BLOKinternetfremtid


Det begyndte i 1969
USA 1969. Charlie Klein, en studerende ved University of California, starter noget, der ændrer verden for altid. Det er starten på udviklingen af internettet og internettets historie. For i det amerikanske forsknings- og forsvarsagentur har forskerne længe haft et stort problem: Hvordan skal de dele information, viden og forskningsdata med hinanden?


Det lyder måske oplagt bare at sende en e-mail eller en ZIP-fil afsted, men i 1969 var datidens computere tonstunge maskiner, der var umulige at flytte, fordi de vejer tusindvis af kilo og fyldte flere lokaler. Og der fandtes endnu ikke et system til at sende information og data mellem computerne. Men den 29. oktober 1969 sker der noget skelsættende. Noget, der af mange betragtes som første skridt i udviklingen af internettet. I forskningsprojektet APRANET (Advanced Research Projects Agency Network) lykkes det for første gang forskerne at lave en stabil forbindelse mellem to computere. Og det er derfor, at Charlie Klein for første gang i verdenshistorien kan trykke på en knap og sende en e-mail afsted med teksten ”LOGIN”.


Udviklingen af det moderne internet

I dag tager vi det som en selvfølge, at nærmest alt elektronisk udstyr kan være online. Men i de første mange år af internettets historie er der faktisk kun ganske få computere, der er forbundet og ”online” med hinanden. For det er først i løbet af 1970’erne, at flere og nye netværk bliver oprettet.
Men på det her tidspunkt i internettets historie og udviklingen er netværkene stadig ”lukkede”. Det betyder, at de godt nok er åbne mellem de computere, der er tilkoblet hvert enkelt netværk, men de mange netværk er ikke forbundet med hinanden på kryds og tværs. Så du kan ikke søge i alle netværk på én gang, og computerne kan heller ikke kommunikere med hinanden på tværs af netværksgrænserne – endnu.
Men den 1. januar 1983 skaber Vinton Cerf et nyt protokol-system, der ændrer internettet for altid. Han er en af pionererne i internettets historie, og med hans TVP/IP-protokol – der definerer, hvordan computeren kommunikerer med andre computere – kan de forskellige computere og netværk med ét kommunikere med hinanden.

Internettet udvikles fra forskning til allemandseje
I midten og slutningen af 1980’erne er internettet langt fra hverdagskost for almindelige mennesker. Både internettet og faktisk også computere er mest af alt noget, som forskere over hele verden bruger til at behandle data, udregne og beregne ting samt til at sende data og information til hinanden.
Men der er endnu ikke en egentlig brugerplatform, som vi kender det i dag med fx Google og hjemmesider, og det er næsten umuligt at søge efter ting, fordi indholdet ikke er indekseret eller sorteret.
Niels Brügger, der er professor i internetforskning på Aarhus Universitet, forklarer det sådan her til videnskab.dk:

”Det er svært at forestille sig i dag. Men der fandtes ikke browsere, så man åbnede en kommandolinje på computeren, skrev noget kryptisk, kom i kontakt med en anden computer og hentede noget data, man i forvejen vidste, var der, og det var så det”

World Wide Web
I 1991 opfinder den engelske CERN-forsker Tim Berners-Lee et indekseringssystem, som han kalder World Wide Web, en kode, som bliver et fundament i opbygningen af hjemmesider. For med World Wide Web-koden kan hjemmesiderne laves og indekseres på en måde, så de kan søges frem med stor nøjagtighed. Det betyder, at de første egentligt hjemmesider nu dukker op, og at de er sorteret på en måde, så de kan søges frem. For Tim Berners-Lee skaber samtidig en grafisk brugerflade, som via skærmbilleder, mus og helt simple søgeværktøjer gør det muligt at søge og finde informationer.
Kun ganske kort tid efter det gennembrud laver den danske CERN-forsker, Mogens Sandfær, den første danske hjemmeside, som går live i sensommeren 1992. Og således gik det til, at DTU fik den første kloning af Tim Berners-Lees www-miljø, Mogens og hans team fik skabt Danmarks første hjemmeside, og DTU som det første universitet i verden fik et søgbart bibliotek på webben.

