Analyse & Kritik

Altid blandt venner²
– citater fra en undersøgelse af Momios placering i tweens sociale mediebrug

Spillet Momio er udviklet, så børn trygt kan lære de sociale medier at kende. Ved hjælp af en personlig avatar³ kan børnene chatte med hinanden og dermed skabe nye venskaber.

Tweens er hverken børn eller voksne

En af grundene til, at det kan være svært for forældrene at finde balancen i deres opsyn med deres børns sociale mediebrug, er, at de børn, som undersøgelsen tager udgangspunkt i, er i den alder, som populært kaldes for tweens.
Det er en betegnelse, der dækker over den til tider klemte livsfase, som børnene befinder sig i. De er endnu ikke teenagere, som løsriver sig fra deres forældre, men de er heller ikke små børn. De arbejder på at finde deres ben som unge og orienterer sig derfor i høj grad mod vennerne frem for familien.

Samtidig er de underlagt deres forældres regler, og det har betydning for deres udfoldelsesmuligheder, eksempelvis på sociale medier.

Momio overvåges af administratorer
Det sociale medie Momio er særligt udviklet til børn i alderen otte til 12 år som en platform, hvor de kan lære at bruge sociale medier. Børnene er på Momio via en app på deres smartphone eller tablet, og her har de stort set de samme muligheder for interaktion, som brugere af Facebook har.

Børnene er repræsenteret via en avatar og et brugernavn i stedet for et billede og deres eget navn, men en søgefunktion gør det muligt at finde frem til andre børn fra deres skole. Børnene kan chatte med hinanden, eller de kan skrive opdateringer på deres egen væg.
Med andre ord et socialt medie som så mange andre og så alligevel ikke. Der er den forskel, at aktiviteten på Momio overvåges af administratorer, som gennemgår opslag på profiler og private chatbeskeder. Det er en foranstaltning, der skal sikre, at børnene har en god førstegangsoplevelse på sociale netværksmedier.
På trods af de gode tiltag har undersøgelsen vist, at der af og til finder samtaler sted på Momio, som børnene kunne have gavn af at involvere deres forældre i.

Et uskyldigt hemmeligt møde
Et eksempel på sådan en situation er en aftale, som to piger indgår i chatten på Momio. Aftalen flettes ind i den almindelige chatsamtale og bliver på den måde gennemført, uden at pigerne når at overveje, om det nu er en god idé.
De to brugere aftaler at mødes på deres fælles skole på trods af, at de ikke kender hinanden. De bryder dermed en regel på Momio om, at brugere ikke må mødes med fremmede uden at have forældrene med:

Bruger 1: Hej, hvad laver du?
Bruger 2: Hej.
Bruger 2: Er på Momio, ellers ikke noget.
Bruger 1: Ok.
Bruger 2: Dig?
Bruger 1: Det samme.
Bruger 1: Hvor mange år er du?
Bruger 2: Jeg er otte år, hvor mange år er du?
Bruger 2: Jeg lover, at jeg ikke siger det til nogen, men hvad er dit navn?
Bruger 1: Vi kan mødes ved skuret i første frikvarter.
Bruger 2: Går du på min skole???
Bruger 2: Hvad klasse går du i?
Bruger 1: Ja, 4.A, hvad med dig?
Bruger 2: 3. b.
Bruger 2: Hvad hedder du? Jeg siger det ikke til nogen.
Bruger 1: Vi mødes på mandag første frikva.
Bruger 2: Ok, hvor?
Bruger 1: Cykelskuret.
Bruger 2: Ok, hvordan ser du ud?

De to piger i eksemplet her ved tydeligvis begge to godt, at de er ved at aftale noget, som de ikke må. Derfor gør især den ene pige meget ud af at understrege, at den nye ven kan stole på hende, og at hun ikke vil fortælle om deres hemmelige møde til nogen.

Man kan hurtigt glemme reglerne
Grunden til, at de to venner aftaler at mødes, selvom det er forbudt, kan være, at det er spændende at gøre noget, som man ikke må. En anden forklaring kan være, at den bruger, der især presser på for at mødes, ikke har så mange venner i skolen, men at hun nu har fundet en sød ven på Momio, som hun gerne vil skabe en forbindelse med i sit offline-liv. Udfordringen er, at hun reelt ikke ved, hvem der sidder på den anden side. Selvom Momios administratorer overvåger chat-korrespondancer, er der altid en risiko for, at en person med dårlige hensigter har oprettet en falsk profil.

Ved at aftale at mødes uden at tale med deres forældre først kommer pigerne dermed til at overtræde de regler, som både Momio og deres forældre har skabt for at beskytte dem. Det sker, selvom det ikke nødvendigvis er pigernes hensigt at lave ballade ved bevidst at bryde de regler. Pigerne handler på baggrund af gode intentioner, men den hurtige kommunikation medfører, at de glemmer at tale med deres forældre om det, de gør. Også selvom de egentlig godt ved, at de burde.

Tastefejl kan have konsekvenser
Et andet eksempel på, at det kan gå rigtig stærkt på internettet, drejer sig om en simpel tastefejl, der medfører, at en pige roder sig ud i en prekær situation, som hun heldigvis selv kommer ud af igen:

Bruger 1: Hej.
Bruger 2: Hej, hvor gammel er du?
Bruger 1: 12, dig?
Bruger 2: 12, vil du være min nk (net kæreste, red.)?
Bruger 1: Pk.
Bruger 1: Ok.
Bruger 2: Vil du have et billede af min?
Bruger 1: Hvad for en?
Bruger 1: Din hvad?
Bruger 2: Min p.
Bruger 1: Nej tak.
Bruger 2: Må jeg se et billede af dig?
Bruger 1: Nej, desværre må ikke.
Bruger 1: Er det ok?
Bruger 2: Ja.
Bruger 1: Tak.
Bruger 1: PS: kan vi ikke bare være venner?
Bruger 2: Jo jo.

Da pigen ved et uheld skriver »pk« i stedet for »ok«, misforstår den anden bruger det og tror, at hun gerne vil se et billede af hans kønsorganer. De regler, som pigen er underlagt af sine forældre, bliver hendes vej ud af den for hende ubehagelige situation. Når hun ikke må dele billeder, er der ikke så meget at diskutere, og hun kan afvise forespørgslen.

Eksemplet her viser, at det har betydning for børn, at de har diskuteret regler af brug af internettet med deres forældre.

Kilde og inspiration til ovenstående:
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/boern-skal-laere-at-faerdes-paa-sociale-medier
Stine Liv Johansen Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
Maja Hermansen Cand. Mag. i Medievidenskab