aktiviteter. I begyndelsen kan det godt udløse abstinenser, alt efter hvor afhængig man i virkeligheden er. Den tekst du læser nu, er oprindelig skrevet med kuglepen i mit sommerhus, hvor vi ikke har internet og heller ikke medbringer familiens Mac eller iPad. Vi har dog forbindelse til omverdenen via min kones iPhone.

    Det med abstinenserne har jeg selv oplevet, men har løst problemet, ved altid at have en god bog med. Det er befriende nogle gange stadig at sidde på terrassen i Lynæs og læse mens solen går ned bag træerne.

    6
    Selvom portoen er blevet urimelig høj og posten ikke mere kommer frem fra dag til dag, vil jeg alligevel opfordre til at sende nogle håndskrevne feriepostkort, julehilsner, og et par breve i anledning af familiemedlemmers og gode venners fødselsdage. At du i første omgang måske slet ikke kan udfolde dig som postkort– og brevskriver, vil være en tankevækkende og udfordrende opdagelse, men det at skrive i hånden, og skrive langsomt kan skabe helt andre fortællinger vil du opdage, og især mormor vil elske dit postkort fra Paris, selvom hun allerede mange, mange gange har set billeder af Eiffeltårnet.

    Er det udtryk for digital dannelse! Ikke direkte, men det sætter den digitale kommunikation i perspektiv.

    7
    Selv meget små børn kan finde ro ved at se noget på en smartphone eller iPad, men hvornår er det rimeligt, at børn får deres eget IT-udstyr?

    Det er et spørgsmål, som kan udfordre pædagoger, lærere, forældre og ikke mindst børnene selv, fordi de med garanti allerede kender nogle, der har fået en iPhone. Der er ikke noget entydigt svar på spørgsmålet, men man kan måske opstille nogle betingelser, som skal være opfyldt før børnene slippes løs i Cyberspace.

        • Der skal være voksne til stede, både når de bruger familiens IT-udstyr og når de bruger deres eget. Aldersgrænsen er ikke entydigDe skal kunne læse en længere middelsvær tekst
        • De skal kunne føre en samtale både med kammerater og voksne
        • De skal kunne forstå, hvad de voksne mener, når de advarer om internettets faldgrupper
        • De skal have fritidsinteresser, som ikke er forbundet med brug af informationsteknologi


      8

      Sport, musik, teater, film, læsning, kunst, politik og foreningsliv er alt sammen en del af vores analoge kultur. Det kan være presset af de fristende, mangfoldige og ofte uforpligtende digitale tilbud. Konkurrence og frihed er godt, men der er brug for, at den analoge kultur prioriteres, så den fortsat kan være et aktivt alternativ til alt det i Cyberspace.

      Så derfor, gå mere i biografen, teatret, på museum eller lignende?


      Måske kunne det være en samfundsmæssig opgave at understøtte, at al digitalt undervisningsmateriale også blev udgivet i en analog version – på print – og omvendt, at alt analogt undervisningsmateriale også kunne tilgås digitalt.
      synspunkt


       

      11 råd til at præge et barns online-liv
      [2]

      1.     Interessér dig for dit barns online-liv ved at spørge ind til det og følge med.

      2.     Husk, at børn grundlæggende bruger medier til det samme som voksne: at søge informationer, læse nyheder, løse opgaver, lade sig underholde, spille, slappe af og være i kontakt med vennerne.

      3.     Anerkend, at digitale og sociale medier for børn er en adgangsbillet til fællesskabet.

      4.     Overvej at indføre tidsbegrænsninger for online-brug og mediefri zoner.

      5.     Undgå udelukkende at tænke i skærmtid. Kvalitet og leg kan ikke måles på tid.

      6.     Vær selv en god rollemodel i forhold til fx tidsbegrænsning og at være nærværende – hav ikke telefonen med til bords, eller når der hygges i sofaen.

      7.     Lær dit barn gode online-vaner som at tale pænt, blokere ubehagelige personer og ikke dele private oplysninger som fx koder og CPR-nummer.