Her er alle temaerne du kan lukke op for
hvis du tegner medlemsskab…


Forestil dig internettet uden Google
Vi skal faktisk helt op i 1990’erne, før en egentlig søgemaskine ser dagens lys. I starten er der mange: Alta Vista, Yahoo, Jubii, Hotbot og Google ser dagens lys. Det betyder, at almindelige mennesker nu nemt kan finde den information, som de leder efter – og endda med meget stor præcision. Det sætter gang i internettet.

Det grimme internet – glem alt om billeder, video og lækker grafik
Helt frem til 2000’erne er det normale et 54K modem. Og selvom det dengang var svimlende hurtigt, så er det meget langt fra nutidens 1000 Mbit forbindelser. Det betyder, at de fleste hjemmesider omkring årtusindeskiftet primært er tekst, tekst og mere tekst placeret ovenpå en ensfarvet baggrund med en meget simpel grafik. For det er ganske enkelt ikke muligt at indlæse de tunge billeder med datidens modem – og lyd eller video er praktisk talt en umulighed.

Det sociale internet og WEB 2.0
Begrebet WEB 2.0 ser dagens lys omkring 2005. Her begynder internettet og internettets historie at udvikle sig fra at være envejskommunikation, hvor ejerne af de enkelte hjemmesider taler til brugerne, men uden at brugerne kan interagere eller svare tilbage.
I stedet opstår der nu flere og flere netværk, der er sociale, og hvor brugerne selv uploader indhold og deler ting, skriver med hinanden, svarer og diskuterer. Og ganske langsomt begynder de moderne sociale medier som Facebook, LinkedIn og MySpace at se dagens lys, og internettet som vi kender det i dag bliver en realitet.

Inspiration og kilde: Internettets historie fortalt af:

https://norlys.dk/


 

Digital teknologiudviklingen

Mindre og mindre it-teknologi. Større og større ydelser.

Alle navne og telefonnumre i den gamle tykke telefonbog, som nogle måske stadig kan huske – kan nemt rummes i den lille chip på tommelfingeren.
Chippen kan gøre mobiltelefonen til et kommunikationscenter med utrolig mange muligheder. Men processen er digital, og det begrænser den kommunikation, der i sidste ende kan formidles fx via de sociale medier, eller i form af undervisningsmateriale eller anden form for oplysning. Den digitale teknologi kan kun arbejde med et endeligt antal løsninger, uanset hvor kraftig chippen bliver.

 

Binære mirakler

Det binære talsystem er ikke opfundet til brug for computerteknologien, men er udviklet i Indien allerede før år 0. Men computerens brug af det binære talsystem, er en afgørende forudsætning for den digitale teknologi. Det binære talsystem skaber både muligheder og begrænsninger i computeren.
I analog face to face kommunikation, kan man benytte uendelig mange nuancer. Man kan også optræde både empatisk og intelligent. Det kan en bruger på de sociale medier også, men kun delvis, for det binærer grundlag kræver, at rammerne er programmeret på forhånd. Fx hvor meget plads du har til rådighed!  Om du må kommunikere med billeder! Du kan kun bruge et meget beskedens antal ord på Twitter. Der må ikke være nøgne personer på dine sommerbilleder fra Mallorca, hvis du lægger en video op på YouTube. Hvis en lærer vil anvende et spørgeskema i sin undervisning, så kan der ikke optræde ret nuancerede svarmuligheder.

