Digital kommunikation

Almen og digital dannelse

Jeg stødte tilfældigt på begrebet Digital Dannelse. Undrede mig, og søgte mere viden.
Efterhånden havde jeg stof til en hel bog om emnet. Men der var hele tiden en tvivl, som udfordrede mig. Var det ikke bare et nyt begreb, som der allerede var taget hånd om i mange årtiers skolelovgivning. Er digital Dannelse ikke bare en del af Den Almene Dannelse, som folkeskolen skal polstre alle sine elever med!
Mit svar er JA, men alligevel samlede jeg min research under titlen: Digital kommunikation I Sociale medier I Digital dannelse, og lagde det ud på nettet som web-bog på c247.dk.

Selvom det ikke giver mening at bekæmpe det digitale misbrug ved at oprette et nyt fag i folkeskolen, så er der god fornuft i at samle informationer om den digitale informationsteknologi, og så lige få understreget vigtighed af fortsat at udruste børn og unge med almen dannelse.

Nogle af folkeskolens pionerer fastslog tidligt at skolen var for livet. Der skulle være balancen mellem kundskaber og egenskaber, mellem hensynet til dannelse og hensynet til uddannelse. Folkeskolen er ikke, og skal ikke være en erhvervsrettet uddannelse.

  • Man skal opføre sig ordentligt og have respekt for andres synspunkter lige meget om man møder dem på nettet eller når man fx er på indkøb. Man skal opføre sig dannet. Det er ikke noget nyt, og gælder også, når vi bruger de digitale medier. Når man sætter ”digital” foran ordet dannelse, sker det for at øge opmærksomheden på, at vores digitale dannelse er en del af den almene dannelse.

  • Pædagoger og lærere har en særlig rolle – når det gælder ordentlig opførsel i forhold til de digitale teknologier, fordi de er sammen med børn og unge hver dag, og derfor sammen med forældrene er med til at skabe fundamentet til deres dannelse – også deres digitale dannelse.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Især i forhold til børn og unge er man blevet meget optaget af begrebet Digital Dannelse.
Mange forældre og  politikere vil have Digital Dannelse oprettet som et nyt fag i folkeskolen. Og der er da også gode grunde til at lære både børn og unge, at opføre sig fornuftig, ordentlig og etisk korrekt på nettet.Det er denne e-bogs mål at sætte fokus på, at den digitale teknologi har skabt nye muligheder for kommunikation, hvor børn og unge kan krænke og såre andre, eller måske bare blive misforstået, hvis de ikke har lært at opfører sig digitalt dannede – det vil bl.a. sige er kildekritiske og benytter fakta check, og ikke bare kommunikerer instinktivt.
Digital Dannelse – er noget der skal læres. Det bør indgå som en del af den almene dannelse, som lovgivningen forlanger, at folkeskolen udruster alle sine elever med.

  • Jeg mener, at Digital Dannelse kan beskrives meget enkelt, det handler om at opføre sig ordentligt, være ærlig, tænke før man taler, og vise andre mennesker respekt. Digital Dannelse – bør være en del af den almene dannelse!

Begyndelsen – talesproget

Vil man forstå talesprogets, skriftsprogets og den visuelle kommunikations oprindelse, kan det være frugtbart at starte både med en fiktion og nogle arkæologiske fund.
I Hulebjørnens klan af Jean M. Aule møder vi den forældreløse pige Ayla og følger hendes oplevelser i istiden for omkring 25.000 år siden, hvor hun må klare sig selv, da hun er udstødt fra neandertalernes klan. Dengang, forestiller Aule sig, fandtes der hverken talesprog, skriftsprog eller visuel kommunikation, men det bliver udviklet, mens man følger Aylas historie.

Hulemaleri Lascaux: okser, Vildhest, Hjorteflok.

 


Sumeriske indskrifter med kileskrift. Dette skriftsprog kan dateres til omkring 3.000 år før Kristus.
Den først kendte form for visuel kommunikation er hulemalerierne, som bl.a. er fundet i Frankrig og Spanien. I de huler, hvor der er malerier, er der aldrig fundet tegn på, at de også har været brugt som boplads for mennesker. De er ofte ”hemmelige” og ufremkommelige huler og malerierne må have haft et særligt formål. De ældste kendte eksempler på skriftsproget er de sumeriske indskrifter med kileskrift, som stammer fra omkring 3.000 år f.Kr. Det er længe siden, men endnu i dag benytter en stor del af jordens befolkning ikke et skriftsprog. De har aldrig lært at skrive.