      8.     Hjælp dit barn med at løse digitale konflikter, ligesom du ville gøre i den fysiske verden.

      9.     Opsøg information om de sociale medier og de spil, dit barn ønsker en profil på.

      10.  Hjælp dit barn med at indstille privatindstillinger på de sociale medier.

      11.  Lav regler om køb af apps og køb i apps. Det bør ske i samarbejde med voksne.

       

      John Perry Barlow lecturing at European
      Graduate School, Saas-Fee, Switzerland.
      Kilde – CC BY-SA 2.5 Europeangraduateschool.

      “Jeg forventer ikke den perfekte opnåelse af disse principper. Jeg lægger dem dog op som en standard for min adfærd som voksen.
      Skulle nogen af ​​mine venner eller kollegaer fange mig i at overtræde nogen af ​​dem, skal du slå mig ned.”
      ~John Perry Barlow (3. oktober 1977)

      DE 25 PRINCIPPER FOR VOKSENS ADFÆRD

      1. Vær tålmodig. Uanset hvad.
      2. Lad være med at tale dårligt: ​​Tildel ansvar, aldrig skylden. Sig intet bag en andens ryg, som du ikke ville være villig til at sige, i nøjagtig samme tone og sprog, til hans ansigt.
      3. Antag aldrig, at andres motiver er mindre ædle for dem, end dine er for dig.
      4. Udvid din sans for det mulige.
      5. Besvær ikke dig selv med ting, du virkelig ikke kan ændre.
      6. Forvent ikke mere af nogen, end du selv kan levere.
      7. Tolerer tvetydighed.
      8. Grin af dig selv ofte.
      9. Bekymre dig selv om, hvad der er rigtigt i stedet for hvem der har ret.
      10. Glem aldrig, at uanset hvor sikker du er, kan du tage fejl.
      11. Opgiv blodsport.
      12. Husk, at dit liv også tilhører andre. Udsæt det ikke useriøst. Og bring aldrig andres liv i fare.
      13. Lyv aldrig for nogen af ​​en eller anden grund.
      14. Lær behovene hos dem omkring dig og respekter dem.
      15. Undgå stræben efter lykke. Søg at definere din mission og forfølge det.
      16. Reducer din brug af det første personlige pronomen.
      17. Ros mindst lige så ofte, som du nedgør.
      18. Lad aldrig dine fejl passere uden indrømmelse.
      19. Bliv mindre mistænksom over for glæde.
      20. Forstå ydmyghed.
      21. Tilgiv.
      22. Fremme værdighed.
      23. Lev mindeværdigt.
      24. Elsk dig selv.
      25. Udholde.

      Nogle af disse principper kan gøres til en del af den digitale dannelse.

       

       

       

          • Sansepåvirkning er vigtig for barnets udvikling. Stimuleres sanserne ikke udvikles de heller ikke, og digitale medier påvirker børnene sanser mindre, end hvis barnet leger i den rigtige verden.
          • Den basale Indlæring sker i de allerførste leveår, vel at mærke – når børnene leger i den fysiske verden, med rigtigt legetøj og rigtige mennesker!
          • Gode vaner er vigtige: Sæt grænser – vær kritisk – deltag. Især forældrenes, pædagogernes og lærernes deltagelse er vigtig. Børnene skal opleve anerkendelse fra dem, der også sætter grænser.
          • Digitale leveregler – De allerfleste vi være i stand til at ændre deres adfærd, men det forudsætter, at de selv oplever det som nødvendigt, fx familieråd eller lovgivning er ikke så virksomme. Den enkelte skal selv ville det og frivilligt vælge alternativer, fordi de synes det er bedre og mere givende.
          • 11 råd. Medierådet for børn og unges digitale liv er en rådgivning til alle voksne omkring børnene. Det kan ligesom de digitale leveregler støde på modstand fra dem det handler om.
          • Voksen adfærd – John Perry Barlows 25 principper, kan måske gøres Nogle af principperne kan gøres til en del af den digitale dannelse.

          [1] Kilde:  Sommer, Dion: børnepsykologi i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 13. november 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/b%C3%B8rnepsykologi

          [2] https://issuu.com/detfi/docs/foraeldreguide?e=1006250/30827420