Udviklingen inden for chipteknologien har gennem mere end 40 år fulgt Moores lov, som siger: at antallet af transistorer i en chip fordobles ca. hver 18. måned. Det skyldes, at fremstillingsteknologien konstant forbedres, så de interne afstande i chippen er blevet mindre.
Når transistorerne i en chip og deres indbyrdes afstande formindskes, kan en hukommelseschip gemme flere og flere bits[1] på samme areal.
Der er mange optimister, som forestiller sig at fremtidens chips kan blive så store, at man kan skabe såkaldt kunstig intelligens.

I det viste grafiske eksempel er afstanden mellem chippens[2] hukommelsespunkter 25 nm (nannometer). Den nedre grænse er blevet anslået til 5 nm. Til trods for, at halvlederteknologi måske kan være i stand til at producere transistorer med en afstand helt ned til 2 nm, vil praktiske omstændigheder medføre, at minimaliseringen stopper ved 5 nm. I takt med at man nærmer sig atomstørrelsen (et siliciumatom måler cirka 0,146 nm), stiger produktionsomkostningerne betragteligt.

M1 PRO og MAX er de stærkeste chip, Apple nogensinde har lavet. det er de første chips til personlige computere, der er bygget ved hjælp af banebrydende 5-nanometer procesteknologi, og den er spækket med imponerende 16 milliarder og 33,7 milliarder transistorer.

Kilde: https://www.apple.com/dk/newsroom/2020/11/apple-unleashes-m1/

Når den nuværende teknologi ikke kan forbedres, forestiller man sig allerede nu chips opbygget med nanoteknologi.

 

 

    • Det moderne internet gør det muligt, at nærmest alt elektronisk udstyr kan være online. Men i de første mange år af internettets historie er der faktisk kun ganske få computere, der er forbundet og ”online” med hinanden.
    • Internettet udvikles fra forskning til allemandseje, men i midten og slutningen af 1980’erne er internettet langt fra hverdagskost for almindelige mennesker. Både internettet og faktisk også computere er mest af alt noget, som forskere over hele verden bruger til at behandle data, udregne og beregne ting samt til at sende data og information til hinanden.
    • World Wide Web opfindes i 1991 af den engelske CERN-forsker Tim Berners-Lee. Det er et indekseringssystem, som han kalder World Wide Web, en kode, som bliver et fundament i opbygningen af hjemmesider. For med World Wide Web-koden kan hjemmesiderne laves og indekseres på en måde, så de kan søges frem med stor nøjagtighed. Det betyder, at de første egentligt hjemmesider nu dukker op.
    • I analog face to face kommunikation, kan man benytte uendelig mange nuancer. Man kan også optræde både empatisk og intelligent. Det kan en bruger på de sociale medier også, men kun delvis, for det binærer grundlag kræver, at rammerne er programmeret på forhånd. Fx hvor meget plads du har til rådighed! Om du må kommunikere med billeder! Du kan kun bruge et meget beskedens antal ord på Twitter. Der må ikke være nøgne personer på dine sommerbilleder fra Mallorca, hvis du lægger en video op på YouTube. Hvis en lærer vil anvende et spørgeskema i sin undervisning, så kan der ikke optræde ret nuancerede svarmuligheder.
    • Moores Lov har defineret udviklingen inden for chipteknologien har gennem mere end 40 år. Loven siger: at antallet af transistorer i en chip fordobles ca. hver 18. måned. Det skyldes, at fremstillingsteknologien konstant forbedres, så de interne afstande i chippen er blevet mindre.
      Når transistorerne i en chip og deres indbyrdes afstande formindskes, kan en hukommelseschip gemme flere og flere bits på samme areal.
      Der er mange optimister, som forestiller sig at fremtidens chips kan blive så store, at man kan skabe såkaldt kunstig intelligens.

    [1] Bit er et binært ciffer (dvs. kan være én af to muligheder), og forkortes ofte “b”, mens forkortelsen “B” bruges for byte. Bit er en forkortelse for de engelske udtryk binary digit eller binary unit, og anvendes i informationsteori og inden for IT, med følgende tre betydninger:  Binært ciffer: Et ciffer i det binære talsystem, hvor f.eks. binærtallet 1101 svarer til decimaltallet 13. En byte består af otte bits, der hver især kan antage værdierne 0 eller 1. Kilde: Wikipedia.