Det er sandsynligt, at alle levende organismer siden deres oprindelse har benytter en eller anden form for kommunikation. Blomsten udsender dufte for at tiltrække bierne. Tigere afmærker sit territorium med duftspor. Menneskehannen tiltrækkes af fødedygtige hunner. Det er eksempler på kommunikation, som man godt kan forestille sig altid har eksisteret.

Da mennesker udviklede sproget, fik det afgørende betydning for den kommunikation, som udviklede sig gennem mange tusinde år. Tidligere benyttede man udelukkende analog kommunikation. I de seneste årtier er digital kommunikation blevet mere og mere almindeligst.

Menneskers adfærd har altid været reguleret af normer for god dannelse, dvs. det som magthaverne betragtede som god dannelse. Men i nyere tid har fremkomsten af den digitale kommunikation udløst et behov for normer for digital dannelse, som reelt blot skal integreres, som en del af den almene dannelse.

Sprogets opståen[1]

Hypoteser om menneskesprogets opståen bygger på to biologiske og mindst én sociokulturel[2] forudsætning, nemlig udviklingen af hjernen, tilpasning af taleorganerne og en begyndende social strukturering i form af opbygning af mindre samfund. Bl.a. fordi der sker en gradvis udvikling af redskabskulturen, hvor fremstillingen af stadig mere raffineret forarbejdede redskaber forudsætter en social struktur og en oplæring, som nødvendigvis må bygge på sprog.

På baggrund af de første spor af begravelser, ofringer og hulemalerier kan man antage, at der eksisterede et sprog for ca. 200.000 år siden. Sprog i nutidig forstand antager forskningen foreligger for omkring 50.000-40.000 år siden.
De ældste kendte skriftsystemer, fx de egyptiske hieroglyffer, er oprindelig tegn, dvs. billeder af det, de repræsenterer. Det udviklede sig med tiden til en form for alfabet.

Sprog kan beskrives som tegnsystemer, som mennesker kan bruge til at kommunikere. Sproget er det særtræk ved mennesket, der adskiller os afgørende fra andre levende væsner. Det må være opstået på et eller andet tidspunkt i menneskeartens udvikling.

Menneskeslægtens udvikling.
Babels tårnet. Public Domain File (Gælder billedet, muligvis ikke fotografiet af maleriet):
Pieter Bruegel the Elder – The Tower of Babel (Vienna) – Google Art Project – edited.jpg

Babels tårn

Da alle mennesker endnu talte ét og samme sprog, udfordrede de Gud ved i Babel at ville bygge et tårn helt op til himlen. Det passede ikke Gud, så han gjorde deres sprog forskellige, så de ikke mere kunne samarbejde om det store projekt. Det fortælles i Det Gamle Testamente (1.Mos., kap.11).
I middelalderen blev sprogs forskellighed derfor opfattet som Guds straf for menneskets hovmod.

Alle mennesker har et sprog, som selvfølgelig har udviklet i takt med samfundsudviklingen. Men de fleste mennesker oplever ikke, at sproget forandres afgørende. Den mest iøjnefaldende forandring er den måde sproget formidles på. En gang var det fx ristede runer på sten. I dag formidles det via avancerede chips, med mange milliarder muligheder. Men sproget er reelt uafhængig af, om det er analoge eller digitale medier, der formidler det.

Alle der opdrager og underviser børn og unge har brug for at kunne overskue, hvordan den digitale teknologi har skabt nye muligheder for kommunikation. Brug for at forstå, hvordan og hvorfor børn og unge kan krænke og såre andre, eller måske bare kan blive misforstået, hvis de ikke har lært at opfører sig digitalt dannede – det vil bl.a. sige er kildekritiske og benytter fakta check, og ikke bare kommunikerer instinktivt.
Det kan også være nyttigt at genopfriske sin forståelse af de grundlæggende elementer i kommunikationsprocessen, og få et overblik over, hvordan man spotter fake news.

[1] Kilde: Spang-Hanssen, Ebbe; Lund, Jørn; Herslund, Michael: sprog i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. oktober 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/sprog

[2] Samspillet mellem mennesker og kulturen og deres påvirkning på hinanden