    [2] Chip. En chip indeholder et stort antal elektroniske komponenter på et meget lille areal. Med den nyeste teknologi kan en chip indeholde flere millioner transistorer.

     

     


    Fremtidstanker


    Fremtiden vil blive endnu mere digital og mobil. Antallet af Smartphones, iPad, Tablet PCer og andre og nye mobile enheder fortsætter med at vokse, og blive hele tiden udbygget med nye funktioner. Kombinationen af GPS og Video fx giver mulighed for at kameraet i mobilen kan aflæse de GPS-koordinater der peges på. Er det fx hovedindgangen til Tivoli, så kan mobilen fra nettet hente informationer om Tivoli, og på den måde informere om de ting der peges på.

    Kunstig intelligens – det findes allerede eller er lige på trapperne er der nogle der mener, mens andre peger på det binære systems begrænsninger. Hvis nogen drømmer om, at de i fremtiden selv kan slippe for at tage stilling til en masse problemstillinger, så har det i bedste fald lange udsigter!

    Ser AlphaZeros ”hjerne” sådan ud! Kilde: PIXABAY anatomy-gebbeb0fff_1280

    Der er dog for længst udviklet software og computere, der kan vinde over selv verdens bedste skakspillere. Det er 20 år siden, at legenden Garry Kasparov spillede mod IBM’s supercomputer Deep Blue, og et menneske for første gang tabte til en computer i skak.

    I dag er såkaldt kunstig intelligens endnu skarpere på skakbrættet. Sidste år lykkedes det for eksempel Googles såkaldte AlphaZero at slå verdens dygtigste skakprogram, Stockfish8.
    Det gjorde den, selvom den kun havde kendt til spillet i fire timer. AlphaZero blev fodret med reglerne og lærte derefter at spille, ved at øve mod sig selv.

    Kunstig intelligens er den gren inden for datalogien, der beskæftiger sig med at få maskiner til at “tænke” – det vil sige, at få dem til at kunne gå målrettet efter noget. Der er sket en opdeling i forskningen indenfor dette felt, og i dag skelner man blandt andet mellem “stærk” og “blød” kunstig intelligens:

    Stærk kunstig intelligens bygger på den forestilling, at computere teoretisk set vil kunne udvikle bevidsthed svarende til menneskets, og blive i stand til at foretage handlinger, herunder analysere, lære og tage beslutninger på en måde, som kan sammenlignes med menneskers.

    Blød kunstig intelligens indebærer, at computere i fremtiden vil blive i stand til at simulere alle aspekter af menneskets intellektuelle evner – og dermed kunne få andre til at tro, at den vitterlig har menneskelig intelligens og bevidsthed, selvom den mangler den subjektivitet, der karakteriserer menneskelig forståelse.

      • Man ved ikke præcist, hvad den menneskelige intelligens er eller består af, og derfor er det svært at opstille faste termer for kunstig intelligens. Der findes heller ikke en klar definition af, hvad kunstig intelligens er, hvilket gør det svært at beskrive teknologien præcist.
      • Rent faktisk er det tvivlsomt, om man overhovedet kan udvikle systemer, der kan betegnes som stærk AI. Den amerikanske filosof John R. Searle[1], som indførte skellet mellem svag og stærk AI, har bl.a. udtalt, at det vil være umuligt at skabe kunstig intelligens af den stærke form, fordi en computer fungerer ud fra strengt formelle og systematiske regler (det binære talsystem). En computer vil derfor aldrig kunne forstå ting på samme niveau som et menneske.
      • Nogle kritikere har påpeget, at det aldrig vil lykkes at simulere menneskelig intelligens, fordi det kræver intentionalitet, som kun et menneske kan have – andre, f.eks. professor Peter Naur[2], var skeptisk overfor kunstig intelligens, fordi tænkning hos mennesker medfører fysiske ændringer i hjernen. Naurs synapse-teori[3] er, at synapserne bliver påvirket af vaner, og ifølge Naur er det ikke muligt for en maskine, at efterligne den menneskelige hjerne. Ændringerne skaber flere forbindelser i hjernen, og muligheden for sådanne fysiske ændringer findes ikke hos computere, der udfører programmer. Med sin teori forsøgte Naur at modbevise ideen om kunstig intelligens.
      Robotten Sophia, der via kunstig intelligens er i stand til at føre en (form for) samtale. Kilde: International Telecommunication Union

      Læsning på skærm eller papir

      Digitaliseringens indflydelse på læsning og læsepraksisser er blevet grundigt analyseret, og den forskning viser, at papir fortsat er det foretrukne medie, når det gælder læsning af længere tekster. Papir understøtter bedst dybere forståelse og vidensopbygning. Læsning af længere tekster styrker færdigheder som fx koncentration, opbygning af ordforråd og hukommelse. Da skærmlæsning fortsat er i vækst, afdækker forskningen en væsentlig udfordring.
      Vores voksende valg af digitale tekster både i uddannelse og til personlig læsning rejser vigtige spørgsmål om læsning i fremtiden. Derfor rejser Stavanger deklarationen følgende spørgsmål:[4]

        • I hvilke læsesammenhænge og for hvilke læsere kan brugen af digitale tekster vise sig mest frugtbar?
        • Modsat, indenfor hvilke læringsområder bør brugen af papir fremhæves og understøttes?
        • Påvirker tendensen med mere fragmenteret, mindre koncentreret og mere overfladelæsning ved læsning på skræm læsevanerne, når vi læser trykte tekster?
        • Er vores modtagelighed overfor fake news og forudindtagethed forstærket pga. vores overvurdering af digitale læsefærdigheder?
        • Hvad kan der gøres for at understøtte dybdelæsning af tekster over en bred kam og især af tekstlæsning på skærm?

        Hvem er det der mangler digital dannelse

        Alle brugere af de digitale medier bør optræde digitalt dannede. Gør de det ikke, så er Digital
        Dannelse noget der kan læres. Hvis man selv ønsker det. Det handler mest om almindelig god opførsel. Man skal også kommunikere ærligt – dvs. ikke sprede information, hvor kilden ikke er fakta-tjekket.
        Men bemærk, at man skal selv ville det! Bl.a. fordi dårlig adfærd på de sociale medier kan få langt mere alvorlige konsekvenser, end et skænderi med en, der springer over køen i Aldi.
        Selvom det tidligere kunne være alvorligt nok, når konflikter udviklede sig til vold, så er der forskel på gammeldags håndgemæng og brug af knive og skydevåben, der kan ende med drab. Men ting udvikler sig, også tonen på de sociale medier!
        Er der særlige grupper, sociale lag eller persontyper, som vælger ondsindet, grænseoverskridende eller truende kommunikation på de sociale medier?
        Det spørgsmål er endnu ikke blevet belyst i sociologiske undersøgelser, selvom det godt kunne kortlægges ligesom smitteopsporingen i forbindelse med Covid19!
        Men de sociale medier vil  i fremtiden utvivlsomt udvikle algoritmer, der kan blokerer for uønsket adfærd, og så vil brugerne få adgang til software, som de personligt kan sætte op til at afskære uønskede henvendelser.

         

        [1] John Rogers Searle, f. 1932, fra 1959 professor i filosofi ved University of California, Berkeley.

        [2] https://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Naur

        [3] En synapse er en kontaktflade mellem to nerveceller, hvorigennem impulser kan overføres.

        [4] Kilde og inspiration: Kilde:  https://ereadcost.eu/stavanger-declaration/